DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

DEN j tONGELIGE VETERINÆR OG LANDRO HØJSKOLE

1858

1908

FESTSKRIFT

VED

HØJSKOLENS HALVTREDSINDSTYVEAARS JUBILÆUM

24. AUGUST 1908

KØBENHAVN — MCMV III

INDHOLD

FORHISTORIE. Af Professor A. O p p e r m a n n ......................... Side 1. TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER. Veterinærer. Af Professor, Dr. med. B . B a n g .............. .....» 26. Landmænd. Af Professor V. M a a r ..................................... » 64. Landmaalere og Landinspektører. Af Professor H. V. N y h o l m ................................................................................................... ......» 86. Gartnere. Af Professor A l f r . B r u u n ...................................... ...... » 95. Forstmænd. Af Professor A. O p p e r m a n n ........................... » 106. HØJSKOLEN I ALMINDELIGHED. Administration og Organisation. Af Professor, Dr. phil. O din T. C h r i s t e n s e n ....................................................... » 123. Økonomiske Forhold. Af Inspektør H e i b e r g ................ » 141. Bygningerne. Af Arkitekt, Cand. polyt. P. V. J en sen - I v l i n t ............................................................................................................................. Haverne. A f Professor A l f r . B r u u n ............................... » 176. Biblioteket. Af Overbibliotekar V il h . G r u n d t v ig ........ » 186. Studerende og Kandidater. Af Professor, Dr. phil. O din T . C h r i s t e n s e n .................................................................................. » 199. Afgifter. Stipendier. Legater. Af Professor, Dr. phil. O din T. C h r i s t e n s e n ........................................................ » 211. Personelle Forhold. Af Professor, Dr. phil. O din T. C h r i s t e n s e n ......................................................................................... » 221. » 157.

DE ENKELTE STUDIEFAG. Veterinærstudiet 1858—1880. Af Professor, Dr. med. B. B a n g Husdyrbrug. Af fhv. Stabsdyrlæge S. B iil m a n n Landbrugsstudiet. De første 25—30 Aar. Af Professor V. M a a r ......................................................................... ............ Landinspektørstudiet. Af Docent P. T h y g e s e n ................ Havebrugsstudiet. Af Professor H. S t en bæk f ............... Skovbrugsstudiet. Af Museumsassistent, Forstkandidat G eorg F. L. S a r a u w ........................................................ Kemi og Jordbundslære. Af Professor A. C hr is t en s en Fysik og Meteorologi. Af Professor A. O ppermann . . . Regning og Matematik. Af Docent, Dr. phil. C. C r o n e Botanik og Plantepatologi. Af Professor, Dr. phil. K øl - pin R a v n ................................................................................................. Zoologi. Af Fiskerikonsulent, Mag. sc. C h r . L ø f t i n g . Tegning. Af Arkitekt, Cand. polyt. P. V. J en s en -K lint Landboret og Almindelig Økonomi. Af Professor A. O p p e r m a n n ............................................................................................. FORSØGSLABORATORIET. Mælkeriforsøg. Af Professor, Dr. phil. O rla J e n s e n . . Fodringsforsøg. Af Overlærer I s a a c h s e n ......................... Bakteriologiske Forsøg. Af Slagtehusdirektør A rvid M. B ergman ................................................................................................. Dyrefysiologiske Forsøg. Af Overlærer I s aach s en ........ Andre Forsøg. Af Redaktionen......................................... PERSONALHISTORISKE OPLYSNINGER. Af Professor, Dr. phil. O din T. C h r i s t e n s e n ......................................... » 1880—1908. Af Stabsdyrlæge St. F riis » Tidsrummet 1886—1908. Af Kasserer, Landbrugskandidat H. C. L a r s e n . . . .

.............................................................. Side230.

» 252.

» 295.

» 302.

» 318.

» 345. » 352. » 372. » 410. » 429. » 433. » 437. » 457. » 469.

» 472.

» 479. » 486.

» 502. » 508. » 512.

» 514.

LITTERÆR VIRKSOMHED. Af Bibliotekar R a phael M eyer

» 538.

NAVNEREGISTER...........................................................................

» 585.

FORHISTORIE

D a Soro Akademi i Aaret 1747 blev genoprettet, bestemte Fun­ datsen bl. a., at Akademisterne skulde »gives Lejlighed at faa Kundskab 0111 Amtets og Godsets Administration . . . og endelig i Henseende til Landvæsenet, hvori et Jordegodses Velstand, Pro­ prietærers adskillige Maksimer og Bondens Økonomi bestaar«. Der er Grund til at antage, al man har underrettet H o l b e r g 0111 Pla­ nen til det nye Akademi, førend den blev offentlig bekendt, og al han da har bestemt sig til at skænke sit Gods til Akademiet. Alle­ rede et halvt Aar før Fundatsen blev underskreven, forhandlede Amtmand B e u s s med H o l b e r g , hvis Omtale af Akademiets Tilbli­ velse lyder som Beferatet af en Samtale eller en Brevveksling. Den ansete Professor og Godsejer har haft Tid og Lejlighed nok til at gøre sine Anskuelser gældende, og paa et enkelt Omraade af Un­ dervisningsplanen har man kunnet genkende hans Ord fra »Moralske Tanker«; der er her Talen om Indførelse af, hvad man i vore Da­ ges folkelige Universitetsundervisning kalder Spørgetimer, hvis Be­ tydning H o l b e r g ogsaa anden Steds fremhæver. Fra Ungdommen havde han været en Modstander af den Un­ dervisning, der herskede ved Universitetet, og endnu som 60aarig Mand ønsker han »en Reformation der var vor Tidsalder værdig«, paa dette Omraade; Lovene for de Akademier, der nylig er stiftede i England og Frankrig, er slik modsatte Universiteternes og godt­ gør derved Nødvendigheden af en Reform. Ved Oprettelsen af det nye Akademi har han da vel øjnet en Mulighed for at faa gen- nemført sine Meninger 0111 Undervisningen; desuden kan det, siger 1

2

FORHISTORIE.

han, bli ve et gavnligt Middel mod Ungdommens Rejsesyge, og det kan bryde Universitetets skadelige Monopol, da del er blevet »el independente Akademi«, sideordnet med denne Institution; »jo liere Akademier udi el Land, jo bedre: thi derved opvækkes Æmu- lation, saavel mellem Lærere som Studeniere«. Endelig mener han, at den landlige Ro vil fremme Studierne. Det Brudstykke at’ Fundatsens Studieplan, der er anført oven­ for, passer godt til H o l b e r g s praktiske Sans, og en Undervisning i Landbrug maatte forekomme ham særdeles ønskelig. »Hvis Ager­ dyrknings Kundskab blev lil et akademisk Studium, vilde i mine Tanker de 9 Musæ ingen Fortrydelse bære derover.« Han fandt stort Behag i Landlivet og fremhæver dets Fortrin ved mange Lej­ ligheder, ja betegnes endog som Forløber for Fysiokratiet'); i hvert Fald mener han, at »et Lands Velfærd fornemmeligen bestaar udi Jor­ dens Drift«. I den underjordiske Rangforordning staar Bonden, hvilket her vil sige den, der ejer og besidder Landgods, øverst, næst efter dem som i vanskelige Tider har hjulpet Staten med de­ res Formue og dem som tjener Staten uden Løn; men selv Fæste­ bondens Liv synes ham at staa over Haandværkerens. Allerede i Erasmus Montanus (II, 2) siger Jakob: »jeg . . . fortjener dog med mine Hænder lil mine Forældre de Penge, som du sætter lil«. Naar H o l b e r g udvikler sine Grundsætninger for Godsbesty­ relse, viser han sig lige saa overlegen og klar som paa andre Om- raader. Han er ikke Landmand, men han »tager Hovedposterne i Agt«, og hertil hører først og fremmest en forstandig Behandling af Bønderne, der ikke skal udsuges, men hjælpes paa retle Maade; han har ladet de forfaldne Bøndergaarde forbedre eller opbygge fra Grunden, har forsynet dem med Besætning og lettet Hoveriet, men viser større Godhed mod duelige end mod uduelige Bønder og vogter sig nøje for at lægge større Byrde paa en rig Bonde end paa en fattig, idet han gaar ud fra, at Bønder i Almindelighed in­ tet arver, saaledes at den, der er velhavende, maa være en arbejd­ som og flittig Husholder, men den fattige tillige doven og forsøm­ melig. Hvo der elsker sig selv, handler vel mod sin Bonde. En vis Betydning har H o l b e r g vel ogsaa tillagt det, at Akade­ miet kom til at ligge omgivet af sil Jordegods. Dets Professorer !) W. R o s c h e r : Geschiehte der National-Oekonomik in Deutschland, 1874, S. 439, Anm. 1. Til Yderligheder gik H o l b e r g dog ikke: »man kan ikke nægte, al ved vore Fabrikkers Stiftelser jo store Pengesummer forbliver udi Landet, som til­ forn udførtes«, men man maa i det enkelte Tilfælde overveje Fordele og Ulem­ per ved Fabriksanlæget (Epistel 447, 529). I den underjordiske Rangforordning følger Fabrikanter og Haandværkere lige efter Bønder og Agerdyrkere; dernæst kommer Filosofier, Doktorer, Kunstnere, Købmænd og til sidst Hofbetjente.

