DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

1 8 2 HGJSKOLEN I ALMINDELIGHED. lag, som Erfaringen har vist heldig for Naaletræernes Trivsel, hvor­ for der ogsaa der er blevet lagt mere og mere Vægt paa Arboretets Benyttelse til disse, saa at Højskolen derfra henter sit Undervis­ ningsmateriale af Naaletræer og kan henvise sine Studerende dertil for denne Del af deres botaniske Studiers Vedkommende. I en anden Henseende har Jordbundsforholdenes mindre hel­ dige Karakter vist sin Virkning, nemlig i Vanskeligheden ved at dyrke adskillige mindre haardføre Plantearter, fordi saadanne i vort Klima oftest forlanger en mindre svær og varmere Jordbund. I det hele maa det dog siges, at Arboretet har naaet det tilsigtede Maal og har været, ligesom det stadig er, af uundværlig Betydning for den botaniske Undervisning. Pladsen i den botaniske Have er og har i mange Aar været i højeste Grad optaget, saa optaget, at det saa at sige ikke er muligt at skalle Plads til blot en eneste Plante, det være sig Træ eller Busk, og næppe nok heller til nogen Urt. Hvor mange Arter og Varieteter Arboretet rummede straks efter dets Anlæg kan ikke oplyses. I 1870 indeholdt det ifølge J o h . L ang es Angivelse i forannævnte Fortegnelse henved 800 Arter i omtrent 1500 Eksemplarer; nu rummer Arboretet henved 1020 Ar­ ter og Varieteter i omtrent 1360 Eksemplarer. Den økonomiske Have har for Køkkenhavens Vedkommende været lige saa godt benyttet. I dens første Aar fra 1863 til op i Halvfjerdserne, da Haven endnu var frit og aabent beliggende, tjente den til de af D y bd ah l anstillede Forsøg med Dyrkningsvær- dien af en meget stor Mængde Sorter af alle Slags Køkkenurter, Forsøg der i sine Hovedresultater er nedlagte i hans i 1877 ud­ komne Bog »Køkkenhaveplanterne«. Senere har ogsaa denne Del af Haven lidt under sin stærkt indelukkede Beliggenhed. Som For- søgshave egner den sig af den og af andre Grunde ikke mere, men den er endnu som dengang uundværlig for Undervisningen i Have­ brug, idet den aarlig afgiver Voksested for en righoldig Samling af de vigtigste Køkkenurt-Sorter. Frugthaven, der fra først af var bestemt til at rumme de al­ mindeligst dyrkede Frugtsorter, har været benyttet i dette Øjemed, men samtidig har det lige fra dens Grundlæggelse været et andet Hovedformaal for dens Bestyrere at samle saa mange mindre kendte Frugtsorter, som den kunde rumme, for derigennem at faa Lejlighed til at lære disse at kende og blive i Stand til at dømme om deres Egnethed for vore Forhold. Da det Antal Frugttræer og Frugtbuske, som kan dyrkes paa knapt 2 Tdr. Ld., er indskræn­ ket, har den dog aldrig kunnet opfylde delte Formaal i den Ud­ strækning, som kunde have været ønskeligt. Hertil kommer, at