S_FørOgNu_1920

For Kongen, Dronningen og deres nærmeste Familie var der dog tilstræ kkeligt sorget, baade til Hverdagsbrug og naar der skulde repræsenteres. I Stueetagen var der to V e s t i b u l e r , to F o r g e m a k k e r , J o u r v æ r e l s e r , A u d ie n s g e m a k k e r , en meget stor S a l og en halv Snes mindre, baade blaa, grønne og „laxerede“, — ligeledes var der hverken i første eller andet Stokværk nogen Mangel paa Sale og prægtige Gemakker, — men, som sagt, til Hoffolkene var der — selv for de fornemste i Rangen — altfor knap Plads. Og væ rst kneb det med at skaffe Rum for hele det underordnede Personale. Og saa befalede da Majestæten, at der „oben u n te r m D a c h e d ie g a n tz e L ä n g e d es H a u s z e s h in ­ d u r c h “ skulde lægges „ e in F u s z b o d e n " og derpaa indrettes en Hob Logementer, og at der endvidere p a a H a n e b jæ lk e r n e skulde anbringes Gulv og Loft til Beboelsesrum! Der maa ikke liave væ ret behageligt at bo for det paagældende Tjenerskab, — men foreløbig var dog de værste Mangler afhjulpne.

regnskaberne, var en arkitektonisk Konstruktion, der omsluttede Pladsen foran Slottets søndre Façade, altsaa Slotsgaarden, og som satte Hovedbygningen i direkte Forbindelse med det lige foran Slottets Hovedindgang liggende Porthus, igennem hvilket Ind­ kørslen til Slottet fandt Sted. Med andre Ord: Formuren laa paa samme Plads som de lavere Sidebygninger, der senere opførtes under Christian den 6te og som nu om slutter Slotsgaarden. Ligesom Buegangene ved Christiansborg Slot havde Formuren aabne Gallerier paa den Side, der vendte ind imod Slotsgaarden, og som et Bevis paa Frederik den 4des Foragt for Penge, naar det gjaldt hans Nybygninger, kan det noteres, at da Ernst B ran­ denburg havde besluttet at forsyne disse Gallerier med „ h ö ltz e r - n o n S ä u le n u n d e in e m e y s e r n e n G i t t e r w e r c k “, befalede Kongen istedetfor dette Kniberi a t anbringe Søjler af hugne Sten og at belægge Gulvene med Marmorfliser. Formuren kostede paa den Maade en køn Sum af 11,000 Kr. Slotsgaarden var neppe

„Lars M athiesens M inde“ i A llegade, Aar 1911. O riginalen tillr. F ru L orry 1' eilberg. B ygningen, som oprindelig var K avallerbygning, hørende til F rederiksberg Slot, h ar i A ar gennenigaaet en om fattende B estaurering.

saa stor som den nuværende. Den brolagdes og midtvejs rejste man en Fontaine, der af sin „ b ø s s e - p ib e t H a ls “ slyngede Vandstraalerne højt tilvejrs. Grundstenene til Formuren og til P o r t h u s e t , der laa langt ude mod Syd, hvor nu Landevejen til Roskilde løber forbi Slot­ tet, sammenbragtes fra Omegnen og førtes til Stedet paa Ma- tcrialvogne, medens Porthuset selv opførtes af brændte Sten fra Aabenraa og andre sønderjyske Teglværker. Baade Ernst B ran­ denburg og Tømrermester A b ra h a m L a n g e havde konstrueret Modeller til Porthuset. Brandenburgs vandt Kongens naadige Bifald og blev foretrukket. Det var maaske ikke uden Interesse at erfare, a t saadanne Modeller hørte til i hine Tider, naar en eller anden Bygning skulde opføres paa Kongehusets Regning, og de var ofte en ret kostbar Indretning. Som et ek latan t Exempel fortælles det, at den Model som i 1759 blev forfæ rdiget for at berolige Frederik den 5te, der begyndte at blive utaalmodig over, at det trak altfor længe ud med „Marmorkirken“, stod ham i 5000 Daler kurant, hvilket i vore Penge om trent vil svare til 80 000 Kroner! H ertil kom endda det Honorar, Professor P ilo forlangte (5400 Kr.) for at overmale samme fire Alen høje Model og yderligere den Betaling, der m aatte gives de Arbejdere, der i et halvt Aar var beskæ ftiget med at lakere og forgylde den. Naturligvis blev Porthuset, ligesom S lottet selv, oliomalet fra

Endnu skal vi, hvad Hovedbygningens Ydre angaar, kun til­ føje, at hele Slottet, da det endelig stod færdigt, fra øverst til nederst blev oversmurt med Olie, ikke alene indvendig, men og- saa „ d a s g a n tz e I la u s z a u s w e n d ig “ — et k arakteristisk Tegn paa Datidens kunstneriske Raalied og Vansmag. Denne Vandalisme kostede Hans Majestæt en artig Sum Penge, som sandelig kunde have væ ret bedre anvendt. I vore Dage forstaar man ikke en saadan Forsyndelse mod den gode Smag, men, som F. I. Meyer siger i sin Bog om Frederiksberg Slot: „I hin Dekadancens Tid, da Barokstilen laa i sine sidste Trækninger, medens Rokokostilen endnu ikke var født, var saadanne Synder ikke sjeldne. Prinsens Gaard paa Amager delte i saa Henseende Skæbne med det ny­ opførte Slot, og selv Bygningsværker, med hvilke hverken Prinse- gaarden eller Frederiksberg Slot kunde taale nogen Sammenlig­ ning i kunstnerisk Forstand, gik det ikke en Smule bedre. Om­ tren t paa samme Tid, i E fteraaret 1705, blev f. Ex. det skønne R o s e n b o rg S lo t fra øverst til nederst oversmurt med Oliefarve, og her som dér var Ernst Brandenburg Mesteren for denne ukunst­ neriske Frcmgangsmaade. Ogsaa imod Skulpturarbejder, selv mod nogle af de bedste, vi dengang havde herhjemme, saaledes som f. Ex. S a m s o n g ru pp en i Rosenborg Have, for man frem paa lignende barbarisk Vis.“ — F o rm u r e n , „ d ie V o rm a u e r “, som den kaldes i Bygnings-