SORØ AKADEMI. 3 kunde have Udbytte af at komme i nær Forbindelse med Bøn­ derne, thi »man kan af dem lære, hvorledes Jorden skal dyrkes, Heste og Kvæg konserveres, Skovene sættes i Stand, Gaarder byg­ ges og en skikkelig Økonomi føres«. Selv taler han aldrig med Bønder, uden at han jo lærer noget af dem. Det viser sig da og- saa, at han er inde i mangfoldige Forhold vedrørende Livet paa Landet og Jordbruget. Han beskriver Kvægsygen, ikke blot dens Optræden og Sygdommens Natur, men ogsaa den Virkning Krea­ turernes Forsvinden kan have paa vore ødelagte Skove; og selv om han her ikke er ganske rigtigt underrettet om, hvilke Husdyr der gør størst Skade, saa maa det dog vist tages bogstaveligt, naar han siger, at han planter Træer for at bidrage noget til Jordens Tilvækst; baade Veterinærvæsen, Agerbrug og Skovbrug har han omfattet med Forstaaelse og Interesse1). Gennem hundrede Aar vedblev Planen 0111 landøkonomisk Undervisning at være knyttet til Sorø Akademi. Statutterne af 1782 bestemmer, at der skal ansættes en særlig Professor i Økonomi-, Kommerce- og Kameral videnskaber, men i Slutningen af det 18de Aarhundrede sygnede Akademiet hen og maatte til sidst lukkes af Mangel paa Tilgang. I Aaret 1801 begyndte Kommissionen for Universitetet og de lærde Skoler at overveje, hvorledes Akademiet i videnskabelig Henseende paany kunde træde i Virksomhed, og satte sig derfor i Forbindelse med de forskellige Regeringskollegier. Rentekammeret henstillede 1812 lil Universitetsdirektionen at ind­ rette et Forstinstitut i Forbindelse med de øvrige paatænkte Un­ dervisningsanstalter, hvilket begrundes ved en Henvisning til, at der var lettere Adgang til Skov ved Sorø end ved Kiel, hvor Om­ egnen var skovløs, og Direktionen gav et imødekommende Svar2). *) H o lb erg s Epistler, udg. af C h r . Bruun, I— V, 1864—78, Ep. 29,41, 49, 79, 114, 115, 200, 246, 343, 447, 468, 247, 248, {de to sidstnævnte Epistler, i hvilke H olb erg gør Løjer med Føniksfuglen, som var anbragt i Akademiets Vaaben, synes mig at belyse Spørgsmaalet om, hvilken Værdi han tillagde Baronise- ringen); Niels Klims underjordiske Rejse, overs. af N. V. Dorph, 3dje Udg., 1874, S. 34, 68; Moralske Tanker, 1744, I, 1, Ep. 5, 164 og III, 37, 68; Kort Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge, 1746; Dannemarks og Norges geistlige og verdslige Stat, 1749; H o lb ergs Levned, fortalt af ham selv i tre latinske Breve til en fornem Herre, overs. af Fr. W inkel IIorn, 1897, særlig Brev III, 1743. E d v a r d Holm: Danmarlc-Norges Historie under Frederik V, 1898, 2den Afd. Kap. 22. L. K o c h : Nogle Bemærkninger om L . H olb erg og Sorø Akademi (Hi­ storisk Tidsskrift 6te Række, 1ste Bd.). V ilii. Andersen: L u d v ig Holbebg paa Tersløsegaard, 1904. C h r . Bruun: Ludvig H o lb erg og Tersløsegaard, 1905. Her saavel som mange Steder i det følgende har de almindelige Haandbøger været benyttede, først og fremmest Dansk biografisk Lexikon I — XIX. ‘-) Akter til kgl. Resi. 9. Marts 1821 og Statutter af 28. Januar 1827 (Fore- 1 *

4

FORHISTORIE,

C. D. F. R e v e n t l o w stillede desuden Forslag om at sætte ogsaa et Agerdyrkningsinstitut i Forbindelse med den nye Læreanstalt. Genoprettelsen af Akademiet stødte imidlertid paa Vanskelig­ heder. Udskiftning, Udflytning og andre Landboreformer havde forøget den Gæld, der stammede tra tidligere Tiders Underskud; Universitetet i Norge fik et Tilskud paa 100000 Rbdl. Sølv, og Kri­ gen bragte Usikkerhed i alle Forhold. 1813 brændte Akademiets Hovedbygning med dets Bibliotek og andre videnskabelige Hjælpe­ midler, men ved P. C. S t e m a n n s dygtige Bestyrelse af Godset lyk­ kedes det al betale Gælden, samle en Byggefond og desuden en betydelig rentebærende Kapital. I 1821 foreslog Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler da at lade Akademiet træde i Virk­ somhed som en Læreanstalt »af underordnet Slags«1) i Lighed med Kadetakademierne. Da man fandt det betænkeligt al begynde alt for meget nyt paa een Gang, foreslog man at lade det bero indtil videre med det paatænkte Agerdyrknings- og Forstinstitut uden dog at tabe det af Sigte. Kongen bifaldt disse Forslag, og Undervisningen tog nu sin Begyndelse. Seks Aar efter giorde Universitetsdirektionen Fore­ stilling angaaende nye Statutter for Sorø Akademi og indstillede til Kongen at undertegne dem paa hans tilstundende Fødselsdag, d. 28de Januar. Maaske har Direktionen ( R o t h e , E n g e l s t o f t og M y n s t e r ) tænkt paa, at Dagen samtidig var H o l b e r g s Dødsdag. Det hedder i Statutterne, at »da Landbovæsenet er af saa høj Værd og Vigtighed i den danske Stat, og Sorø Akademis vidtløftige Jord- og Skov-Ejendomme giver der ved Stedet en ypperlig Lejlighed lil praktisk Vejledning i samme, saa skal med Akademiet endvidere være forbundet el praktisk Jorddyrknings- og Forstinstitut, først og fornemmelig for de Unge som ved Sorø Aka­ demi har fuldendt deres Kursus, især naar de har Udsigter til at komme i Besiddelse af mer eller mindre vigtige Landejendomme, og de da maatte ønske at benytte denne Lejlighed for at erhverve sig praktiske Kund­ skaber til sammes Bestyrelse og Drift; og dernæst ogsaa for andre i lige eller lignende Tilfælde, om de end ikke har været ved Akademiet, men ellers kan have erhvervet sig fornødne Forkundskaber, og er af sat Alder. Naar Omstændighederne tillader det, skal det praktiske Jorddyrk­ nings- og Forstinstitut, som forbindes med Akademiet, ogsaa sættes i stilling fra Universitetsdirektionen 1821, Nr. 771 og 1827 Nr. 1022). Collegial- tidende for de paagældende Aar. A. O p p e r m a n n : Bidrag t. d. danske Skovbrugs Historie 1786—1886, S. 209. ]) Dette Udtryk er ikke medtaget i Collegialtidendes Fremstilling. Meget betegnende er det, at Lektorer og Professorer i Sorø nu faar en langt lavere Bang end Universitetsprofessorerne, medens de i 1747 og 1782 var stillede lige; Akademiets Direktor sættes ligeledes i Rang under Universitetets Rektor.

