S_FørOgNu_1920

hus, viste det sig umuligt at holde disse sarte Væsener i Live. De Eksemplarer, som man Tid efter anden modtog som Gave, fik i Reglen kun en ganske kort Tilværelse. De kedede sig ihjel i de mørke Bure og uden passende Selskab. Disse Væsener maa abso­ lu t være flere sammen, eller de maa stadig omgaas M ennesker; endelig maa de anbringes i sollyse Rum, hvor alt fængselsagtigt er udelukket. De maa have rigelig Bevægelse og om Sommeren Adgang i det fri. Alt dette har man skaffet Menneskeaberne i Zoologisk Have. Der er ansat en ung Pige som Plejemoder for dem. Hun sørger for deres Renlighed og Hudpleje, hun arrangerer deres Maaltider, læ rer dem at spise pænt og dannet, gaar Tur med dem om Som- meree, stifter Fred mellem dem, naar de for Alvor ypper Strid indbyrdes, trøster dem, naar de er bedrøvede, og leger med dem. De unge Menneskeaber er ganske som smaa Børn. Med Alderen

træde op og ned fra Dørtrinet mellem Soverummet og Opholds­ rummet. Hans næste Fornøjelse bestod i at løbe efter Moderen og opfordre hende til at jage ham tilbage til Soverummet, saaledes som hun gjorde i de første Dage af hans Liv for at unddrage ham for Publikums Nyfigenhed. Mens han var lille, revsede hun ham ofte med Snabelen, og gav ham undertiden et Spark for at sætte sig i Respekt. Da Kaspar blev født paa en ugunstig Aarstid, blev han næsten et halvt Aar gammel, før hun kunde slippes ud i det fri. Han var meget ængstelig, og det varede over en Time, før Moderen kunde faa lokket ham til at følge med ud i den store solbeskin­ nede Verden, som han endnu ikke kendte. Alt derude var ham nyt og gjorde stæ rkt Indtryk paa ham. Han blev forskrækket ved at møde en Graaspurv, og af lutter Ubehjælpsomhed plumpede han i Vandet. Dette gentog sig de

Søndre Fasanvej, set m od Nord, Aar 1913. T. v. H j. af Frederiksvej, t. li. Frederiksberg H ave.

første 3 Dage, og sidste Gang gik Ellen selv ned i Bassinet for at hente ham op. I længere Tid turde han ikke komme i Nærheden af Vandet, idet den ængstelige Moder gennede ham bort, ligesom han ogsaa selv var bange. Senere blev han dristigere, og inden ret længe var det hans Yndlingsadspredelse at boltre sig i Vandet, saa at det stod i Skum og Bølgebrus. Indtil en Snes Gange daglig tog han Bad og blev ved dermed lige indtil Slutningen af Oktober. M enneskeaber. Af alle levende Væsener staar de saakaldte Menneskeaber os ubetinget nærmest, ikke blot legemligt, men ogsaa i Aandsevner. Ganske vist har man Eksempler paa en høj Intelligens hos Hunde, men den er sikkert et Resultat af Hundens mindst 4000aarige Omgang med Mennesket. Hvis en Chimpanse levede Dag ud og Dag ind i Selskab med sin Herre og fik Lov at leve i en Række Aar, vilde den sikkert blive i høj Grad civiliseret, og hvis man tænkte sig civiliserede Chimpanser af begge Køn udviklede gennem Slægtled, vilde deres Aandsevner rimeligvis forøges yderligere. Intet Under derfor, a t Menneskeaberne særlig i høj Grad interes­ serer Publikum. Saa længe Haven kun ejede det almindelige Abe­

kommer der ofte noget ondskabsfuldt op i dem, ligesom de ogsaa rent legem ligt bliver hæslige. I September 1907 var Haven saa heldig samtidig at kunne frem ­ vise alle fire A rter af Menneskeaber, de to afrikanske: Gorillaen og Chimpansen og de to asiatiske: Orangutanen og en graa Gibbon. Gorillaen var kun et lille Pus paa et Aar, ved Ankomsten meget afmagret, men aad med god Appetit. Den levede her dog kun i 10 Dage, idet den pludselig en Nat døde af et Hjerteslag. Vort Billed Side 136 viser en Chimpanse „Master L ink“, et virke­ lig Mellemled mellem Dyr og Menneske, overordentlig klog og af et ualm indelig blidt Gemyt. Han optraadte i sin Tid paa V arie­ téer i Tyskland. Men hans uovervindelige Ulyst til at bære Kostu­ mer forspildte hans sceniske Fremtid. Han blev solgt til Haven, hvor han fik Lov til at spadsere mellem sine egne i den dejlige bløde sorte Pels, hvortil han er skabt, forkæ let af sin Plejemoder og fritaget for a t kukkelure ensomt i en Tremmekasse, medens han afventede Dressurens Time eller Forestillingens. Han sidder meget dannet tilbords, ringer med Bordklokken, bruger Ske og Gaffel, drikker af Glas og tørrer sig om Munden med Servietten. Han gaar pænt paa et lille WC og kører paa en rigtig lille to­ hjulet Cycle. 144