S_FørOgNu_1920

Concerten — Alt tag e r Sandserne i Beslag, især Synet og Hørelsen; thi Lugten, Smagen og Følelsen ere her, som paa lignende For­ lystelsessteder, lidt stedmoderligt behandlede. — Orchestret, som anføres af L i n c k e , der i sin Tid sad ved L u m b y e s højre Haand i Tivolis Concertsal, kan skrues op og ned, saa a t d’Hrr. Musici sn art er opskruede, snart nedskruede, hvad de gjerne m aa være, n a ar de blot i deres Spil ikke er forskruede eller deres In strum enter faaer en Skrue løs. At P a rte rre t kan for­ vandles til en Circus er meget hensigtsmæssigt, men at det er aldeles fladt er uhensigtsmæssigt, da derved kun den forreste Række af Publicum k an see, hvad der foregaaer p aa Theatret. Lysekronen med sine mangfoldige Gasblus er meget smuk, men hvad T h eaterpræ stationerne angaaer, da er Skuespillet, som diri­ geres af Hr. S ø r e n s e n idog ikke ham med N athuen paa!) af underordnet Værd, hvorimod Dandsen er meget god og fortjener

Contoir som i selve E tablissementet, hvad der er meget liberalt, idet baade de, der for 1 Mark ere indenfor Alhambra, og de, der ere gratis udenfor, kunne glæde sig over Hr. Gerlachs P r æ ­ stationer. Af gratis Gøgleri h ar man endvidere Linedands af en Mulat, der nok giver Maureren. I de øvrige Forlystelser, deri Havens indbefattet, staaer Alhambra ikke stort tilbage for Tivoli. Ja, Fyrvæ rkeriet kan taale enhver Sammenligning; men det er ikke til at undres over, eftersom G a é t a n o A m i c i er Alhambras Fyrværker. Inden jeg slutter disse Bemærkninger om Alhambra, k an jeg ikke undlade at udtale min Forundring over, at E ta ­ blissementet, udenfor den mauriske Theatersal, er saa mørkt og skummelt som en Alkove. Mørket er saa tykt, at flere Besøgende skulle have stødt sig slemt paa „Venus med Æ b le t“, der unæ g ­ telig er Havens skjønneste, fritstaaende Prydelse.“ — At D’hrr. Kritici i Halvtredserne af forrige Aarhundrede kunde

Frederiksberg Teater i Frederiksberg Alle Nr. 57, Hj. af Oainsvej, 1913 (tidligere Morskabsteatret, nu Betty Nansen Teatret). (Se Teksten Side 72).

være ligesaa uenige om de simpleste Kendsgerninger, som de er nuomstunder, fremgaar af en sam tidig Artikel, der i Modsætning til den ovenstaaende priser Alhambras straalende Oplysning, og som vi for Kuriositetens Skyld gengiver. Den ledsages af to Tegninger, der fremstiller to Mandspersoner, den ene lystklædt og omgivet af funklende Gasblus, den anden sortklædt og med Flor om Hatten. Den tilhørende Text lyder saalunde: „Vort Publicum seer her salig Carstensens tvende udenbyes Sønner, Alhambra og Tivoli. Skjøndt begge er undfangne af samme Hjerne og have samme Livsformaal, nemlig a t forlyste Kjøbenhavnerne, saa have de dog højst forskjellig Characteer og Udseende, og deres Belysning taa ler ingen Sammenligning. Me­ dens Tivoli oplyser sit Publicum med Tranlygter, oplyser Al­ hambra sit med Gasblus fra et eget Gasometer. Et andet For­ trin, som Alhambra h a r, er, at det ligger paa et hyggeligere Sted, end Tivoli, hvor man om Aftenen saa let faaer sig en For- kjølelse. Alligevel ere vi overbeviiste om, at mange Damer og Herrer ville foretrække Tivolis Tusmørke og Træk for Alhambras glimrende Lys og Hyggelighed. Hvis d ette ikke var Tilfældet, vilde Tivosibestyrelsen i Huj og Hast anskaffe Gasbelysning; men den er fiffig nok til at indsee, at Tivolis Tusmørke hører med til de Forlystelser, som t r æ k k e . “ —

de Bifaldsyttringer, som Publicum allernaadigst skjænker den. Søstrene O s m o n d have virkeligen samme Færdighed i at dandse paa Taaspidserne, som L o r i a har Færdighed i at gaa paa Hælene. — Hvad der i denne Alhambras syvende Himmel generer Folk, er den Mangel paa frisk Luft, som alle lukkede T heatre lide af i Sommerferien. E fter vor Mening burde Hallen være forsynet med nogle Lufthuller, som idetm indste mellem Acterne kunde aabnes, thi ligesaa umuligt som det er for Tilskuerne i en Svede- kasse at skaffe deres Bifaldsyttringer rigelig Luft, ligesaa umu­ ligt er det for dem at skaffe deres Lunger dito dito. Dette sidste maae Hr. Garde sørge for, saafrem t han vil gardere sig Tilskuernes Paaskønnelse. — Vi gaae nu udenfor i den friske Luft, for nærmere at tage Etablissementet i Øjesyn. See her, lige udenfor Maurerpaladset, er et Springvand, der er meget flint, saa flint, at man maae have Kiggeglas eller Briller paa for at opdage det. Her er et tyrkisk Telt, in d rettet til to Familier. I Lejligheden p aa Solsiden har Hr. O li v o opslaaet sit magiske Cabinet, hvor P a rte rre t er ligesaa fladt som i Theatret, saa at kun en Snees Mennesker kunne see, hvorledes Hr. Olivo udfører sit saakaldte „Trolleri“. I Lejligheden paa Skyggesiden gjør Hr. G e r l a c h — tilligemed sit Orchester — Musik, og denne k an høres ligesaa godt paa gamle Kongevej og søndre Birks

59