SORØ AKADEMI.

Gang, og imidlertid dertil forberedes. Det indrettes med den Sparsomhed, som Akademiets Balance maatte gøre fornøden. Instituttet bliver først og fornemmeligen praktisk. Angaaende de teoretiske Kundskaber, som ud- fordres med Hensyn til Genstandene for dette Institut, skal derhen ses, at slige Kundskaber kan saa meget muligt foredrages af de Akademiets Lærere, lil hvis Fag deslige Kundskaber henhører, imod passende Honorarier. For del Praktiske alene skal særskilte erfarne Lærere eller Vejledere ansættes. Til dette Institut og Undervisningen, som der gives, skal først og for­ nemmeligen de have Adgang, som har fuldendt deres Skolestudier og de­ res akademiske Kursus i Sorø, og derefter . . . vil lægge sig efter Jordbrug og Forstvæsen. Men da disse muligen kun vil udgøre et lidet Antal, saa skal Instituttet mod Betaling være aabent ogsaa for Andre, der har opofret og vil opofre sig til Land- og Forstvæsenet, og allerede har erhvervet sig nogle derhen siglende især. praktiske Kundskaber, paa det at Instituttets Nytte kan vorde desmere udbredt. Saa snart de fornødne Forberedelser dertil er trufne, vil Vi være be­ tænkte paa nærmere at ordne det Hele.« Efter den første Bestemmelse skulde del paatænkte Agerdyrk­ nings- og Forstinstitut have sin Plads paa Sorø Store Ladegaard, men da dette krævede omfattende Forarbejder, blev et Inlerims- Institut for Agerdyrkning og Forstkultur, ved hvilket kunde forbe­ redes til det tilkommende større, anlagt paa Mørup, en Hovedgaard under Akademiet, c. I 1/* Mil øst for Sorø. Dette Anlæg, der om­ tales nærmere nedenfor (S. 73), viste sig at være ganske mislykket og bestod kun faa Aar. Man optog nu den gamle Tanke at flytte hele Forstundervisningen fra Kiel lil Sorø, hvor G. S a r a u w , der var anset som forstlig og landøkonomisk Forfatter, blev udnævnt til Forstinspektør. En Række vidtløftige Forhandlinger mellem Rentekammeret, Universitetsdirektionen og praktiske Forstmænd førte til, at man opgav Planen 0111 Sorø som Sted for Skovbrugs­ undervisningen og oprettede en Forsteksainen i København1). Statutternes Formaning lil Sparsomhed har i Virkeligheden næppe saa meget taget Sigte paa Akademiets Balance som paa Statens almindelige Forhold. Ved Tiden omkring 1827 var Landet nedsunket i den yderste Fattigdom og Nød: Efter en syvaarig ulykkelig Krig, der ødelagde Handel og Skibsfart, fulgte en stor Indskrænkning af Monarkiets Landoinraade og samtidig en Stats­ bankerot. Til disse Ulykker kom en frygtelig Landbrugskrise: Sjællands Kapitelstakst, der i Tiaaret 1800—1809 havde været for Rug Byg Havre 17.40 10.07 6.67 Kr. faldt saa stærkt, at de tilsvarende Tal i Femaaret 1821—25 var 4.54 3.78 2:72 Kr. *) A. O p p e r m a n n , a n f. St. S. 151, 209.

6

FORHISTORIE.

I 1826 blev disse sidste Tal vel midlertidig fordoblede; men det var kun et Udtryk for Misvæksten, som skyldtes vedholdende Tørke og stærk Varme; 1827—1829 gik de atler ned, omend ikke fuldt saa langt som i Begyndelsen af Tyverne, hvor det femaarige Mid­ deltal for Rug og Byg endog var kendelig lavere end i noget Tiaar efter 16001). Landets Status gik i de 19 første Fredsaar 38 Mil­ lioner Rigsbankdaler tilbage; Landejendommene blev i stor Mængde solgte for en Tredjedel eller en Fjerdedel af den Taksationssum, de var ansatte til, endog før de store Forbedringer var foretagne; i Løbet af 10 Aar maatte Staten overtage omtrent 50 Godser, med 12000 Tdr. Hartkorn, for Skatte- og Rente-Restancer. De fleste Ejendomme havde i denne Periode været under Hammeren, og det er rimeligvis Tusinder af Familier, der blev drevne fra Hus og Hjem. Regeringen havde under saadanne Forhold næppe Mod til at anvende de fornødne Pengemidler paa et nyt Omraade, og de større Landmænd, der maatte kæmpe for at bevare deres Ejendom, havde intet at ofre paa Uddannelsen af den yngre Slægt; at være Landmand var det usleste af alt; en Godsejersøn maatte søge Plads som Skriver paa et offentligt Kontor2). 1 Løbet af Trediverne bedredes Forholdene gradvis, og fra flere Sider blev der arbejdet paa Virkeliggørelsen af H o l b e r g s Ønske om en selvstændig Højskole i Sorø. G r u n d t v i g , der i 1838 ved Kronprinsens Indgriben var bleven fritaget for livsvarig Censur, knyttedes i de følgende Aar stedse stærkere til Kong C h r i s t i a n VIII og hans Dronning C a r o l i n e A m a l i e 8). 1843 blev Skole og Opdra­ gelsesanstalt skilt ud fra Akademiet, og Kongen forlangte at mod­ tage Forslag til dettes Omordning. Universitetsdirektionen fraraa- dede imidlertid at vedligeholde eller reorganisere Akademiet, men Kongens Svar herpaa var et Reskript af 26. Juli 1845, i hvilket han paalagde Universitetsdirektionen at udarbejde Forslag til en højere Læreanstalt for Realvidenskaber. Dette mærkelige Aktstykke, der udtrykker Kongens egen Tanke om den nye Anstalts Formaal, bestemmer, at fremfor alt det danske Sprog, den danske skønne Litteratur og Poesi skal tjene til at uddanne Eleverne for Brugen af Modersmaalet i Skrift og Tale; men ved Siden heraf Tysk — til Fuldkommenhed —, Fransk og Engelsk. Fremdeles vil [de bio­ logiske] Naturvidenskaber være. af største Vigtighed. Endvidere *) Statistiske Meddelelser 4de Række, 15de Rd.: Kapitelstakster i ældre og nyere Tid, 1904. 2) M a rc u s Rubin: Frederik Vis Tid, 1895, S. 200—223. L. J ø r g e n s e n : Mine Erindringer, 1891, S. 43—57. 8) Jfr. L u d v ig S c h r ø d e r : Den nordiske Folkehøjskole, 1905, og A. D. J ø r ­ g e n s e n i Danmarks Riges Historie Rd. VI, S. 253, 336, 359, 368.

