S_FørOgNu_1920

Vort Billecl Side 140 viser er anden Chimpanse „G rete“, som engang havde et slem t Anfald af Bronchitis. Dyrlægen, som tilsaa den, ordinerede bl. a. Dampindaandinger ved Hjælp af et Inhala­ tionsapparat. Billedet viser Grete i Færd med at dampe sig under Tilsyn af Fodermester Gulmann og Plejemoderen. Den første Dag var Grete selvfølgelig meget ængstelig for den varme D ampstraale; men snart mærkede hun den lindrende Fornemmelse i Halsen, og hun blev da ved a t sidde med aaben Mund og nyde Dampen. Det andet Billed Side 140 viser et lille Skinsygedrama. En af Havens kvindelige Funktionæ rer, som ved Siden af sin Gerning i Billetkontoret ved Roskildevejen tillige er frivillig Plejemoder for enkelte af de sjældne Aber, der huses i det tilstødende T erra­ rium, er særlig bleven den graa Gibbon „01e“s Veninde. I dette Øjeblik morer det hende a t gøre sin lille Ven skinsyg ved a t sidde og kæle for den tykmavede, filosofiske Orangutan

tende eller balancerende i Luften med de lange Arme, ligesom en Linedanser med sin Balancestang. Opdræt. Det anses for at være et særlig godt Tegn paa Dyrs Velbefin­ dende, naar de villigt forplanter sig. Saa vidt muligt holder man Dyrene Parvis, baade for at skaffe dem Selskab og give dem Lej­ lighed til Forplantning. Det har ofte Interesse for V idenskaben at studere Udviklingen fra Fødselen, og Publikum glæder sig al­ tid ved at se de muntre Smaafolks Leg indbyrdes eller med For­ ældrene. Og Zoologisk Have har ofte h aft Held med sig. Den største Begivenhed af denne Art, Kaspars Fødsel, er behandlet i et sæ rligt Afsnit, og vi skal her omtale andre Opdrætsforsøg, som er af Interesse. K æ n g u r u e r har gentagne Gange væ ret at se, \ bærende Unge i Pungen. Uhyre pudsigt ser det ud, naar en saa-

A llegade se t fra Frederiksberg Runddel mod Falkoneralle (1920).

F ot: ,.Før og N u“.

dan Kænguru-Hun staar bøjet frem og græsser, mens sam tidig en stor Unge stikker Hovedet ud af Pungen for ogsaa at nippe nogle Græsstraa. Det ser da ud, som om det var et Dyr med to Hoveder, som begge indtager Føde. I gamle Dage var B jørneparret meget frugtbart, og Bjørne­ ungerne fik ofte Lov til a t krybe ud til de Besøgende. Saa blev Forældrene for gamle, og den ene Hunbjørn „Gine“ havde den slemme Vane at æde sine Unger lige efter Fødselen. Først i For- aaret 1909, antagelig i Anledning af Havens Jubilæum , bekæm ­ pede Gine sine kanibalske Lyster og mødte frem med en prægtig Unge, saaledes som Billedet Side 143 viser. P u m a u n g e r faldt der en Aarrække regelmæssig 1 å 2 Gange aarlig, L ø v e u n g e r ligesaa. ■Stort Held har man h aft med adskillige Fuglearter. I flere Aar har S k a r v e r n e bygget Rede og udruget Unger paa en af Svømme- parkens Smaaøer. Et Par Hornugler har p arret sig, Hunnen har lag t Æg paa den bare Jord og udruget to Unger, som plejes og fodres med opgylpet Rottekød af Moderen og en hjælpende Hun. medens Faderen sidder Vagt oppe paa en Gren, rede til at styrte ned mod truende Fjender, f. Eks. nærgaaende Drenge, som stikker Stokke ind i Buret. Endelig har P in g u i n e r n e flere Gange udrugetUnger. Da disse

„Peter". Disse to Menneskeaber er hinandens absolute Modsæt­ ninger. Orangutanen gaar besværlig henad Jorden, støttende sig paa de knyttede Hænders Knoer, og selv i Træerne, hvor den egentlig hører hjemme, bevæger den sig ret tungt og langsomt. Interessant er det a t se, hvorledes den kommer over fra et Træ til et andet ved at gaa op i en tynd Gren og tvinge denne ned til den rigtige Side, saa a t den kan naa et faa Tag ovre i det andet Træ. I Sommeren 1908 færdedes Peter, som havde væ ret i Haven siden August 1907, meget i Træerne øst for det store Abehus. Da Løvet faldt, viste det sig, at han i de øverste Toppe af et Par høje Popler havde bygget sig to Reder ved at knække Grenene og bøje dem indefter, ganske som hans Kammerater i Borneos Skove. Gibbonen derimod er let og behændig. I Træerne gør den sande Akrobatspring fra Gren til Gren, og den fejler aldrig sit Greb, Den her afbildede Gibbon „Ole“ levede i Haven fra Juli 1907 til N ytaarsnat 1908, da han bukkede under for en Lungebetændelse. Ole færdedes ude næsten den hele Dag, saa længe V ejret var nogenlunde varmt. Han var en hyppig Gæst ved R estaurations­ bordene, hvor han lod sig trak tere. Hvis ingen bød ham, tog han selv og satte afsted med Rovet i lange Spring. P aa Jorden gaar Gibbonen let og elastisk, som oftest uden a t støtte sig, men fasg- „Før og N u“. 6. Aarg. Nr. 7 . 445