S_FørOgNu_1920

linske „Wochenschrift für B ra u ere i“, der redigeredes af Dr. M. D e l b r ü c k og Dr. M. H a y d u c k . Ja d ette T idsskrift søgte i Be­ gyndelsen af 1885 at slaa fast, a t Carlsberg Gæren overalt var prøvet med uheldigt Resultat. Herimod tog J a c o b s e n selvføl­ gelig ufortøvet Ordet. Han sendte straks T id ssk riftet en Artikel — den er d a te re t den 18. F eb ru a r 1885 — og i den imødegik han k ra ftig t Dr. D e l b r ü c k s Udtalelser, men ved Siden af at ud tale sin levende Anerkendelse af Carlsberg L ab oratoriets For­ tjenester og af den rene Gærs smukke Beskaffenhed blev Tids­ sk riftet dog ved sin Mening. Da J a c o b s e n i en om trentlig sam ­ tidig A rtikel i Münchener T idsskriftet k a ld te a lt 01, der ikke tilvirkedes med ren Gær for „ u re n t“, skriver det berlinske Tids­ sk rift: „Bisher war die gesamm te W e lt darin einig, dass der Geschmack des deutschen Bieres ein guter war, von dieser Über­ zeugung wird auch Hrr. Jacobsen nicht ab b rin g e n “. I det lange Løb fik J a c o b s e n dog Ret. Sagen var at der skulde Tid til før det gik op for Brygger­

For J a c o b s e n stod P a s t e u r som Autoriteten, der umuligt k unde overgaas. Han kunde ikke tro a t de „vilde“ Gæ rarter kunde fremkalde Sygdomme i Øllet, og heller ikke at en enkelt Gæ rart var tilstræ k k e lig til a t fuldføre den hele Gæringsproces, saavel Hovedgæringen i Gæ ringskæ lderen som E ftergæ ringen i Lagerkæ lderen. Skønt Carlsberg Øllet p a a den Tid led af Kvali­ tetsm angler, var han dog af sidstnævnte Grund i stor Tvivl om, hvorvidt han turde imødekomme H a n s e n s Ønske. Endnu i Sep­ tem ber 1883 skrev han til sin frem ragende Medarbejder D irektør K ü h l e , der den Gang var i München, at han skal skaffe CARLS­ BERG en ny Gær fra et af de store Münchener Bryggerier. Men da skete et Omslag. J a c o b s e n , der ved fo rtsatte Forsøg havde faae t Syn for Sagen for a t de vilde Gærceller kunde gøre Øllet sygt, besluttede at forsøge den Hansenske Gær, og nu blev første Gang i Verden en virkelig re n d yrket Gær anvendt som Paasæ tningsgæ r i et Bryggeri. Det skete den 12. November 1883 p a a GAMLE CARLS­ BERG. To stæ rke N a tu rer havde her sta ae t overfor hinanden, ingen

Det første Carlsberg Bryggeri. Opført af J. C. Jacobsen, Aar 1847.

af dem med Villighed til at bøje sig i de ofte skarpe Brydninger, og trods det vundne R esultat kom de to N atu rer aldrig til at sta a hinanden virkelig nær. H a n s e n skrev lang Tid e fter: „Carlsberg har altid væ ret et uroligt og for os (Medarbejdere) tillige vanskeligt F a rv a n d “ ; men d esuagtet erkendte han J a c o b ­ s e n som „vor store B erøm thed“. J a c o b s e n var efter H a n s e n s sagkyndige Dom „ubestrideligt sin Tids berøm teste B rygger“, og med den rene Gær for Øje skriver han anerkendende: „Næppe noget andet Sted vilde man have b rag t saadanne Ofre, som dem J a c o b s e n nu b r a g te “. 1883 var et stort Aar for Carlsberg Laboratoriet. Fra begge dets Afdelinger udgik der i d e tte Aar epokegørende Opfindelser, der b rag te dets Navn saa vidt ud i Verden som Videnskaben, de k n y tted e sig til, havde Dyrkere. Dets to Ledere samlede Berøm­ melse om sig, J o h a n K j e l d a h l ved sin betydningsfulde Kvæl­ stof bestemmelsesmetode og E m i l H a n s e n ved sin her om talte rene Gær. J a c o b s e n sendte snart efter Prøver af denne rundt til en Række Bryggerier, og der blev nu Europa over foretaget Prøve p a a Prøve med Carlsberg Gæren, men de faldt ikke alle tilfredsstillende ud, saaledes som det kom frem i Datidens Fag ­ littera tu r. Medens det i München udkommende „Zeitschrift für das gesamm te B rauwesen“, paa hvis T itelblad stod Navne som Dr. C a r l L i n t n e r , Dr. L. A u b r y og Dr. G e o r g H o l z n e r , med Begejstring sluttede sig til den, blev den bekæmpet af den b e r­

verdenen, a t saa vist som der kunde fremstilles ren Gær med forskellige Egenskaber, saavist kunde den rene Gær, der svarede til de Fordringer i Retning af Smag og Holdbarhed, der stilledes til f. Eks. Carlsbergs 01, ikke passe for alle Bryggerier. Det gjaldt for de enkelte Bryggerier om at vælge den A rt rene Gær, der passede til de Egenskaber, der krævedes af deres 01. Herefter m aa tte den fremkomne Modstand ganske selvfølgelig i Tidens Løb svinde, hvad den da ogsaa gjorde. Den rene Gær gik sin stolte Sejrsgang og bar paa een Gang H a n s e n s , J a c o b s e n s og CARLSBERGS Navne ud over Verden. Hvorledes J a c o b s e n per­ sonlig blev hyldet, k an ses bl. a. a f følgende lille Begivenhed. Da han i Juni 1884 besøgte Bryggeren J o h a n v o n G ø t z i Okoczim ved Krakau, tr a k om Aftenen hele det store Bryggeris samlede Personale med klingende Spil op for ham, og i en med k ra ftigt Bifald fulgt Tale blev han hilst som Bryggerverdenens store „A ltmeister“ ! Da den østerrigske Brygger F r a n z C h o d o u n s k y i 1884 be­ søgte GAMLE CARLSBERG, fortæ ller h an i sin B eretning herom, hvorledes han og hans Ledsager „mit ehrerbietigster Hochachtung“ nærmede sig det berøm te Bryggeri „als zu unserm M ekka“, og om hvorledes de i Gæringskælderen overfor den rene Gær „stumm neigten unsere H äupter vor dem T riumphe der W issenschaft“. J a c o b s e n staar for ham som „ein strahlende Stern am Brau- h imm el“, og det er for ham noget selvfølgeligt, at „der deutsche

78