s q r ø a k a d e m i . 7 skal der undervises i Kemi, Fysik, Matematik, Religion og Moral, Historie, Statsret, Landboret m. v. og, som valgfri Fag, Latin og Græsk. »Den Elev, der som Agerbruger eller Forstmand vil uddanne sig, maa paa Soro Ladegaard og i Sorø Skove tinde Lejlighed ogsaa dertil1), og teoretiske Lærere i disse Fag bør ej savnes«. At op­ hæve Sorø Akademi anser Kongen for stridende mod sine Regent- pligter, og at koncentrere alt Studium ved Københavns Universitet finder han ikke ønskeligt. »Ved den nye Organisation, som fore- staar Sorø Akademi, bør haves et højere Formaal end at danne enkelte flere Studenter end der ved Københavns Universitet aar- ligen lager Eksamen filosofikum. Var disse enkelte end fortrin- ligere end de mange, der dannes ved andre lærde Skoler og Universitetet, vilde del dog i Forhold til Statstjenesten være en ringe Vinding, thi Embedsmænds Udvikling til Dygtighed afhænger ej af Studierne alene.«2) Som vi skal se, blev Kongen ogsaa paavirket fra anden Side, og Planen om Sorø Akademis Omdannelse til en Højskole optog ham fra nu af med voksende Styrke, indtil den Dag da han luk­ kede sine Øjne. 1847 fremkom Direktionens Forslag om »Sorø Realhøjskole«, og en kgl. Resolution 27. Marts s. A. træffer Be­ stemmelse om dens Oprettelse. »Der kom nu stærkt Røre i hele det lærde Lav for om muligt at hindre Udførelsen af denne Tanke, der vilde føre lil Anerkendelsen af en anden Dannelse end den akademiske« (A. I). J ørgensen ). Efter Kongens Bestemmelse skulde en særlig Kommission ned­ sættes til at lægge Plan for en speciel Undervisning i Agerbruget og Forstvæsenet. Kommissionen, der bestod af P . G. B ang , C arl de N eergaard , Justitsraad P ovelsen og N. E. H ofman (B ang ), frem­ hævede imidlertid, at et saadant Anlæg vilde blive meget kostbart, og Kongen bestemte derfor paa Aarets sidste Dag, at den landøko­ nomiske Undervisning skulde henlægges til Realhøjskolen, saa- ledes at Oprettelsen af et særligt Agerdyrkningsinstitut for Tiden vilde være at stille i Bero. Samtidig blev Amtmanden over Sorø Amt, Lensgreve F. M. K nuth , udnævnt til Medlem af Universitetsdirektionen for saa vidt angik Sorø-Sager, og til Øverdirektør for Sorø Akademi. Denne mærkelige Mand, der var Søstersøn af A. W. M oltke , Ven af M onrad og H all , omfattede Akademiet med stor Interesse og næ') C. F. E id e , der stod Kongen nær, var i 1842 bleven Skovrider ved Sorø; 1847 bliver han Forstinspektør. a) Den sidste Sætning er vistnok rettet mod en Udtalelse i Universitets- direktionens Forestilling af 1. Marts 1821.

8

FORHISTORIE.

rede ligesom H o l b e r g og G r u n d t v i g Mistillid til den Uddannelse, der var Tidens almindelige. Han siger (20. September 1847) »Man beklager sig hos os over den altid voksende Masse af Læregen­ stande, der med bydende Nødvendighed fordres af alle, som vil bane sig Adgang til at tjene Staten; idet man frygter for, at mange skal blive sløve paa Sjæl og Legeme under en saa tung og lang­ varig Anstrengelse. Man savner virkelige Kapaciteter til mangfol­ dige særegne Stillinger, som kræver anden Forberedelse end den, der mere og mere bliver den almindelige, endogsaa i den yderste Detail aldeles ensartet i alle Landets Skoler. Man beklager sig, uagtet al den Kraft, hvormed Undervisningen drives, uagtet de rige Dotationer, ved hvilke det er lettet, over el mere og mere til­ tagende Eksamensstudium, ved hvilket den absolutte Fordring, og kun den fyldestgøres, medens man ikke sporer de sande bevægende Kræfter, der skulde ytre sig baade i Litteraturen og i Livet, og medens de Videnskaber, der ligger uden for den egentlige Eks- amensvej, savner Dyrkning og Udvikling. Man beklager sig ende­ lig over den alt for store Kløft, der adskiller de egentlig studerende Klasser fra de øvrige« . . . . Der trænges til Frihed i Studiet og til Undervisning i »de Fag som ligger de forskellige borgerlige Haandteringer nærmest«. K n u t h udarbejdede et udførligt Udkast til foreløbig Plan tor Realhøj skolen, hvorefter del var paatænkl at aabne Anstalten. Her omtales ikke Forstundervisningen, men der fremsættes et omfattende og højst interessant Forslag til en landøkonomisk Undervisning, som skulde strække sig over 2 Aar, og som paa liere Omraader gik videre end den, der nu bydes Højskolens Landbrugsstuderende. Men i samme Uge, som Sagen skulde være refereret i Gehejmestats- raadet, indtraf Regeringsforandringen. K n u t h blev Udenrigsminister, og Universitetsdirektionen blev ophævet. Under de urolige Forhold mente man at maatte spare. 31. Marts 1848 nedlagde Kirke- og Un­ dervisningsministeriet Forestilling om, at Højskolen ikke skulde op­ rettes, og en kgl. Resolution af samme Dato bifaldt, at Oprettelsen af en Realhøjskole maatte stilles i Bero. Ansvaret for Tilintetgø­ relsen af den store Plan deler M o n r a d med M a d v ig . Akademiets Lektorer søgte dog ved el Andragende til Ministe­ riet og ved en Henvendelse direkte til Kongen at faa Realhøjskolen i Gang, og der indkom en Adresse om Oprettelsen. Svaret herpaa var, at den i 1822 oprettede akademiske Læreanstalt ved en kgl. Resolution af 12. April 1849 udtrykkelig blev nedlagt fra 1. April s. A. at regne. Lektorerne blev afskedigede i Naade og med Pension under Navn af Vartpenge. Det var I n g e m a n n , Rothe, Peder H jort, C. Lutken og C. E. Mundt, der her maatte give

SORØ AKADEMI.

