S_FørOgNu_1920

i Værk med den Energi og Iver, for hvilken Carstensen var bekendt. Det skred h u rtig t frem, men m idt u n d er Udførelsen afgik Carstensen pludselig ved Døden, og T ilendebringelsen overtoges af L ie u ten a n t Garde, som ogsaa tilfredsstillende skilte sig derved, dog ikke uden tu n ge Kampe med allehaande Vanskeligheder, der næ rm est havde deres Grund i Mangel paa den fornødne Kapital. Omsider i August Maaned 1857 blev E ta ­ blissementet aabnet, og der var al Grund til a t beundre det hele Arrangement, denne smukke imponerende Hovedbygning i maurisk Stil, den zirlige, højst hensigtsmæssige Koncertsal, disse Cottager og Lysthuse, de smukke Haveanlæg, de sinaa T h ea tre o. s. v. . Alt var tiltale n d e og smukt. Folk in d fan dt sig ogsaa, især i Begyndelsen, i temm elig t stort Antal, men det viste sig dog snart, at de opstillede Beregninger var byggede paa en Illusion.

10 Rdlr. 48 Sk., k an det neppe feile a t man vil indrømme, at L eieko n tracten i saa Henseende m aa ansees som særdeles for- deelagtig. Hvad an g aa er den i Leiecontractens § 10 stipulerede Forøgelse af 1000 Rdlr. aarligt, n a a r den halve Actiecapital er amortiseret, kommer denne ikke i B etra g tn in g her, da den jo ifølge Statu- ternes 1ste Capitel § 7 vil blive afholdt af Privilegiehaveren. Den Indvending, a t Tivoliregnskaberne ei kun n e lægges til Grund ved n edenstaaende Beregning, da Tivoli kun svarer 612 Rdlr. Rm. aarlig Leieafgift, er ku n tilsyneladende berettiget. Som en Følge af sin Beliggenhed paa K jøbenhavns Grund b e ­ ta le r nem lig Tivoli, efter G jennem snitsberegning af de sidste 4 Aar, i 5 -g- Afgift til K jøbenhavns F a ttigvæ sen , Bygningsafgift sam t Nærings- og F a ttig sk a t a arlig t ca. 3100 Rdlr. Rm., der lagte til ovennævnte L eieafgift giver ca. 3700 Rdlr. Rm. eller

Frederiksberg Alle set mod Frederiksberg Runddel ca.1895.

200 Rdlr. Rm. m indre end den for „ALHAMBRA“ betingede Leie. Denne Differens sam t de Udgifter, der m a a tte blive sidst­ nævnte E tablissement paalignede, ville im idlertid rigeligt kunne dækkes ved den af ovennævnte Bygninger udbrag te forøgede Leie, saa a t Tivoli, som anført, for den liisico uden Varsel a t kunne opsiges, kun h ar den meget tvivlsomme Fordeel at ligge Hoved­ staden Noget nærmere. Hermed tillader jeg mig endnu engang at anbefale Foretag en d et til den Velvillie hos mine Medborgere, der h a r fulgt min tid ­ ligere Virksomhed. Ved denne Bistand vil det lykkes mig, nu da Aarene og m it Livs bevægede Forhold have frem kald t en større Alvor hos mig, at forskaffe Kjøbenhavn og dens nærmeste Omegn en virkelig forædlende Forlystelsesanstalt, hvad der alt tidligere, om end mere ubevidst, var Maalet for mine B estræ ­ belser, og hvad jeg fra nu af skal b e tra g te som en Livsopgave for mig.

Alham bra. Blandt Læserne af „Før og N u “ findes der uden Tvivl en Mængde Københavnere, der fra deres B ø rneaar vil kunne erindre E tablissementet A lhambra og m aaske endogsaa h ar overværet den celebre Aabningshøjtidelighed, og de vil sandsynligvis have bevaret Mindet om den alm indelige Skepsis, der Mand og Mand imellem føltes med Hensyn til Muligheden for denne nye For­ lystelsesanstalts Levedygtighed gennem Aarene. Selv nu, da Københavns og Frederiksbergs Befolkningsantal har n a ae t en Størrelse, som m an i hine længst forsvundne Dage end ikke i sin dristigste Fantasi turde drømme om, vilde det sik kert være forbunden med ikke ringe Risiko at anlægge en K on k u rre n t til Tivoli. Og dristede en nuværende Agent Carstensen sig til at foretage Experimentet, vilde h an ialfald neppe vælge sig en Plads i Byens Periferi. Det h ar alle Dage væ ret et af Tivolis store Fortrin, at dets Beliggenhed var, og i Tidens Løb mere og mere blev, saa central, at Københavnerne, der altid h ar været anlag t for elskværdig Magelighed, kunde saa a t sige ligesom halvt tilfæ ldig slentre derind fra Gaden. A lhambras Fjernhed var i og for sig nok til a t virke lammende. Men re n t numerisk set var vor kæ re Hovedstad ved forrige Aarhundredes Midte ude 48

Adskillige Kapitalister, men endnu ilere Haandvæ rkere gik, som det hedder i „Tøjet“. Der blev tegn et en m eget anselig Kapital, dog mest af de saakaldte Arbejdsaktier, og F oretagendet blev sat