S_FørOgNu_1920

øverst til nederst. Det tækkedes med Blyplader, der senere blev oversmurte med grøn Farve for at faa Lighed med ilte t Kobber. Gennemkørslen var hvæ lvet og udstyredes med flere øvre Rum, til hvilke Adgangen førte op ad to Stentrapper. løvrigt prydedes Porthuset med to Portaler, der var rig t forsynede med forgyldte Kroner, B illedhuggerarbejde og Majestæ ternes Navnechiffre. Den kongelige Vagt, der fra Begyndelsen havde R um i Slottets Kælder­ etage, fik et P ar Aar senere sit eget stateligere Hus i um iddel­ bar Nærhed af Porthuset. Endelig anbragtes et stort Uhrværk, forfærdiget af J o h a n M e r c k i og til en Pris af 600 Rdlr., i Porthuset og paa T aget anlagde man det R e s e r v o ir , vi tid ­ ligere, løseligt har om talt, men som var et saa mæ rkeligt Fænomen, at det har fortjent en lid t nærmere Redegørelse. Dette Reservoir var en meget stor Vandbeholder af Bly, hvor­ fra man forsynede sig med det Vand, der skulde benyttes til Kaskader, Fontæner osv. Man forstaar, at Porthuset maa have haft en endogsaa overmaade k raftig Konstruktion, naar man hører, at der til dette Reservoir var medgaaet mere end tyve Tusind Pund Bly, der hovedsagelig var indkøbt i Hol­ land. Til Blyets kom nu yderligere den store Vand­

artig t op. F. I. Meier betrag ter det i sin Bog om Frederiksberg Slot som et „stort Spørgsmaal“, om „Vandene“ i Bygningens aller- ældste Dage overhovedet ere bievne bragte til a t „spille“ paa en blot nogenlunde anstændig — endsige kongelig Maade. — Med Hensyn til det Indre af Frederiksberg Slot i den ældste Tid gælder ganske det samme som med Hensyn til dets Ydre, at vort Kendskab dertil ikke støtter sig til andre Kilder end dem, som gamle Kvitteringer og Regninger frembyde. Der findes end ikke noget Regnskab fra Slotsforvalterens Haand lige saa lid t som Inventarielister. Den ældste Inventarieliste stammer fra Christian den 6tes Regeringsaar. Den store Vestibule mod Syd, den der jo selvfølgelig oftest be­ nyttedes, idet den naturligt frembød sig som Indgangen for alle, der kom kørende gennem Slotsporten, var „m it G y p sz b e w o r f e n “ dens Gulv belagt med Fliser og dens Vægge med Pilastre, Capi- tæ ler og „ P e d e s t a l l e n “ af udskaaret Egetræ. Og den mindre Vestibule mod Nord var udstyret paa lignende Maade. I nederste Etage var de kongelige Herskabers Appartementer be­ liggende, Hs. Majestæts tilhøjre for Vestibulen, P rin ­

sesse S o p h ie H e d e v ig s tilvenstre. Prins C a rls var i Slottets andet Stokværk, Hofmarskalkens, K abinetssekretæ rens og Hofdamernes i det øverste, mezzaninagtige Stokværk.

masses uhyre Vægt. I Regnskaberne ser man da ogsaa, at Porthusets Murværk indeholdt ikke mindre end 2464 Kubikalen. I Porthusets meget høje Beliggenhed, og i den Omstændighed, a t Vandover­ fladen i Reservoiret laa henved halv­

To „italienske“ Trapper førte fra Ve­ stibulerne op til de øvre Etager. De var malede med Stenfarve. Og fra Trappe- Reposerne udgik til begge Sider Gal­ lerierne, og fra Gallerierne førte lakerede Fløjdøre med forgyldte Lister ind til Slottets forskellige Gemakker.

andet hundrede Fod højere end de „Vandkunster“, man havde isinde at anbringe i de omliggende Parker, var de ydre Betingelser givet for at kunne frembringe det fornødne Pres til Frem stillingen af p rag t­ fulde Springvandsanlæg.