0

tabt, efter at flere af dem i en Aarrække havde været Talsmænd for Oprettelsen af det »independente Akademi«, H o l b e rg ønskede. I 1866, da Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole forlængst var oprettet, androg Bestyrelsen for Soransk Samfund om Nedsættelse af en Kommission angaaende Oprettelsen af en højere Dannelses- anstalt i Sorø. Soranerne var stærkt repræsenterede i Ministeriet F r ij s , og Kommissionen blev nedsat; Formand blev Carlsen, Gam­ mel kjøgegaard, der var Forstmand, Soraner og Svoger til Grundt­ vig saavel som lil P e t e r Hørdam, Caroline Amalies Ven. Den af­ givne Betænkning blev haardt medtagen af et Universitetsudvalg og ikke mindre af Undervisningsinspektøren, Madvig, og hermed døde Sagen hen1). Som el Udtryk for Sorø Akademis Forpligtelser over for den landøkonomiske Undervisning blev der af Akademiets Midler ydet et anseligt Tilskud til Indretningen og Driften af den nye Landbohøjskole, ligesom Udgifterne lil landøkonomisk Under­ visning paa Den polytekniske Læreanstalt (S. 13) blev betalte ved Tilskud af Akademiet. I den Kreds af udmærkede Mænd, der var knyttede til Sorø Akademi, indtog H. F. J. E s t r u p en fremragende Plads. 1822 var han bleven Lektor i Geografi, Historie og Statistik, 1831 blev han ansat som Direktor efler at have været konstitueret et Aar. Han sluttede sig tidlig lil Talsmændene for en højere Realdannelse og ønskede »en Normal- og Højskole for Real-Studier i Sorø«. Alle­ rede 1834 udarbejdede han et detailleret Forslag, der i lidt ændret Skikkelse blev afgivet i en Betænkning af 1836 og tre Aar efter trykt: I den akademiske Undervisnings Realklasse skal særskilt un­ dervises i Statsøkonomi, Forstvidenskab, Handelsvidenskab og Tek­ nologi. »Intet Sted i det danske Rige egner sig bedre til en Forstlæreanstalt end Sorø, som ved sil Akademi har de ileste Læ­ rere, hvilke en saadan Læreanstalt behøver, og som i dets omfat­ tende og nærliggende Skove og ved dets Forstembedsmænd byder den nærmeste og bedste praktiske Øvelse og Anvisning.« Der bør ansættes en Lærer i Statsvidenskaberne, en i Forstvidenskab og en tredje i Handelsvidenskab samt Teknologi. Naar H o l b e r g havde ment, al »et Lands Velfærd fornemmeligen bestaar udi Jordens Drift«, saa hævdede E s t r u p , at »fast Ejendom, især af Jord og Brugen deraf binder mere til Land og Slat og ') Meddelelser ang. Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Lærean­ stalt, Sorø Academie . . . . for Aarene 1849—56, udg. af C. A. P. L inde II, 1864, Hæftet om Sorø S. 1—27. Meddelelser ang. Sorø Academi for Aarene 1857— 1878, udg. af A. F. A smussen , 1880, S. 1—65, 239, 285-288. Jfr. ogsaa Soransk Tidsskrift Bd. I.

10

FORHISTORIE.

bedre nærer fædrelandsk Sind og Mod end Besiddelse og Brug af rørlige Ting«. Det maatte da være ham en Sag af største Betyd­ ning at hæve Landboerne op paa et højere Trin af Dygtighed og Anseelse, thi, siger han, »det er en temmelig almindelig Dom, at Naturalproduktionen er den aandelige Middelmaadigheds Sfære. Dommen kan i dens Almindelighed retfærdiggøres ved den faktiske Tilstand«. H ectou E strups Forslag vandt dog kun liden Tilslutning hos de overordnede Autoriteter, og den svagelige Mand trak sig 1837 tilbage fra Sorø til sit Gods Kongsdal. Der skulde imidlertid vise sig en anden Mulighed for al bringe Sagen frem. I Roskilde Stænderforsamling havde S te n f e ld t og Tage Al- green-Ussing 1835 andraget om Oprettelsen af højere Realskoler. Maalet var en tidssvarende Uddannelse af dem, der siden skulde virke i »de højere borgerlige Næringsveje«, hvortil regnedes Land­ brug og Forstvæsen; særlig fremhæves fra flere Sider en saadan Uddannelses Betydning for de større Landejendoms-Besiddere og for Stænderinstitutionen: »ogsaa fra dette Standpunkt lyder det med een Røst: »Skolen for Livet mangler!««; lignende Udtalelser fremkom i Viborg. Man ønskede en Undervisning, der var lige saa videnskabelig som i den lærde Skole, varede nogle Aar efter Konfirmationen og var saa vidtgaaende, at Eleverne kunde være modne til at underkaste sig en Adgangsprøve ved Den polytekniske Læreanstalt eller Den militære Højskole, de lo højere Undervis­ ningsanstalter der var oprettede omtrent samtidig med, al Sorø Akademi paany traadte i Virksomhed. Regeringen stillede sig vel­ villig lil Tanken, og del samme gælder om Biskop Mynster, me­ dens Fr. Paludan-Muller ironisk lader den vinde Tilslutning hos Adam Homos Fader:

. . . del Homo randt i Hu At mer end al Latin og Græsk nu skattes Realiteter, som for Livet due, Og at reale Skoler var igjære, Hvor Barnet skulde Mandens Gerning lære.

Da denne Sag nød Fremme, indbragte E strup 1842 i Roskilde et Forslag til Oprettelsen af en højere landøkonomisk Læreanstalt, et højere Agerdyrknings- og Forstinstitut efter Udlandets Mønster, særlig beregnet paa vordende Besiddere, Brugere og Bestyrere af større Land- og Skovejendomme, være sig Statens eller private. Sorø var et passende Sted for et saadant Institut, og Forstunder- visningen burde flyttes fra København. Dette sidste Forslag vandt Tilslutning, medens Stænderforsamlingen var stemt for at støtte

STÆNDERFORSAMLINGERNE.

11

Landbrugsundervisningen ved Tilskud fra Sorø Akademi til private Institutter. E s t r u p maatte syg trække sig tilbage fra Stænderforsamlingen, hvor Sagen ikke blev ført til Ende. Han havde imidlertid offent­ liggjort et tilsvarende Forslag som Artikel i det af J. F r . S c i i o u w udgivne Dansk Ugeskrift, og her mødte han Modstand hos ingen mindre end H. C. Ø r s t e d , der var Direktør for Den polytekniske Læreanstalt, til hvilken Forstundervisningen paa en vis Maade var knyttet, ligesom E s t r u p havde været Direktor for Sorø Akademi. Forøget Interesse faar Indlægene ved, at Ø r s t e d s Søn var Forst­ kandidat, E s t r u p s Forststuderende; man hører en bekymret Fa­ ders Røst i Ordene om, at »den umodne Yngling ofte kastes ind i et raat Jægerliv, og umiddelbart derpaa blandt Moralitetens Klipper og Skær i en Hovedstad«, medens Ø r s t e d netop hævder, at den teoretiske Forstundervisning bør være i Hovedstaden, den praktiske paa Distrikterne, og at Sorø ved Siden af sin Skønhed har en fug­ tig indesluttet Luft, saa at Stedet udøver en nedstemmende Virk­ ning paa Mange, og man maa nogle Tusinde Skridt bort derfra, for at befinde sig vel. — C h r . M o l b e c h imødegik Ø r s t e d og advarede mod at samle Alt i Hovedstaden. I de følgende Aar kom der forskellige Andragender om højere Bondeskoler o. dsl. til Stænderforsamlingerne, men desuden ind­ bragte eksam. jur. M a a l ø e og B e r n h a r d R e e 1846 et Andragende fra en fynsk Landboforening angaaende Oprettelsen af et videnskabe­ ligt Agerdyrkningsinstitut. Forslaget vandt almindelig Tilslutning; om Fordannelse og om Instituttets Beliggenhed var der nogen Uenig­ hed, men den almindelige Stemning var for en vidtgaaende teore­ tisk Undervisning, forbunden med en efterfølgende praktisk Uddan­ nelse paa Stedet. I Roskilde blev Sagen ikke ført til Ende, men i Viborg vedtog man enstemmig al indstille, at »et videnskabeligt teoretisk-praktisk Agerdyrkningsinstitut . . . maatte blive oprettet ved Sorø Akademi og for dettes Midler.« Man ønsker vel en Un­ dervisning i Skovbrug, afpasset for Landmænd, men om den egent­ lige Forstundervisning bør henlægges til Sorø, syntes nu Forsam­ lingerne tvivlsomt. Dog udtalte liere indflydelsesrige Mænd sig for en Sammenslutning, og Amtmand J. F. d e N e e r g a a r d sagde endog, al man i sin Tid »havde g jo r t m eget b e d re i a t lade Sorø Aka­ dem i a n v en d e a lle s in e K ræ fte r paa et Agerbrugs-, Fo rst- og V e teri næ r-1 n s titu t« 1).

