S_FørOgNu_1920

hver Grenader kun fik „en S k il li n g e l l e r to om D a g e n “. Det m aatte siges at være en billig Arbejdsløn! Omegnens Bønder be­ ordredes til at køre den raa Teglmasse til Værket, og for hvert leveret Læs fik Bonden 20 p. Grundstenene til Bygningen og For­ muren sammenbragtes dels fra Omegnen af dertil udkomman­ derede Landsoldater, dels ad Søvejen af Københavns Stenfiskere og Pram stikkere. Der leveredes Bjælker, særlig pommersk Tøm­ mer, af det solideste Kram, og hvad Kalken angik indforslcreves den fra G u lla n d , indtil man ogsaa her endte med a t foretrække hjemlige Produktioner og anlagde et K a lk h u s paa Frederiksberg, — hvor det laa, ka,n ikke paavises nu. Naturligvis kunde Kontrakten om, at S lottet skulde staa fæ r­ digt ved P intsetid i 1700 umuligt opfyldes. Men man tog det klogeligt ikke altfor nøje med Kontraktens Ordlyd. Man arbejdede roligt videre, og Bakketoppen frembød en Myretues myldrende

Frederiksberg. (Fortsat fra Side 124).

En Mand, der under Slottets Opførelse var uhyre virksom, og livis Navn derfor bør bevares fra Forglemmelse, var Overkammer- sekretær U o se , der paa den liøje Bygherres Vegne sluttede Over­ enskomster og K ontrakter med Leverandører og Entreprenører, Købmænd og Skippere, Haandvæ rkere og Kunstnere. I den alm in­ delige Bevidsthed var det ham og Ernst Brandenburg, der — naar Navne s k a l fremhæves — var Foretagendets fornemste Kræfter. Den 14. Marts 1699 angives som den Dag, da de første Spade­ stik foretoges for a t udgrave Grunden til det vordende Slot paa Bakketoppen i Valby. Og en halv Snes Dage senere lader Kong Christian den 5te udbetale det første Beløb „zu d em B a u d e s H a u s e s F r i e d e r i c h s b e r g “ — 14000 blanke Kigsdaler. Det var

Ejendomm en A llegade 5. 1920

(H estehandler M adsen-V irkelyst).

F ot. „Før og N u “.

Liv af Haandværksfolk, Arbejdere, Landsoldater og Holmens Folk, som det nok ikke altid har væ ret let at holde Orden paa. For Nutidens Opfattelse lyder det underligt, at Kongens Grena­ derer, Musketerer og hans Folk af Holmens faste Stok benyttedes til Kalkgravning, Grundgravning og lignende Arbejde, der stod deres Stilling som Fædrelandsforsvarere meget fjernt. Men i hine Tider saa man anderledes paa Haandteringen som Soldat. Den­ gang var der for Tanken intotsomhelst stødende i, at baade Land- og Søm ilitæret brugtes til alt, naar det blot skete i M ajestæ ter­ nes Tjeneste. Man saa, uden a t det forargede, Grenaderer tum le med de store Grundsten, grave Vandledninger til Springvandene i de kongelige Lystgaarde, beklippe Træer, ja, endogsaa fo rrette en saa kvindelig Beskæftigelse som at indsamle Myreæg til Fugle­ samlingerne i de kongelige Lysthaver. Og for at nævne et andet Exempel, — i 1729 kunde men se Holmens begede G utter an ­ vendte til med Tailler og Toug at opsætte Piller og B illedstøtter paa A lteret i Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. løvrigt tjen te Københavns Vognmænd ogsaa en Skilling ved Slottets Opførelse paa Valby Bakke. Thi selv om Kongens Heste til Stadighed var opstaldede paa Prinsens Gaard og m aatte hænge dygtigt i, m aatte man have Hjælp udefra. Og af Doku­ menterne fra Slottets Opførelsestid fremgaar det saaledes, at 149

baade det første og sidste Bidrag, som Chr. d. 5te af sin P a rti­ kulærkasse lod tilfalde Slottet. Et Par Maaneder efter, den 25. August 1699, gik han til sine Fædre, og Kronprinsen blev Konge. Arbejdet tog nu forstæ rket Fart, og fra Begyndelsen af Vin­ teren ser vi en Mængde af Hs. Majestæts Landsoldater beskæf­ tigede paa Slotsgrunden. Det er interessant a t følge Arbejdets gradvise Fremadskriden. Der var ingen Tid at spilde. Kontrakten lød paa, at Slottet „zu k ü n f t i g e n P f i n g s t e n d e s i t z t l a u f e n d e n J a h r s “ (nemlig Aar 1700) skulde være saa vidt fæ rdigt, at „ d ie B a lk e n u n d S p a r r e n a u f d ie M a u e r g e b r a c h t w e rd e n k ö n n te n “. Det gjaldt navnlig at faa den store Mængde Mursten frem skaf­ fet, som Værket krævede. F ra Teglfabrikkerne i V e d b æ k og N iv a a , fra F le n s b o r g og A a b e n r a a og fra H o lla n d , med hvilket Land Danmark stod i livlig Handelsforbindelse, bestiltes Stenene. Men skulde Kontrakten kunne overholdes, forslog disse Leverancer dog ikke. De skulde jo hentes langvejs fra. Og saa tog man det fornuftige P arti a t anlægge sit e g e t Teglværk i Nær­ heden af Byggepladsen, nemlig paa selve Frederiksberg. Og af Regnskaberne fremgaar det, at der til „ l e r æ l t e n d e og t e g l ­ s t e n s s t r y g e n d e G r e n a d e r e r v e d Hs. M a je s tæ ts T e g l­ v æ rk “ indtil Høsten 1700 betaltes en Sum af 550 Rdlr., og at