Slottets Spisesal, „Spis-Gemach- e t“, havde rigt forgyldte Gesimser og et af de paa hine Tider saa yndede mekaniske Borde, der ved Hjælp af Kontravægte og Snor­ værk tonede frem fra Køkkenet i Kælderen, dækkede med de læk­ reste Spiser og kosteligste Bouteiller, naarsomhelst de høje Herskaber for­ langte det. Vi kender fra Sangspillet „Farinelli“ en saadan Mekanisme. Den var af italiensk Oprindelse og blev her i Danmark først kendt under Frederik den 4de og havde den behagelige Fordel, at Her­ skaberne forskaanedes for det opvartende P er­ sonales Spioneri. Senere fandtes disse mekaniske Borde paa Fredensborg Slot og paa Jag tslo ttet E rem i- t a g e n og vistnok ogsaa i enkelte private Rigmænds Boliger. gelse af Nilen. Alle Sale og Gemakker, der benyttedes af selve de kongelige Personer, var udstyrede med kostbare Spejle — ogsaa en Følge af Majestætens Rejser i Syden — af hvilke et enkelt var af saa mægtige Dimensioner, at der til T ranspor­ ten af det sam t et Par Stole og et Maleri udkrævedes en Under­ officer og 21 Grenaderer, — desuden med lakerede Chatoller, Gueridoner, Gyldenlæders Stole, Vaser og Krukker. Væggene var betrukne med Gobelin-Tapeter eller Gyldenlæder. Frederik den 4des Seng var et Pragtstykke, „ e in C a rm e s in r o th d a m m a s c h e s B e tt“, over hvilken et Zirat, udført af Hof- billedliugger C h r is ti a n N e r g e r , var anbragt. I det Hele var Kongens Sovegemak et af Slottets rigest udstyrede Rum. Plafon- dens overdaadige Stukkaturarbejde var udført af en italiensk Kunstner, og der var til Værelsets Pryd anvendt en umaadelig Masse Spejlglas. Man gør sig et Begreb derom ved a t høre, at J e a n L a f o n t, en indvandret Franskmand, fik Betaling for 200 Spejlglas, „so zu M e u b lir u n g Ih r. K o n ig l. M a y t. S c h la f - lram m e r v e r b r a u c h t “. Ogsaa paa dette Omraade udviste Kon­ gen en utidig Ødselhed. Hvor Ernst Brandenburg havde ment „at ordinæ rt Rudeglas“ kunde være godt nok, blev det paa den kon­ gelige Bygherres „expresse allernaadigste Befaling“ øjeblikkelig ombyttet med Spejlglas, af hvilket en Del leveredes fra Rosen­ borg. Tapeterne i Kongens Gemakker fremstillede Scener af det gamle Testamente, saasom Israe- liternes Dans om Guldkalven og Moses’ Opta­

Men V andet? Ja, med det har det efter alt at dømme til Tider knebet slemt. Rimeligvis har der i Slottets Nærhed, id e n nuværende Søndermarks østlige Del, væ ret en Slags Samlebrønd, hvori Omegnens Kilder og Bækkeløb er udmundet, og hvorfra man har h en tet den nød­ vendige Forsyning. løvrigt ved man, at det i Begyndelsen af 1706 var paa Tale at grave en stor Vandpark, fem Alen dyb og 420 Alen i Kvadrat, „ d a m it a l l e u m lie g e n d e Q u e lle n k ö n n e n d o r t h i n g e f ü h r e t w e r d e n “. E fter mere end to hundrede Aars Forløb er de stedlige Forhold paa Frederiksberg saa forandrede, at man nu kun med yderste Vanskelighed og gennem Gisninger og Hypotheser kan skabe sig nogen Mening om, hvorledes man har skaffet sig det Vandforraad, man skulde bruge. Der er i den forløbne lange Tid byg­ get og gravet og plantet, planeret og anlagt og omlagt Haver og P ar­ ker, og under saadanne Omstændigheder kan Kær og Damme let for­ svinde, Kilder og Bække tilstoppes og afledes, og Terrænet i det Hele skifte K arakter, at det næsten kan miste sin oprindelige Skikkelse. Og vi ejer næsten ingen Vejledning i Kort eller Af­ bildninger af Egnen om København og Valby Bakke fra hine Tider. Der er ikke Tvivl om, at Reservoiret paa Porthusets Tag har voldet Majestæten og hans H jælpere mange Knuder, og ialfald ved man med Sikkerhed, at den første „Vandkunst“ blev anlagt i Aarene 1702 og 1708 af Fontænemester G rim , og at der allerede tre Aar efter fremkom Forslag om at anlægge et nyt og bedre „W a sse r w e r c k “ paa Frederiksberg. En saaltaldet „ F e u e r -M a s c h in e “ eller „ W a s s e r-M a s c h in e “ var nødvendig til a t drive Vandet op i Reservoiret. Denne Ma­ skine, til hvis Forfærdigelse og Vedligeholdelse der medgik Mas­ ser af Penge, synes a t have præ steret et højst mangelfuldt Ar­ bejde. Man lavede Modeller efter Modeller, og entreprenante Projektmagere, der rimeligvis har havt ikke ringe Lighed med de udspekulerede Gavtyve, vi kender fra H. C. Andersen’s Even­ ty r om „ K e js e r e n s n y e K læ d e r “, fremstillede sig én efter anden for Hs. Majestæt, hvis Kundskaber i Fysik neppe har staaet Maal med hans arkitektoniske Indsigt, og som derfor er blevet trukk et

H olger Drachm anns Statue udenfor „Drach- m anns Kro“ 1 F eilbergs R estaurationshave, A llegade Nr. 9.

153