’) Dansk Ugeskrift, 2den Række, Bd. 1, 1842. H. F. J. E s t r u p s samlede Skrifter, III: Afhandlingerne »Landoekonomisk Dannelse i Danmark« og »Om almindelig Værnepligt«. Stændertidende tor de paagældende Aar. Collegial-

12

FORHISTORIE.

Stændernes Forhandlinger gik Haand i Haand med Kongens Arbejde for Højskolen i Sorø: Befolkningen havde nu faaet et Sted, hvor dens Ønsker kunde komme til Orde og fremsættes med Vægt. Tillige fik Landboerne deres særlige Repræsentation i de danske Landmandsforsamlinger, af hvilke de tre første blev afholdt 1845 —47. Blandt de mange Spørgsmaal, man her fremdrog lil Drøf­ telse, var Landbrugsundervisningen det, der havde størst Betydning, og det der vakte mest almindelig Interesse. Allerede ved den første Forsamling blev Sagen forelagt af den forberedende Komitee, til­ skyndet af C. M. P oulsen . Oprindelig uddannet som Farmaceut virkede P oulsen i 1845 som naturvidenskabelig Lærer ved den første danske Folkehøjskole, der var oprettet af F lor i Rød­ ding, og siden som Fabrikkontrollør m. m. Han ønskede en højere Læreanstalt, der ligger paa Landet; Maalet bør være at »for­ skaffe vore større Gods- og Landejendomsbesiddere en videnskabe­ lig Uddannelse i deres Fag, og at danne Direktører for de lavere Læreanstalter«; nu er Forholdet det, at »et stort Antal af vore unge Landmænd besøger Udlandets Institutter«. Blandt disse unge Landmænd var N. E. H ofman (B ang ), der med Iver og Dygtighed deltog i Forhandlingerne og selv paa Hofmansgave søgte at føre sine Ideer ud i Livet. Der var almindelig Stemning for Planen om at henlægge Læreanstalten lil Sorø og at forbinde den med el større Mønster-Landbrug; dog ønsker man gennemgaaende den teoretiske Undervisning adskilt, i hvert Fald hvad Tiden angaar, fra den praktiske. Forstundervisningen ønsker P oulsen henlagt til Skolen, da »Hovedstaden næppe er et passende Sted for et Forst- akademi«. F. M. K nuth var Præsident for den anden Landmands­ forsamling og paatog sig at fremstille Sagen for Kongen. Det manglede dog ikke paa Talsmænd for den Anskuelse, at en højere Læreanstalt burde ligge i Hovedstaden. Lektor H. C. T scherning meddelte 1845 at Veterinærskolens ældste Docent i henved to Decennier havde haft en meget paaskønnet privat Un­ dervisning for Landmænd, der i det sidste Tiaar var saa stærkt benyttet, al Antallet af Elever var lige saa højt, om ikke højere end de dimitterede Dyrlægers, og han anser det for ønskeligt, al Veterinærskolen »med Tiden kunde optage Agerdyrkerens Uddan­ nelse i Veterinærfaget som en integrerende Del af den offentlige Undervisning«, helst saaledes at Arbejdet blev fordelt mellem Læ­ rerne, og der blev ansat en Docent til. Næsle Aar udtalte Forst- docenten J. F. H ansen , der besad grundigt Kendskab til mange af

tidende 1837,28. Oktbr. N e e r g a a r d s Udtalelse findes i Roskilde Stændertidende for 3. Sept. 1846 (Sp. 2178).

LANDMANDSFORSAMLINGERNE. 13 Udlandets Landbrugs- og Forstakademier, med stor Styrke, »at en Forening af den teoretiske og den praktiske Undervisning i Regelen skader den videnskabelige Uddannelse«1). Ved Landmandsforsamlingerne saavel som i Stænderne og hos Kongen bar det dog i 1847 hen imod Oprettelsen af en Lærean­ stalt i Sorø, som Led af en stor Realhøjskole. Tronskiftet, For­ fatningsændringen og Krigen bragte imidlertid her en stor Omvælt­ ning; nye Planer og nye Mænd traadte i Forgrunden. Som Kultusminister havde M o n r a d standset Arbejdet for Real­ højskolen i Sorø. Han opfordrede nu Bestyrelsen for Den poly­ tekniske Læreanstalt til at indsende Forslag til en udvidet Lære­ plan og modtog 13. Oktober 1848 Forslag om »Undervisning for Civilingeniører og for Agerbrugere«. Forstundervisningen var alle­ rede i en vis Forbindelse med Læreanstalten, og dennes Direktør, Ø r s t e d , ønskede, som vi har set, ingen Flytning til Sorø. Der stilles nu Forslag om et Kursus paa 27-j Aar, bestemt for vordende praktiske Landmænd og Landbrugslærere; Eleverne skulde have Tid til at følge nogle af Veterinærskolens Foredrag. Sagen blev sendt til Krigsministeriet, og her udtalte man sig 9. November be­ stemt imod al oprette et Kursus for Civilingeniører ved Polytek­ nisk Læreanstalt; det fandtes allerede ved Den militære Højskole, thi Ingeniørkorpset »var en Sammensmeltning af det ældre i stren- gere Forstand militære Ingeniørkorps med det tidligere som sær­ egen Institution bestaaende Vejkorps«; snarere burde Polyteknisk Læreanstalt indskrænkes. I Virkeligheden ønskede Krigsministeren, A. F. T s c h e r n i n g , Anstalten fuldstændig nedlagt, ligesom han over­ hovedet mente, at Undervisningsanstalter i det praktiske Nærings­ livs Tjeneste burde være private Skoler med passende Statstilskud. 15. November gik imidlertid Martsministeriet af, men M onrads Efterfølger, M advig , delte hans Uvillie mod den soranske Institu­ tion. 7. Maj 1849 indsendte Bestyrelsen for Den polytekniske Lære­ anstalt el nyt, mindre, Forslag, bl. a. lil et Kursus for Civilinge­ niører og en særlig Undervisning i Landøkonomien. Kun denne sidste, der skulde strække sig over 2 Halvaar med 4—5 ugentlige Timer, vandt Ministeriets Bifald og 12. Juli indsendte Bestyrelsen en Plan fra den Mand, der var udset til Lærer, B. S. J ørgensen . De fornødne Pengemidler blev ved en kgl. Resolution tagne fra Sorø Akademi, J ørgensen blev »af Læreanstaltens Bestyrelse fore­ løbig antagen lil Lærer i Landøkonomien fra d. 1ste Oktober 1849 til d. 31te Marts 1850«. Med denne beskedne Indretning af et l'ore-

’) Jfr. ogsaa P. H j o r t : Om høiere Undervisningsanstalter, især et Ager- dyrkningsakademi, i Danmark, 1847.

