S_FørOgNu_1920

Overhovedet var Beværtningsstedernes Antal Legio, baade i Alléen og paa Broen, og alle var forsynede med „berøm te“ Sangere og Sangerinder. N aar der tages Hensyn til i hvilket stort, ja man kan næsten sige, i hvilket forfæ rdeligt Omfang dette T rækplaster anvendtes, saa skulde man tro, at den musi­ kalske Sans hos Københavnerne var steget i en overordentlig Grad. Men det er dog tvivlsomt, om den nævnte Maalestok var den rette, hellere kunde man fristes, naar der saas hen til Præ ­ stationernes Beskaffenhed, til at tro, at denne Smag snarere var aftaget end tiltag et, ja maaslce var slaaet over i sin Modsætning. Im idlertid foregik der med disse Frihaandssangere, disse Kunst­ nere og Kunstnerinder en mærkelig Omvæltning. Patriotismen fejrede her en skøn Triumf. Medens der tidligere om Foraaret med Dampskibene kom en Masse „Künstler und Künstlerinnen“, ægte og uægte Tyrolere, Nordtyskere, Sydtyskere og Mellem­

særlige Tilsyn, i hvilken Anledning det til Efterlevelse udgav et særligt Reglement til de gode Sæders Beskyttelse. I den ældste Tid, som vi nærmest har for Øje, kendte man ikke stort til slige ambulante Kunstnere og K unstnerinder; Bier- fiedlere og Sangere, der drog om i Gaderne og opvartede med Musik og Sang, skuende længselsfuldt op til Vinduerne, havde vi vel en Del af, i Teltene i Dyrehaven producerede sig vel Harpespillere og Guitarister, thi Harpe og Guitar var dengang yndede Instrumenter, men saadanne exekutive Kunstnere, som de forhen omtalte, naaede sjældent saa højt op til Norden, da Rejsen saavel tilvands som tillands var baade vanskelig og kostbar, og Haabet om Fortjeneste ikke stod i Forhold til Risikoen og Faren. Dette m aatte den Ferruzziske Familie bekende. Denne Familie, tysk af Fødsel, bestod af Fader, Moder og en Del voxne Børn, som dels producerede sig paa forskellige Instrumenter, dels ud­

Fot. „Før og Nu“.

Villa paa Vesterbrogade 169, Aar 1919.

førte Vocalnumre, da flere af Familiens Medlemmer havde smukke Stemmer. Saavidt erindres, var det i 1823 at Familien Ferruzzi kom hertil og begyndte at give Koncerter paa H oftheatret og i Knirchs Sal i Hotel d’Angleterre. Denne Begyndelse var nu ret glimrende, men desto sørgeligere var Slutningen. Formodentlig var den musikalske Sans ikke den Gang saa stæ rkt udviklet hos det københavnske Publikum, at det ret kunde goutere den F er­ ruzziske Families P ræ statio n er; Besøget blev ringe, Fortjenesten rettede sig naturligvis derefter, ingen kunstelskende Mæcenas havde Barmhjertighed nok til at tage de arme Ferruzzer under sine Vingers Beskyttelse og tilsidst drog de om fra Værtshus til Værtshus, for paa denne kummerlige Maade at friste deres Liv, indtil et barm hjertigt Skib førte dem bort fra det utaknemme­ lige København, der den Gang saa ilde vidste at skønne paa sande Fortjenester. I Heibergs Vaudeville „Den otte og tyvende Janu ar“ mindes denne Familie i følgende Vers af fjerde Borger: „Musikanter er det, som Griine Petersilie

tyskere, der af de respektive Værter var engagerede til a t op­ varte deres Gæster med musikalske Aftenunderholdninger og derved bidrage til Søgningens Forøgelse, medens „Steh mal auf, steh mal auf, junger Schweizerbub“ og „Du, Du liegst tnir am Herzen“ og deslige Sange i det germanske Tungemaals forskel­ lige Afskygninger glædede Gæsterne og endnu ikke hørtes som skurrende Dissonanser, var det ikke mere, ialtfald yderst sjæl­ dent, tysk Sang og tyske Kunstnere man hørte. Nu produceredes Sangerne og Sangerinderne herhjemme; nu importeredes de fra Vennerne hinsidan Sundet, nu kom de ikke alene derfra og fra Norge, men vel endog fra vore Venner Franskmændene, ja endog England og Amerika forsømte ikke at sende musikalske Repræ­ sentanter, der sværtede sig sorte som Negere og opvartede med Træskodans, accompagneret af Tambourin og Castagnetter. Og der fandtes Digtere, som alene helligede sig de ambulante San­ gere og lod deres Muse, som dog næppe kan kaldes den høje og hellige, træde i deres Tjeneste. Det samme gjalt om Kompo­ nisterne, hvilket jo fremgik af „Den er af Kragelund“, der var ligesaa bekendt, som den var yndet. — Patriotismen fejrede som sagt sin Triumf, men Politiet fandt sig dog foranlediget til at tage baade de indenlandske og de udenlandske Minstrels under sit

Give vil for Skillingen. Muligviis er det og den Ferruzziske Fam ilie.“

33