DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

80

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER. Landbrug fik Højskolebevægelsen hovedsagelig Betydning ved sin vækkende og oplysende Indflydelse paa Landbefolkningens brede Lag, ved den Forstaaelse af Kundskabers Betydning og den Trang ogsaa til faglig Undervisning, som derved vaktes, samt ved at give Anledning til Oprettelsen af den Art Landboskoler, som senere bliver de almindelige. Desuden meddeltes der ved Højskolerne nogen Undervisning i de egentlige Landbrugsfag, og paa Rødding Folke­ højskole var denne Undervisning i Begyndelsen ret betydelig. Men i det hele var den dog underordnet for Højskolerne, og Profes­ sor B. S. J ø r g e n s e n kunde udtale ved et Diskussionsmøde i Land- lnisholdningsselskabet 1859, at Undervisningen i Agerdyrkningsfagene ved Højskolerne kun spillede en meget uvæsentlig Rolle. I 1859 var der godt en halv Snes Højskoler. Det ko n g e lig e d a n sk e L a n d h u s h o ld n in g s s e ls k a b s V irk ­ som h ed fo r L a n d b ru g s u n d e rv is n in g e n . I 1830erne tog Land­ husholdningsselskabet med Kraft fat paa al fremme faglig Oplys­ ning blandt Landbostanden ved egenllig Skoleundervisning og Foredrag, og det indskrænkede, for at faa flere Midler lil dette Formaal, Præmieringsvirksomheden. Men man var aabenbart usikker om den rette Vej og forsøgte i kort Tid forskellige. Allerede tidlig støttede Selskabet med Pengebidrag og paa an­ den Maade Afholdelse af offentlige Foredrag i København om Em­ ner af Interesse for Landbruget, vistnok med særligt Henblik paa unge Landmænd. Blandt disse Foredrag kan nævnes Professor Z e is e s (teknisk Kemi) i de sidste Aar af Tyverne, Landvæsenskom- missær M ic h e l s e n s (Husdyrvæsen) i Trediverne, cand. polyt. V . Ro- t h e s (Agerdyrkningskemi), cand. polyt. C. T. B a r f o e d s (Agerdyrk- ningskemi) i Fyrrerne, cand. polyt. B. S. J ø r g e n s e n s 1849 (Ager­ dyrkningskemi). I Midten af Trediverne foranledigede Selskabet Udgivelse og Udbredelse af »Vejledninger i Agerdyrkningen«, som kunde tjene lil Læsebøger i Landsbyskolerne og derved allerede tidlig »mod­ virke gammel Slendrian og nedarvede Fordomme«. Saadanne Vej­ ledninger fandt ogsaa ret betydelig Udbredelse, men man synes dog snart at være kommen paa det rene med, at denne Undervis- ningsmaade ofte kun frugtede lidt, fordi den i Regelen maatte af­ brydes i den Alder, da Selvtænksomheden først ret skulde vækkes. I Slutningen af Trediverne var der i Selskabet en Stemning for Mønstergaarde af en Bondegaards Størrelse med el mindre Antal Elever. Disse skulde hovedsagelig undervises gennem Deltagelse i alt ved Gaardens Drift forefaldende Arbejde, og man mente i denne Art Skoler at have fundet et lidet bekosteligt og meget virksomt