14

FORHISTORIE.

løbigt Kursus grundlagdes den Undervisning, der førte til Oprettel­ sen af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I de bevægede Aar efter 1848 befandt imidlertid hele den højere Undervisning, særlig paa tekniske og naturvidenskabelige Omraader, sig i Omdannelse. En kgl. Resolution 30. Maj 1851, altsaa endnu fra M a d v i g s Ministertid, nedsatte en Kommission om Den polytek­ niske Læreanstalts fremtidige Stilling og om Ordningen saavel af den højere matematiske-naturvidenskabelige Undervisning i prak­ tisk Retning i det Piele som af den almindelige teknisk-industrielle Undervisning. Kommissionen, lil hvilken der var henvist forskel­ lige Forslag (fra Industriforeningen, fra nogle yngre Videnskabs- mænd og Militære, blandt hvilke fandtes W i l c k e n s , A d o l p h S t e e n og Jærnbanedirektør V. R o t h e , fra Landmaaler-Eksaminationskom- missionen og fra Apotekerforeningen), delte sig i to Partier, der afgav Betænkninger i Foraaret 1852. F o r c h h a m m e r , R am u s og C. C a r l s e n foreslaar Oprettelsen af en Industriskole og en teknisk Højskole; ved denne sidste under­ vises ikke blot Civilingeniører og Kemikere, men ogsaa Land­ mænd, Landinspektører og Farmaceuter; og der vil intet være til Hinder for, at Forstmændene og Arkitekterne til Dels kan modtage deres Uddannelse ved den samme Centralskole. W ilckens og to Officerer (H offmann og S chovelin ) ønsker derimod foruden en teknisk Skole en Højskole, der kan omfatte saavel den militære som den civil-tekniske Undervisning. Ved Høj­ skolen uddannes Generalstabsofficerer, Artilleriofficerer, Militærin­ geniører, Civilingeniører, til Dels Arkitekter og studerende Søof­ ficerer; Naturforskere vil ogsaa kunne studere her, og der kan om ønskes oprettes højere Kursus for Skibskonstruktører, Forstmænd, Landinspektører og Officerer uden for de specielle Korps. Ved den tekniske Skole uddannes Polyteknikere (Mekanikere eller Ingeni­ ører og Kemikere), Landinspektører, Forstmænd og Farmaceuter. Højskolen lægges under Krigsministeriet, den tekniske Skole enten under Kultusministeriet eller Indenrigsministeriet1). Disse Betænkninger blev trykte og offentliggjorte som Pjece. Omtrent samtidig forberedte man sig til al afholde den fjerde Landmandsforsamling, denne Gang i København hvor den alle­ rede skulde have fundet Sted i 1848. Her indledede 7. Oktober Proprietær V a l e n t i n e r med faa Ord Diskussionen om Spørgsmaa- let: »Paa hvilken Maade bør Staten medvirke lil den unge Land­

l) Meddelelser ang. Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt, Sorø Academie . . . . for Aarene 1849—56, udg. af A. C. P. L in d e , II, 1864, Hæftet Den polytekniske Læreanstalt, S. 51—113.

DEN HØJERE TEKNISKE UNDERVISNING. 15 mands Uddannelse?« Han talte for en Udvidelse af de højere Dan- nelsesanstalter, Universitetet eller de tekniske Institutter, og udtalte Ønsket om, at der kunde blive oprettet en saadan højere Dannelses- anstalt i Jylland. Medens H o f m a n ( B a n g ) stadig anbefalede at hen­ lægge Undervisningen til landlige Institutter, udtalte J. F. H a n s e n og B. S. J ø r g e n s e n sig for en Adskillelse mellem Teori og Praksis. J ø r g e n s e n hævdede, at den praktiske Uddannelse bør være en pri­ vat Sag, men al den teoretiske Undervisning bør meddeles ved de Læreanstalter, hvor andre unge Mænd i lignende Stillinger uddan­ ner sig, navnlig Universitetet og Den polytekniske Læreanstalt; det vil være baade billigere og bedre end Oprettelsen af en særlig Læreanstalt ude paa Landet. Der blev nu nedsat et Udvalg, som skulde forberede Sagen til næste Forsamling, der agtedes afholdt lo Aar efter. 1 Betænknin­ gen, der vistnok er afgiven i Foraaret 1854, staar N. E. H ofman (Bang) ene over for B. S. J ø r g e n s e n , Valentiner, Provst V a llen tin og (med et Forbehold) Herredsfoged Hjort. Flertallet udtaler, at »det vilde være særdeles hensigtsmæssigt, om den højere Under­ visning tor Landmænd, Forstmænd, Landinspektører og maaske Gartnere samledes som en særegen Afdeling af en højere Lærean­ stalt, og dannede, om vi saa maa sige, el eget Fakultet«, uden at man dog skal paapege nogen bestemt Læreanstalt, da den hele højere naturvidenskabelige Undervisning i dette Øjeblik er under­ kastet en Omordning. Af Eleverne kræves der praktisk Fordan- nelse, en Alder af 18—20 Aar og Kundskaber som ved Den almin­ delige Præliminæreksamen; Kursus for Landmænd skal vare 3 Halv- aar og bl. a. omlalte Landvæsenslovgivning og Matematik (Algebra, Stereometri, Trigonometri). Ved Landmandsforsamlingen i Flensborg 1854 indledede B. S. J ø r g e n s e n og H o f m a n ( B a n g ) Diskussionen. Konstitueret Lektor P r o s c h benyttede Lejligheden til et voldsomt Angreb paa Almue­ skolen, medens hans Kollega H . C. T s c h e r n i n g udtalte Haabet om, at »del paatænkte højere Landvæsensinstitut maatte blive oprettet, førend man begyndte at omforme Almueundervisningsvæsenet i sin dybeste Grund«. Det fremgaar ikke af Forhandlingerne, at T s c h e r ­ n i n g saaledes som senere var en Modstander af at forene Veteri­ nærskolen med den nye Læreanstalt, et Spørgsmaal der beskæf­ tigede hans Kolleger stærkt1). De ovennævnte to Kommissionsforslag blev 4. August 1852 sendte Konsistorium til Erklæring. I den Ivomitee, der blev ned­

x) Angaaende disse Forhandlinger se Beretningerne om de paagældende Landmandsforsamlinger.

16

FORHISTORIE.

sat, fik M adv ig , K r i e g e r , Japetus Steenstrup og H o lten Sæde sammen med C. E. Fenger, der Aaret forud var udnævnt lil For­ mand i det nyoprettede veterinære Sundhedsraad. I den Erklæ­ ring, som Komiteen afgav 17. Oktober 1853, udtales det, at Under­ visningen i Landbrugslære ikke bør henlægges lil Polyteknisk Lære­ anstalt; »vi er derimod for vor Del meget tilbøjelige til at tro, at denne Undervisning ifølge dens væsentlige Indhold og Forbindelser (f. Eks. i Læren om Husdyrene), ifølge dens ydre Betingelser (Forslaget omtaler selv Nødvendigheden af en mindre Eksperimen- teergaard og erkender, at den ikke passende kan henlægges under Højskolens Bestyrelse), og ifølge den Grad af Forberedelse og Mod­ tagelighed, man tør forudsætte hos Flertallet af Eleverne med Hen­ syn til de eksperimentelle Dele af Naturvidenskaben, meget mere bør sættes i Forbindelse med en anden allerede bestaaende Lære­ anstalt, nemlig Veterinærskolen, der, ved tillige at knytte Forstun- dervisningen dertil, burde udvikles til en Læreanstalt for samtlige Grene af Landbovirksomheden, med den naturhistoriske Anskuelse og den fysiologiske Betragtning af Plante- og Dyreverdenen i den Skikkelse, der for Eleverne var passende, lil Grundlag.« Komiteen fik stærk Tilslutning hos den akademiske Lærerfor­ samling, men Forslagene mødte bestemt Modstand hos Den poly­ tekniske Læreanstalt, hvor F o r c h h a m m e r i 1851 ved Ø r s t e d s Død var bleven Direktør, og hvor man ønskede Undervisningen i Grund­ videnskaberne samlet i eet stort Institut fælles for Polyteknikere, militære Højskoleelever, Forstmænd, Landinspektører, Veterinærer og Landmænd, medens de enkelte iMinisterier skulde ordne de efter­ følgende Specialst udier. Kultusministeriet salte sig nu i Forbindelse med de andre Mi­ nisterier, men efter nogle frugtesløse Forhandlinger døde Sagen hen, og hver af Administrationens Grene gik sine egne Veje i Ord­ ningen af den højere Undervisning1). Det var ikke blot i Konsistorium, at F e n g e r fik Lejlighed til at udtale sig om Ordningen af den landøkonomiske Undervisning. Under Mærket B . . . . havde Veterinærskolens Lærer i Anatomi og Fysiologi, H. C. B . B e n d z , i Fædrelandet 18. September 1852 of­ fentliggjort en Artikel om Oprettelse af et naturvidenskabeligt Uni­ versitet, hvortil han ønskede henlagt den matematiske og naturvi­ denskabelige Undervisning for forskellige Lærere, Polyteknikere og de højere Militære, samt for Studerende af Faggrupperne Medicin, Veterinærvæsen, Forstvæsen, Agerdyrkning, Gartneri, Apotekervæ­ sen, Navigation og Landmaaling. Om nogle af disse Studier, bl. a.

x) De ovenfor S. 14 nævnte Meddelelser udg. af L in d e , S. 118—153.

