S_FørOgNu_1920

ende som en tom Skal med nøgne Mure og raa Bjælkelag, eller skulde de ledige Rum en Gang friste til et eller andet tilfældigt Brug for at spare en Udgift til Lokaler andetsteds? Spørgsmaalet paatrængte sig Ja c o b s e n . Slottet var et historisk Mindesmærke, der burde holdes i Ære, K r i s t i a n IV’s Tid var en stor Tid, som det gjorde godt at erindre, men — det samme kunde siges om en Række andre Minder, som det var værd at bevare og som det danske Folk altid burde have Rede paa, og saa kom Tanken om at disse Minder

forskellige N aturvidenskaber sam t Matematik, Filosofi, Historie og Sprogvidenskab ved Uddeling af Rejsestipendier, Honorarer, livsvarige Æ resgaver sam t Bidrag til videnskabelige Arbejders Fremme. Til disse to Opgaver, som han tidligere havde stillet Carlsbergfondet, vilde han nu have k n y tte t en tredie, Oprettelsen og Udviklingen af et nationalhistorisk Museum paa Frederiksborg, og herom tilskrev han under 1. Ja n u a r 1878 Videnskabernes Sel­ skab, idet han tilsagde det en ny P rio ritet p aa 200,000 Kr. i

Bryggeriet Carlsberg, hvorved der sikredes Museet en aarlig Ind ­ tæ g t paa 10,000 Kr. Selskabet gik ved Skrivelse af 30. Marts 1878 gerne ind herpaa, og Kongen godkendte ved et Reskript af 5. April den trufn e Ord­ ning, hvorefter Muse­ ets Bestyrelse kom til a t bestaa af et af Kongen valgt Medlem i Forbindelse med Direktøren for de danske Kongers kro ­ nologiske Samling paa Rosenborg sam t et af V idenskabernes Sel­ skab valgt Medlem af Carlsbergfondets Direktion. Bestyrel­ sens første Møde fandt Sted den 15. Juli 1878, og i det vedtoges en Indstilling til Kongen om, at Stifteren, Kap­ ta jn J a c o b s e n , fik Sæde i Bestyrelsen som Tilforordnet. De derpaa af Bestyrelsen udarbejdede S ta tu te r for Museet underskre- ves den 7. Oktober 1878 af Kong C h r i ­ s t i a n . E fterh aand en som Sagen skred frem, blev man klar over, at Kongefløjens Rum ikke vilde blive til­ strækkelige til det nationalhistoriske Museum, saaledes som det tæ nk tes formet. Prinsessefiøjen m a a t­ te tages ind med, og J a c o b s e n erklærede sig straks villig til at gøre dette muligt. Til en Istandsættelse af

maatte kunne sam­ les og ordnes i det tomme Slot. Hermed var Tanken om et nationalhistorisk Mu­ seum paa Frederiks­ borg Slot født, Tan­ ken om et Museum, der kunde have løf­ tende Indflydelse paa den danske Folke- aand. Den første J a c o b ­ s e n henvendte sig til herom, synes at have været E ta tsra a d Mel- d a h l . Som Slottets A rk itek t m a a tte han udarbejde en Plan med tilhørende Over­ slag til Kongefløjens formaalstjenlige In d ­ retning. Der m a a tte ske en Henvendelse til Kom itéen for Fre- deriksborgs Genopfø­ relse ; den skulde lade Sagen gaa videre til Indenrigsm iniste­ riet, der igen skulde forelægge Kongen den. Og a lt u dvik­ ledes nu hurtigt, den 14. April 1877 forelaa M e l d a h i s Planer, den 19. April tilskrev J a c o b s e n Slotsko- m itéeen og tilbød den 200,000 Kr. til Konge­ fløjens Istandsæ ttelse under Forudsætning af, at den tiltraa d te hans Plan om Opret­ telsen af et n a tio n a l­ historisk M u seum ; under 15. Maj a n be ­ falede Komitéen Sa­ gen til Indenrigsm ini­ steriet, og den 25. Juni udfærdiges en konge­ lig Resolution, der

J. C. Jacobsen.

denne Fløj i Stil med Kongefløjen, tilbød han i 1880 at ville yde 200.000 Kr., naar Museet m aa tte faa samme Raadighed over denne Fløj som over Kongefløjen, og det fik den; i November 1880 fore­ laa Sagen bifaldet af Kongen. Im idlertid saa J a c o b s e n ogsaa, a t den Indtægt, han havde sikret Museet, 10,000 Kr. aarligt, umuligt kunde slaa til. Da Museet paa denne Tid gjorde op, hvilke Forpligtelser der paahvilede det paa Grund af Indkøb og gjorte Bestillinger, viste de sig saa store, at Museet hos de to andre Afdelinger af Carlsbergfondet m aa tte søge et Laan paa 22.000 Kr. N aar det ikke i en for fjern Frem tid skulde opnaa et Indhold, der kunde give det den Betydning for det danske Folk, som var tilsigtet, m aa tte det kunne raade over større Midler, og da ogsaa navnlig Carlsbergfondets videnskabelige Af­ deling kunde træ nge til en Forøgelse, tæ n k te J a c o b s e n paa at ville sikre Fonden endnu een Million, saaledes at dets tre Afde­

i Overensstemmelse med den skete Indstilling bemyndigede Komi­ téen til at modtage J a c o b s e n s Tilbud. Slottets Kongefløj skulde frem tidig kunne anvendes „dels til Festlokale ved større Høj­ tideligheder i Kongehuset, dels til Anbringelse af et na tio n a l­ historisk Museum, under Forudsætning af at der ikke derved paa- drages S taten nogen Forpligtelse til at bringe pekuniære Ofre i den Anledning“. H erefter var Spørgsmaalet om Museets Lokale løst, men nu gjaldt det Museets Plan og Bestyrelse, og her øn­ skede J a c o b s e n at b enytte Carlsbergfondet. J. C. J a c o b s e n havde under 25. September 1876 stillet et Fond paa een Million Kr., sikret ved Prio ritet i Bryggeriet, til Raadighed for bestem te videnskabelige Opgaver under en Besty­ relse, der valgtes af Videnskabernes Selskab. Carlsbergfondet skulde fortsæ tte og udvide Virksomheden i det af J a c o b s e n op­ retted e Carlsberg-L&bOJ'fttorium, og dernæst skulde det fremme de

83