S_FørOgNu_1920

med en lykkelig Haand. I det Forslag, han indgav, før han tog fat paa Værket, siger han tydeligt nok, hvilket Maal han agter at sætte sig. N aturen skal ikke søge sin Rettesnor i Kunstens og Uforstandighedens Gøgleværk. Den skal vise sig for Øjet i sin egen, fulde Majestæt, og derfor skal Søndermarken og Frederiks­ berg Have indeslutte Enge og Skovpartier, Bakker og Højdedrag, hvorimellem rislende Bække skal sno sig. Alléerne skal ikke være snorlige, Træerne ikke opmarschere som Soldater i stive Ge­ ledder, — nej, de skal frembyde Afvexling ved Krumninger, og Buskene skal voxe efter deres N atur og ikke aves af den skarpe

havnske Publikum. Men allerede Aaret efter lukkedes den atter forsvarligt til, fordi Tilladelsen til frit at færdes i al denne nye Herlighed blev skammelig misbrugt. De vandalske Tilbøjelig­ heder, der ligger den uforstaaende Mængde i Blodet, fik øjeblikke­ lig Udløsning. Man skamferede med raa Haand det smukke An­ læg og forgreb sig paa dets forskellige Seværdigheder, snittede i Træværket paa det norske Hus, ødelagde G rotterne og stjal Kon­ kylierne bort fra det kinesiske Lysthus. Og saa blev Søndermar­ ken aflaaset og Nøglerne afgivet til Slotsforvalteren. Et Par Ord om Søndermarkens Historie vil her være paa deres

Gartnersax mere end Skønheden byder. Ind­ hegninger og skygge­ fulde Aflukker maa skifte med vide Udsig­ ter, Mure og Menne­ skeboliger maa skjules af hængende Løvværk, og Hvilepladser skal anbringes, hvor Øjet kan dvæle med Velbe­ hag paa et skønt P arti. Det var ikke med sin gode Vilje, at han byggede kinesiske Lysthuse med brogede Billeder af M andari­ ner og Damer med Klumpfødder og med Klokker, der ringede fra Taget, naar V in­ den blæste. Det var ikke efter h a n s Vilje, at der lavedes G rotter med Malmstykker og blinkende K rystaller, eller et Tempel med et Kuppeltag der hvi­ lede paa Søjler; eller en E rem ithytte med den latterlige Effekt, at Hyttens Beboer, den mekaniske Eremit, re j­ ste sig til Velkomst, naar man traad te paa D ørtæ rsklen! I Sommeren 1782

Plads. Rig er den ikke paa Begivenheder el­ ler Omvæltninger. I den Periode, hvori den var et lukket P ara­ dis for Almenheden, havde den bun spar­ somt og fornem t Be­ søg. Det er bekendt, at Frederik den (ites Dronning, den zarte og blide M a rie F r e ­ d e r i k k e , elskede denne Park. Naar Hof­ fet opholdt sig paa Frederiksberg Slot, red hun næsten daglig sine Ture herinde i den stille Park, hvor hun i Ensomhed m edite­ rede over sin kære Gemals erotiske For­ vildelser med Fru D a n n e m a n d . Hun lukkede sine milde Øjne for dette For­ hold — men led i Stilhed desto mere. Og i Folkets brede Lag vedblev Sjette Frede­ rik at staa som det ophøjede Exempél paa en omsorgsfuld Æ gte­ fælle, som det værdige Overhoved for „den høje, elskede Fam ilie“. Ligeledes var Søn­ dermarken en yndet Rideplads for Chri­ stian den 8des Dron­ ning, den skønne og statelige C a r o lin e

havde Voigt paabe­ gyndt sit Livsværk med Omdannnelsen af Parkerne omkring det høje Slot, — og fem Aar efter stod Sønder­ marken i den Skik­ kelse, hvori vi i Hoved­ trækkene ser denne skønne Park den Dag idag. Af de lange, lige Alléer fra Chri­ stian den 6tes Tid b i­ beholdt Voigt med velberaad Hu de to. Ellers blev Intet af det tidligere Anlæg tilbage. Mange Penge havde det store Arbejde kostet. En Del af Om­ kostningerne skaffede man dækket ved at afhænde adskillige Ting paa Rosenborg Slot, deriblandt Tilbehør til den Seng, hvori Christian den 4de var død. — Naar vi Nutidskøbenhavnere beundrer Søndermarken der er mange, der sæ tter dens Skønhed over Frederiksberg Haves da er det nok værd at huske paa, at det er den beskedne og stil­ færdige Voigt, vi kan takke for dette Anlæg, og at navnlig det dejlige P arti af Parken, der vender ud mod Valby, udelukkende er hans Værk. Da Voigt havde virkeliggjort Projektet, og Søndermarken viste sig i sin nye Skikkelse, blev den liberalt aabnet for det køben­

A m a lie . I Aaret 1852 aabnedes Parken først for Publikum paany. Før den Tid var det kun enkelte Begun­ stigede, der fik Til­ ladelse til at betræde de fredlyste Enemær­ ker, — ja, udenfor Hoffets Kreds vel egentlig kunde Faa, der stod i Venskabs­ forhold til Slotsforvalteren. Parkens dybe Stilhed afbrødes kun et P ar Gange aarligt, - naar der afholdtes„Fugleskydning“, og naar Majestæten med hele sin Hofstat mødte op til Rævejagt. Fugleskydningerne var en Fest for Slottets Funktionærer, og havde deres tidligste Oprindelse i den Morskab, som de saakaldte „Kokkedrenge“, der var voxne Folk, fandt i at skyde med F lits­ bue efter en i den lukkede Slotsgaard opstillet Fugl. Det Sel­ skab, de havde dannet, voxede sig i Aarenes Løb større og større, saa at det efterhaanden omfattede ikke blot Kokkedrengene men ogsaa Køkkenmesteren og Konditoren, Mundkokkene og Kammer­ lakejerne, Sølvpoppen, Kammertjenerne. Hofskriverne, ja, tilsidst selve Slotsforvalteren! Det var en hel Forening, der nu krævede

Frederik VI’s Broncestatue indenfor H ovedindgangen (fra Runddelen) til Frederiksberg Have, Aarl900. P aa Sokkelen findes følgende In sk rip tio n : mod Ø st: mod Yest: ' mod S y d : mod N ord: F rederik den Sjette T)pttp M inde reistes F ødt 28de Jan u ar 1768 D ette følte ban sig lykkelig styrede Kiget Død 3die December 1839 i sit trofaste Folks M idte som K ronprins og som Konge i henved 56 A ar

1 1 9