DET VETERINÆRE SUNDHEDSRAAD. 17 vistnok Skovbruget, bruger Forfatteren det stødende Udtryk, at de »lever saa at sige som Snylteplanter paa de andre«. Forslaget havde, som man ser, meget tilfælles med de tidligere fremsatte (S. 14), men adskilte sig fra disse bl. a. ved at medtage Medicinerne. Paa Sundhedsraadets Vegne tog F e n g e r dog Afstand fra denne Tanke, idet han 30. November 1852 bl. a. udtalte følgende til Indenrigsministeriet, der 12. August 1851 havde paalagt Raadet at indkomme med Betænkning om Reorganisation af Veterinær­ skolen1): »At lade Veterinæreleverne deltage i Universitetets natur­ videnskabelige Forelæsninger, hvorom der vel nærmest skulde være Tale, vilde i alt Fald ikke kunne tilraades, navnlig fordi disse Fore­ læsninger er og maa være beregnede paa Tilhørere, der staar paa et fra Veterinærelevernes meget forskelligt Dannelsestrin«. Veteri­ nærskolens Formaal bør som hidtil rettes paa Dannelsen af Dyr­ læger; der bør vel være Adgang for Andre, men Savnet af et fuld­ kommen udrustet landøkonomisk Institut vilde kun til Dels være afhjulpet ved al flytte den hidtidige Undervisning fra Polyteknisk Læreanstalt hen til Veterinærskolen. Kort efter, at den Universitetskomitee, af hvilken F enger var Medlem, havde afgivet sin Erklæring, skrev B endz en anonym Ar­ tikel, i Fædrelandet 17. November 1853, om Foreningen af Insti­ tutionerne for de anvendte Naturvidenskaber. Da man ikke for Tiden kan faa et naturvidenskabeligt Universitet, bliver den nær­ meste Opgave at samle den højere Undervisning i Agerdyrkning, Forstkultur, Havedyrkning, Veterinærfaget og Landmaaling til et Hele. Polyteknisk Læreanstalt er imidlertid ikke det rette Sted for Landbrugsundervisningen, som derimod kan have Nytte af de Sam­ linger, der hører til Veterinærskolen; desuden er denne »i Besid­ delse af et ikke ubetydeligt Areal, som vilde kunne afgive Forsøgs- jorder, hvoraf Docenten i Landøkonomi saa længe har følt Savnet«. B e n d z tænkte sig altsaa her, at man skulde blive paa Kristians- havn og bygge videre paa Veterinærskolens Grund. Men heller ikke denne Gang synes den originale Del af hans Forslag at have til­ talt Sundhedsraadets Flertal. 6. Maj 1854 indsender F e n g e r paa Raadets Vegne og i Kontinuation af den ovennævnte Indstilling (30. November 1852) en Skrivelse til Indenrigsministeriet, idet han henviser til de Forslag, der er fremkomne fra Kommissionen af 1851, og til Universitetskomiteens Betænkning, under hvilken hans eget Navn fandtes. »Da der saaledes under disse Forhandlinger *) Oprindelig sluttede F e n g e r sig til B e n d z , men B a r f o e d og el andet Medlem udtalte sig bestemt imod at lade Veterinærerne følges med Medicinerne (Raadets Forhandlingsprotokol; meddelt af Professor B . B a n g ). 3

18

FORHISTORIE.

om en mulig Forandring i den polytekniske Læreanstalts hidtil­ værende Virksomhed er rejst Spørgsmaal om den fremtidige Stil­ ling af Undervisningen for Landøkonomer, har Raadet taget under Overvejelse, om denne ikke mest passende kunde kombineres med Undervisningen i Veterinærvidenskaben og hermed tillige forbindes Undervisning i Landmaaling og Forstvæsen, saaledes at Veterinær­ skolen udvidedes til en Læreanstalt for de lil Landbovirksomheden henhørende Fag i det Hele, og Raadet ser ikke rettere, end at sær­ deles Meget taler for en saadan Kombination«1). Man lader »medfølge et af Raadets Medlem Professor B e n d z udarbejdet mere detailleret Forslag, denne Sag betræffende, tillige­ med de ovenommeldte 2de Forslag samt den af den ligeledes oven­ for berørte Komitee afgivne Betænkning.« Her er altsaa kun Tale om at indsende B e n d z ’ s Forslag, ikke om at anbefale det, og end mindre nævnes det som Aarsag lil Sundhedsraadets Ind­ stilling. Det Forslag fra B e n d z , hvortil her sigtes, er i øvrigt ikke Artiklen i Fædrelandet 17. November 1853, men et andet Forslag, der gaar ud paa at sammenknytte Institutionerne for Un­ dervisningen i Forstvæsenet, Landvæsenet og Veterinærfaget til et fælles Institut, »der maaske kunde benævnes Landbo-Akademi« og maatte organiseres saaledes, at hvert Fagstudium blev lige beret­ tiget, og der indrettedes tre Fakulteter: et for Forst- og Landøko­ nomi, el veterinært og et naturvidenskabeligt. Akademiet kan be­ nytte »Frederiksberg Slot og dels tilliggende Haver, der let vilde kunne omdannes til Nytte for Undervisningen i Forstvæsenet og ved Indkøb af et ringe Areal til Forsøgsjorder for Undervisningen i Landøkonomien. Vilde man finde det passende al henlægge Un­ dervisningen i Gartnervæsenet lil samme Institut, er rigelig Lejlig­ hed hertil ogsaa givel.« Udgifterne kan dækkes ved Salg af Vete­ rinærskolen 2). Imidlertid arbejdede F e n g e r mod det Maal, han havde sat sig i Universitetsudvalget. Indenrigsministeriet sluttede sig til Forslaget af G. Maj 1851 og bestemte sig til Nedsættelsen af en Kommission. Man henvendte sig 1. Juli 1854 til Finansministeriet, under hvis Domænedirektorat Forstexaminations-Commissionen sorterede, for x) Sagen til Landvæsens-Journal 1857, Nr. 1222 (Rigsarkivet). 2) I Raadet var F enger oprindelig mod Flytningen (meddelt af Professor B. B ang ). Allerede 1846 havde B endz fremsat Forslag om at flytte Veterinær­ skolen uden for Vesterport; »det var fornemmelig en Grund paa Glaciet mel­ lem Vester- og Nørreport, som dengang ansaas for hensigtsmæssig«. I Ud­ kastet til Artiklen om det naturvidenskabelige Universitet er det ikke Frede­ riksberg Have og Søndermarken, men Rosenborg Have, der maa holde for, saaledes at Køkkenhaven vælges lil Byggeplads, og Lysthaven omdannes til botanisk Have (Manuskriptsamlingen paa Højskolens Bibliotek).

Made with