S_FørOgNu_1920

Havde Majestæten Tid og Lyst deltog han iøvrigt undertiden i de andre kongelige Personers og Hoffolkenes Moro om Aftenen. Den bestod i Vokalmusik, Instrum entalmusik, Dans og Kortspil. Skønt Kongens uskønne Ydre og d aarligt byggede Legeme i Dan­ sen gjorde e t m eget grotesk Indtryk, kunde man dog af og til se ham træde en adstadig Menuet eller en gravitetisk Gavotte, naar en eller anden smuk Hofdame vakte hans øjeblikkelige Behag. O ftest har han sikkert ofret sig for Kortspillet, for „cilomber“, W h is t eller S c lia r w e n tz e l, et Spil, der nu er gaaet ganske af Mode, men som holdt sig i hvert Fald indtil Oehlenschlagers Barndomstid. Han har vel ogsaa nu og da proponeret e t Hazard- spil, der dog aldrig øvedes med særlig Lidenskab eller med større Indsatser af Penge. Før M idnat tra k man sig tilbage til de indre Gemakker, og ved M idnat var alt lu k k et og slukket. I Slottets ældste Tid var deringen K irke derude, og Gudstjenesten afholdes derfor i Monarkens private Værelser. K irken paa Slottet

lod sig alle Regeringssager omstændeligt forelægge, raadslog med sine Ministre og udsendte Forordninger til Rigets Bedste. Det er i god Overensstemmelse med de Betragtninger, vi i det foregaaende har gjort gældende, at der under dette Kongens første Ophold paa Frederiksberg Slot ikke blev afholdt nogen større Festivitet. Endogsaa Majestætens høje Fødselsdag den 11. Oktober synes at være gaaet forholdsvis stille hen. Selvfølgelig har der væ ret Taffel med Cour og underdanige Haandkys, mange R etter og dybe Pokaler og vel ogsaa mangen ærlig Rus efter Tidens Skik — men en Fest i større Stil har det ikke været. Den 5te November holdt Frederik den 4de Mønstring over sin H est­ garde udenfor Byen, og Dagen efter forlod han med hele sit Hof Frederiksberg og opslog Residensen inde i København. Om Kongens daglige Liv baade den Gang og senere hen paa det nye Sommerslot fortælles der, at det hengled ret ensformigt. Han stod meget tidlig op, ved Sommertid endogsaa ved Daggry, om

(hvor nu O f f i c e r s k o ­ le n har sit Bibliothek) indrettedes først i Aare­ ne 1708—1709. Som ovenfor berørt var F re­ derik den 4de gudfryg­ tig paa sin Vis, og baa­ de paa Jægersborg, F re­ deriksborg og paa Kø­ benhavns Slot har han, efter Beretningerne, a f­ holdt Gudstjenesten i sine Gemakker, ligesom ude paa Frederiksberg. At han var afholdt var ikke underligt. Han var „en naadig og mild Herre og Konge, det ta lte med og hørte paa Alle, høje og lave, i hvor ringe de end vare, og mod F attigfolk var han gavm ild“. Han modtog selv personlig alle Bøn­ sk rifter og Ansøgninger og tog ofte selv Be­ stemmelse om den Hjælp, der burde ydes, og to Gange ugentlig gav han Sommer og Vin- ter offentlig Audiens. Det Ophold, Hoffet tog paa Frederiksberg Slot i det paafølgende Aar, 1705, var af den dobbelte Varighed som

E fteraaret lid t senere og tilb rag te da gerne en Timestid, i Slaabrok og med Hue paa Hove­ det, ved det aabne Vin­ du for at styrke sig ved Morgenluften og nyde Udsigten til sin kære Hovedstad. N aar Klok­ ken var 7, kom Kongens Bedestund, da han med b lo ttet Hoved knælede ned paa sin Bedeskam- mel — th i det mang­ lede ham ikke paa Guds­ frygt — og holdt sin An­ dagt. Hans Bøn varede længe, stundom en halv Time, paa hans ældre Dage endogsaa en hel. Jo længere han levede, jo mere var der sag­ tens, der kunde tynge hans kongelige Samvit­ tighed. E fter Bønnen sang han med kraftig Røst en Salme og læste et Par K apitler af den hellige Skrift, hvorpaa han beroliget nød sin Morgendrik, i Reglen en Skaal tynd Kød­ suppe, og lod sig der­ efter klæde paa af sin Kammertjener og var nu p arat til a t konfe­

