DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

104

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER. neri, hvorimod »det botaniske Gartneri, Landskabsgartneriet, Blom­ sterdyrkningen og Driveriet maa anses for at være Højskolen uved­ kommende«. Det af Landstinget nedsatte Udvalg afgav sin Betænkning i November samme Aar, for Gartnerundervisningens Vedkommende uden Meningsforskel, men skøndt Udtrykkene Gartneri og Under­ visning for Gartnere bibeholdtes i Betænkningen, kom der i denne, i endnu højere Grad end i Ministerens Motivering at Lovforslaget, en ganske ensidig og afgjort Betragtning til Orde om Fagets Op­ tagelse ved Højskolen for Landbrugets Skyld og for dettes Skyld alene. Udvalget anbefalede, at der ved Højskolen indførtes »en for L a n dm æ n d passende Undervisning i Skovvæsen og Gartneri«, med udtrykkelig Fremhævelse af Ordene »for Landmænd«. Ud­ valget erkender »det nyttige i, at der ved Højskolen holdes Fore­ læsninger i økonomisk Gartneri for Landbrugseleverne«. Gartnernes Interesser nævnes ikke med et Ord. Men samtidig siger Betænk­ ningen i sine Konklusioner: »Medens der med Hensyn lil det hen­ sigtsmæssige i Henlæggelsen af Undervisningen for Gartnere til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ikke i Udvalget har været nogen Meningsforskel,« — en ret mærkelig Inkonsekvens med Sammen­ blanding af Gartneri og Havebrug i videste Forstand, som nu van­ skelig forstaas og som ogsaa den Gang faldt Gartnerne stærkt for Brystet. Det var jo egentlig ikke det, de havde ventet. Vel var det Undervisningen i Grundvidenskaberne, de havde kæmpet haar- dest for, og som der her i alle Tilfælde var Udsigt til at opnaa, men var deres dristigste Forventninger, Ansættelsen af en særlig Docent i Havebrug, ved at blive til Virkelighed, saa var del dog ikke det, de havde tænkt sig som hans eneste Opgave, at holde Forelæsninger afpassede for Landvæsenselever. I Folketinget fik Landstingets Forslag en vidtløftig Behandling, og ogsaa her blev der udelukkende set paa Sagen fra et Land- brugsstandpunkt. Det var Interessen for Landbrugets Havedyrk­ ning, særlig for Frugtavlen paa Landet, der skulde varetages, intet andet. Gartnerne som Udøvere af et selvstændigt Erhverv nævne- des enten ikke, eller det blev fra en bestemt Side endogsaa hævdet, at Gartneriet, just som et privat Erhverv, ikke havde noget som helst Krav paa Støtte fra Staten til en Undervisning i de egentlige Fagdiscipliner. Medens det af Ministeren forelagte Lovforslag forudsatte An­ sættelsen af en fast Lærer i Havedyrkningslæren, og denne Be­ stemmelse var bibeholdt i Landstingets Vedtagelse, blev den i Folke­ tinget reduceret til, at der tillagdes Højskolen en vis aarlig, yderst knap Sum til dermed at honorere en Undervisning i Havebrug, og