S_FørOgNu_1920

Denne A rtikel minder om Forfatterens Uforknythed og hans elskværdige naivt-tillidsfulde Sind. Morsom er hans Henvisning til, at Sælhunden tidligere havde levet i et endnu mindre Kar og derfor havde faaet sine Forhold forbedrede. At Vandet ved at blive plum ret af dens Gødning, netop herved viser dens Velbefindende, hvad Appetitten angaar, er et glimrende Argument. „Dagbladet“ for 12. Oktober viser forøvrigt, a t der ogsaa hævede sig velvillige Røster, og deri hedder det saaledes: Z o o lo g is k H a v e . I den zoologiske Have, som vor navnlig som Ornitholog fortjente naturkyndige Landsmand D r.K j æ r b ø lli ng for nylig har aabnet paa Frederiksberg, er der gjort en Begyn­ delse til et Institut, der, n aar det kommer noget mere til Kræf­ ter, vil kunne afgive en lige saa læ rerig som interessandt Under-

K jæ rbøllings Have. Aaret efter lykkedes det K jæ r b ø llin g at anlægge et lille Vandbassin, den saakaldte Vadepark, Nr. 21 paa det lille Kort. Dette er repoduceret efter den ældste Vejleder, som Haven ejer. Dens Titel er „Catalog over sam tlige Dyr i den zoologiske Have ved Frederiksberg Slot“. Uheldigvis bæ rer den in tet Aarstal, men den er i hvert Fald fra K jæ r b ø llin g s Tid. Kortet viser Haven saaledes som den var ved Grundlæggerens Død i Januar 1870. Den havde da modtaget to Udvidelser. Det kvadratisk indrammede til venstre angiver temmelig nøje den oprindelige Haves Grænser. Det er det Stykke, som nu hovedsagelig indtages af Hovedrestau­ ranten og Musikpladsen. I 1861 udvidedes den med det østlige Stykke, som om fatter den nuværende Svømmepark og P artiet syd for denne, hvor nu Udsigtstaarnet, T errariet og Kontorbygningen

H agenbecks D yregruppe-Forestilling i Z oologisk Have i 1897.

har Plads. Dette var den saakaldte „Prinsesse Carolines Have“, og derved fik K jæ r b ø llin g Raadighed over et større Vandareal, hvor han kunde anbringe de mange nordiske Svømmefugle, som han havde let Adgang til at faa. I „Vadeparken“ tumlede sig unge Fugle, som hver Sommer indfangedes paa Saltholmen. Sæl­ hunden, som hvert E fteraar m aatte lade sit Liv, fordi det var for dyrt at fodre den Vinteren over, fik nu anvist Logement i en lille Tremmeindhegning i H jørnet af Svømmeparken. Her var den Nabo til Pelikanen, som misundelig skelede til de Fisk, som Sælen delikateredes med; den anede ikke, at den selv var højere paa S traa og saa værdifuld, at den fik Lov at leve Vinteren over i det store Overvintringshus, mens Sælen, som om Foraaret var let at erstatte, ubarmhjertig ofredes ved Vinterens Indtræden. Da der snart blev anskaffet en Isbjørn fra Grønland, blev Sælen brugt til Foder for denne. Denne Anvendelse af den fortsattes forøvrigt i en lang Aarrække hvert E fteraar som en økonomisk Foranstaltning for at spare de dyre Fisk. Havens Besøg om Vin­ teren har sikkert ogsaa været yderst ringe. Sommerbesøget forbedrede sig stadig, særlig efter at den første Sporvognslinie i 1868 blev ført ud gennem Alléen. Senere fulgte

holdning for de Besøgende. Endnu er denne Samling af levende I Dyr vel ikke meget righoldig, og det vilde være i alle Hense­ ender højst ubilligt at sammenligne den med de store Institutioner i Udlandet af denne Art, men den lønner dog ganske vist allerede nu B esøget; de forskellige Ørne, de mange Uglearter frembyde flersidig Interesse, og det samme gælder ganske vist om de endnu kun faa R epræ sentanter for P atted y ren e; blot en saa simpel Ting som levende almindelige Ræve vil for de fleste Bybeboere være noget ganske nyt. Der har været ført Klage over, a t Dy­ rene havde for knap P la d s; det kan heller ikke nægtes, at det ikke gør noget godt Indtryk at se en Fugl flagre ængstelig op imod Burets Loft og støde imod det, im idlertid forekommer det os, at det Forsvar, som Dr. Kjærbølling har ført imod disse K la­ ger, er fyldestgørende. Det er jo en Selvfølge, at et vildt Dyr, navnlig et Rovdyr, aldrig kan befinde sig saa vel i Fangenskab som i Frihed. Besøget var iøvrigt ikke ringe i den korte Tid, Haven holdtes aaben inden Vinteren. „Flyveposten“ for 14. November indeholder en kort Meddelelse, som gaar ud paa, at den Dagen forud havde været aaben for sidste Gang.

1 2 9