GI. Bygning paa Hj. af A llegade o g B redegade (nedrevet).

rere med sine Ministre og Kabinetssekretæ ren indtil Middagstid, Klokken 12. Middagen indtog han i Selskab med Dronning Lo v is a — ikke fordi det morede ham, eller fordi hun udøvede nogensomhelst erotisk T iltrækning paa ham, men fordi han, dette tiltrods, altid vaagede over at vise hende skyldigt Hensyn og kavalermæssig Høflighed som Landets Dronning, i Taflet deltog som Regel hans tre Søskende, Søsteren Prinsesse Sofie H e d e v ig , Broderen Prins C a rl, naar denne ikke opholdt sig paa Jæ gers­ pris, som var skænket ham af Kongen, og endelig den yngste Bro­ der, den fromme Prins V ilh e lm , der døde meget tidligt. Under Taflerne musiceredes der gerne af Gardens Trompetere, de kongelige violons eller Musikere fra det kongelige Kapel. Der blev baade spist og drukket tæ t. Kongen selv siges a t have været maadeholdende og i de senere Aar kun at have nydt Vin blandet med Vand. R etterne har ellers nok væ ret af den Natur, at de har krævet rigeligt med Drikke, — de var tunge og solide, O x e k ø d , K a lk u n e r , P o u l a r d e r , K a p u n e r , Ø s te r s , G r ø n t­ s a g e r og rigeligt med B a g v æ r k . — Et saa velforsynet Middags- m aaltid m aatte naturligvis træ kke længe ud, ofte flere Timer. E fter Taflet arbejdede Kongen paany i sit Kabinet, ligeledes efter Aftensmaden, der indtoges mellem 8 og 9, og undertiden kunde man endnu langt ud paa N atten se Lys i hans Arbejdsværelse, ial- fald ved V intertid, naar han befandt sig paa Københavns Slot.

det første, fra 2den Sptbr. til 4de Novbr. Og denne Gang festlig­ holdtes Kongens Fødselsdag med stor Glans baade inde i Hoved­ staden — med Fest paa U niversitetet og det „Ridderlige Akadem i“ — og ude paa Sommerslottet med pragtfuldt Taffel, „angenehm Musique og anden Lystighed.“ For at fuldstændiggøre vor Beretning om Kongehusets Liv paa Frederiksberg i Slottets a l l e r æ l d s t e Tid, vil vi endnu blot give nogle R eferater om Begivenhederne derude i Sommeren 1706, da Kongefamilien arriverede tidligere end før, og da Dronningens Fødselsdag, den 28de August, højtideligholdtes med overordentlig »magnificence«. under „skøn Musik, sam t Paukers og Trompeters Lyd og Løsning af det grove Skyts“. De m artialske Gar­ dister i deres skarlagenrøde, sølvbaldyrede Kjoler stod stive som S tøtter udenfor Porthuset, den ene Stadskarosse rullede efter den anden ind over Slotsgaarden, hvor Løbere og Hejdukker, Lakejer og Hofofficianter løb frem og tilbage, og i Vestibulerne, Salene og Gemakkerne, der bugnede af broget Blomsterflor, saas Ridderne, af Kongens Ordner, Generaler og Admiraler, den ene mere stad ­ selig end den anden, bukkende dybt for de kongelige Majestæter og kurtiserende Rigets fornemste F ruer og Frøkner i deres kostelige kniplingsbesatte Silkerober og Slæbekjortler. Og lidt senere kunde man nyde Synet i Slottets store Spisesal af Kong Frederik og Dronning Lovisa under den gyldne Tronhimmel, om-

1 6 0