S_FørOgNu_1920

H‘P. h a n s i

D iakonissestiftelsens første Hjem. Sm allegad e N r. 43.

D iakonissestiftelsens andet Hjem. S m allegad e N r. 50.

Aar 1200 — i de ad sk ilte K irkesam fund i Ø sterland endnu læ n ­ gere —, m en kun i ringe A ntal og som en h e lt underordnet k ir­ kelig T jen erstillin g , og tilsid st dør selve N avnet ud*).

d e n s f ø r s t e 25 A a r, 1863— 1888“, „ D en d a n s k e D i a k o n i s s e ­ s t i f t e l s e 1 863 — 1 913. E t Ju b ilæ um ssk rift“, S tiftelsens „A a r- b ø g e r 1913—1919“ og „ M e d d e l e l s e r “.

Diakonissestiftelsen i Fugleperspektiv fra Nordøst i 1870’erne

Den danske D iakonissestiftelse har til S tifterin d e Kong C hri­ stian den N iendes H u stru , D ronning Louise, den Gang Prinsesse Louise til D anm ark. P astor Dalhoff fo rtæ ller: Ved et Besøg hos sin Slæ gtning, Prinsesse M arianne af

Først A arhun dreder e fte r R eform ationen kommer D iakonisse­ sagen til ny og rig U dvikling. L uther m anglede ikke Øje og Sym pati for Sagens B etydning, men han siger et Sted:

„vi h a r ikk e Personerne d e rtil“, og K lostrene hvad der dog havde ligg et næ rm est — lod sig ikke reform ere til den nye Tids D iakon- og D iakonissehuse. A lligevel blev d et fra den evan gelisk -luthersk e Tro og fra tysk Jordbund, a t F ornyelsen udgik til vore Dages D iakonisse­ gerning. P ræ sten T h e o d o r F l i e d n e r i Kaiser- w erth ved R hinen tog i A aret 1833 L yst­ huset i sin P ræ steg aard shave i Brug til sin B arm h jertig h ed sg ern in g ; han blev D ia­ konissesagens Fornyer i vor T id ; fra den ringe B egyndelse udfoldede der sig en h u r­ tig voksende, vid t forg ren et Virksomhed. D iakonissehuset i K aiserw erth blev „Senneps­ k o rn e t“ til d et store Træ, og d erfra toges F o rbilled et ogsaa til „ D en d a n s k e D i a k o n i s s e ­ s t i f t e l s e “. __________ _

M eklen borg -S trelitz, der havde væ ret F red erik den Syvendes G em alinde, fik Prinsesse Louise L ejlighed til a t læ re D iakonissegerningen a t kende, saaledes som den allerede i en halv Snes Aar havde u d v ik let sig i M eklenborg, m ed M oderhuset i Ludw igslust til M idt­ punkt, og under levende D eltagelse fra det kristeligsin ded e Fyrstehuses Side. E fte r sin H jem kom st spurg te Prinsessen en Søn­ dag E fterm id dag Sognepræ sten ved G arn i­ sonskirken (Biædel), hos hvem hun havde v æ ret i K irke om Form iddagen, og som nu e fte r Sædvane var in d bud t til Taflet, om han ik k e k en dte nogen k ristelig Kvinde, der kunde og vilde p aatag e sig a t grundlæ gge et D ia­ konissehus i D anm ark. Spørgsm aalet kunde ikke have væ ret h en vend t p aa noget bedre Sted. P asto r B iædel kunde strak s udpege to D am er af hans T il­ hørerkreds, der m aa tte væ re skikkede d ertil. De blev

De første fem og tyve Aar. Den historiske F rem stilling, som „ F ø r o g N u" bringer, er h e n ­ te t fra D iakonissestiftelsens m angeaarige P ræ st, P astor N. D a l- h o f f s F e stsk rifte r: „D en d a n s k e D i a k o n i s s e s t i f t e l s e i *) N. D a l li o f f: „D en d anske D iak o n issestiftelso “. E t F e stsk rift. (1888).

Professor Hans Holm.

saa begge paa Prinsessens B ekostning sendt til Stockholm , som siden 1851 havde h a ft sin „D iako nisseanstalt“, hvor allerede henved h u n ­ drede Søstre arbejdede i Sygehus, B ørnehospital, B ørnehjem og Mag- dalen estiftelse hjemm e, foruden adskillige V irksom heder ude; „dér

179