S_FørOgNu_1920

men d esuagtet gik det h u rtig t over til a t blive et L agerølsbryg­ geri. Dets Salg af dette 01, som i 1872 var ca. 4,300 Tdr., steg i 1873 til ca. 9,400 Tdr., hvilket var lan g t ud over, hvad det var beregnet til. Malt kunde let købes, Kældere til at lagre Øllet i fandtes ikke. Den lille Kælder i Volden blev a tte r tag e t i Brug, men forslog ikke noget til denne Omsætning. Den blev ogsaa snart efter revet ned, men J. C. J a c o b s e n var stadig ligesaa utilbøjelig til at foretage nogen Udvidelse p a a NY CARLSBERG som paa sit eget Bryggeri, skønt K apital i overflødigt Maal var til Stede. Først i 1873 paabegyndtes Bygningen af et Malteri og 6 nye vir­ kelige L agerkæ ldere med tilhørende Isrum paa NY CARLSBERG, af hvilke han dog beholdt den ene til sit eget Brug. I 1874 op­

ogsaa at henlægge det oprindelige NY CARLSBERG under CARLS- BERG FONDEN, i hvilken Anledning han i Juli 1881 opsagde Sønnens Lejemaal. Denne som havde bygget det nye Ny CARLS­ BERG som et Anneks til det ældre, m aa tte nu straks tage fat paa at udvide dettes Rammer til det yderste for at kunne e rstatte T abet af det ældre Bryggeri, og det hele m aa tte være fæ rdigt til den 30. September 1882, da L ejem aalet udløb. Bryggeriet fik d a"et nyt Værk, som endnu er det største her i Landet. Der blev i n d r e tte t'e t stort pneumatisk Maltgøreri, Damp­ k ra ft og Maskiner blev fordoblede, Ismaskiner og elektrisk Anlæg, det første'^som anvendtes til B ryggeribrug her i Landet, blev ind ­ lagte, mennavnlig m aa tte der bygges et n yt Kompleks af L ager­ kældere, saa a tdisses Antal nu blev 60 med et Rum fang af lidt over

stilledes et nyt Bryggeri med lukkede Kedler og D ampkog­ ning efter „Jacobsens System “. Og 1876 var Omsætningen ste ­ get til 38,000 Tdr. Det var baade godt og ondt, thi J. C. J a c o b s e n var stadig utilbøje­ lig til at foretage Udvidelser af Kældrene, som det nu mer end nogensinde skortede paa. I Stedet derfor blev 1876 by g ­ get et Kornmagasin, og først i 1877 lod h an sig bevæge til at bygge fire nye L agerkæ ldere sam t en Gæringskælder. Til denne anskaffedes nogle Skifer­ kar af den Slags, som i England anvendtes i stort Omfang, og som senere indførtes i større og større Udstræ kning i GAMLE CARLSBERG Bryggeri. NY CARLSBERG havde nu et til Produktionen af 40,000 Tdr. afpasset Lagerrum, men alle­ rede inden de nævnte Kældere var færdige, var Salget i 1878 steget til 54,000 og steg i 1879 yderligere til 65,000 Tdr.

75,000 Hectoliter, og fremfor a lt m aa tte der ikke spildes Tid. Pladsen var ikke beregnet til at huse alle de Bygninger, som nu skulde anbringes derpaa, men det lykkedes C a r l J a c o b ­ s e n at erhverve en Del Nabo­ grunde, og ved ihæ rdigt A r­ bejde fra Haandvæ rkernes Side lykkedes det at faa alt færdigt, saaledes at da det første NY CARLSBERG den 1. Oktober 1882 blev a n n ek tere t af J. C. J a c o b s e n , stod det nye NY CARLSBERG fuldt færdigt, og sam tidig blev J. C. J a c o b s e n opmærksom paa, hvor godt det ældre NY CARLSBERG egnede sig til U d v idelse; det blev nu forsynet med alt, hvad det hidtil havde manglet, de gamle Gæringskældere erstattedes af nye og bedre, ligesom der i B akkegaardens Have blev op­ ført et meget stort Kompleks af Lagerkældere. Ved disse Udvidelser blev CARLSBERG BRYGGERIERNE endelig i Stand til a t levere ikke blot det fornødne Kvantum 01, men ogsaa at fremstille det med al den Fuldkommen­ hed, som Tiden havde udvik­ let, og hvortil Bryggerierne ikke m indst selv havde b id ra ­ get i rigt Maal. Carlsberg Laboratoriet. P a a denne Tid skete der en Forandring i Carlsberg Labo­ ratoriet. Forstanderen for dets fysiologiske Afdeling R a s m u s

J. C. J a c o b s e n havde im id­ lertid besluttet at NY CARLS­ BERGS Plan ikke m aa tte over­ skride de 40,000 Tdr., hvortil den var beregnet. Det var gan­ ske vist den letteste Sag af Verden at udvide Bryggeriet, hvilket h an da ogsaa gjorde, da han et P a r Aar senere selv overtog det, men derom vilde han den Gang ikke høre Tale. I November 1879 fan d t han en Maade, hvorved han kunde fastholde sin Yndlingsidé, at NY CARLSBERG skulde be holde sin normerede Størrelse af 40,000 Tdr. Salg og C a r l J a ­ c o b s e n dog beholde sin Omsætning. Sidstnævnte havde netop den Gang købt Bakkegaarden og det meste af, hvad der var til Rest af dens Jorder, og J. C. J a c o b ­ s e n foreslog ham nu at bygge sig selv et n y t Bryggeri paa Bak- lcegaardens Mark, for n aar d ette var færdigt a t fordele Prod u k­ tionen saaledes, a t der paa det ældre Bryggeri, som Sønnen stadig skulde have i Leje, kun produceredes 40,000 Tdr. Skønt det var en noget kunstig Maade at løse Spørgsmaalet paa gik C a r l J a c o b s e n ind herpaa, og gik straks i Gang med Planerne, og Bygningsarbejdet, som overtoges af Murermester S. P. B e c k ­ m a n n , fremmedes af al K raft i Aarets Løb, Professor V. D a h ­ i e r u p leverede Facadetegningerne, og Bryggeriet som var det største her i Landet blev hovedsagelig opført af Jern og Sten, for saa vidt som det var muligt at forhindre Ildebrande. NY CARLSBERGS Omsætning vedblev alt imedens at stige saa­ ledes at den i 1881 naaede 95,000 Tdr., hvilket var noget mere end CARLSBERGS. P a a d ette Tidspunkt besluttede J. C. J a c o b s e n im idlertid

Vaskekedlen, hvori J. C. Jacobsen 1 1837 gjorde sine første Forsøg paa at brygge bajersk 01.

P e d e r s e n gik i 1879 over til Universitetet, og i hans Sted konsti­ tueredes en Mand, hvis Virksomhed her sn art skulde blive af den største Betydning, Plantefysiologen E m i l H a n s e n , der efter en streng Ungdom sent var bleven Student og havde vundet Univer­ sitetets Guldmedaljeved et Arbejde over de danske Gødnings­ svampe. P a a Anbefalingaf Professor J a p e t u s S t e n s t r u p havde J a c o b s e n s Søn anvendt ham ved det Laboratorium, han havde anlagt ved det af ham drevne NY CARLSBERG, og nu gik E m i l H a n s e n fra dette m indre Laboratorium over til det store Carlsberg Laboratorium . Samme Aar han konstitueredes her erhvervede han Doktorgraden ved en Afhandling om „Organismer i 01 og Ø lurt“, og det var særlig Gæringsorganismerne han viede sit Studium. Han u dfandt en Metode til Gærcellernes Rendyrkning, der stod betydelig over P a s t e u r s , og han paaviste at P a s t e u r s rene Gær vel var fri for Bakterier, men indeholdt en Blanding af forskellige Gæ r­ svampe, b landt hvilke nogle indvirkede uheldigt paa Øllet. H erefter var det hans Ønske at kunne komme til at gøre et Forsøg i det Store med at brygge 01 ved Hjælp af en enkelt virkelig ren Kultur- gærart, men her mødte han ikke den ønskede Imødekommenhed.

77