DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

VETERINÆRER. 63 man dels at kunne aarlig give en Medaille (af 50—60 Rdls. Værdi) for den bedste Besvarelse af et af Skolens Bestyrelse opgivet Emne, dels hvert andet Aar at kunne uddele et Rejsestipendium for 2 Aar som Præmie for en Afhandling over el selvvalgt Emne. Om disse Belønninger skulde dog ogsaa andre end Dyrlæger kunne konkur­ rere. — Ved fremtidige Besættelser af Lærerposter ønskede man afholdt K o n k u r r e n c e . Til Slutning fremsatte man den Plan, for at ophjælpe Under­ visningen i Husdyrbrug og tillige for at give Eleverne Lejlighed til at iagttage drægtige og fødende Dyr, at indrette paa Skolens Jorder paa Amager 2 Stalde til »5 å 7 Køer af de vigtigste indenlandske Kvægstammer, hvoraf nogle maatte repræsentere Mælkerigheden, andre Fedningsevnen« samt 8—10 Faar (Uldfaar og Kødfaar). Des­ værre kom hverken denne Plan om et »levende Musæum« eller Planen om Præmiering af Afhandlinger eller Uddeling af store Rejsestipendier til Udførelse1). Da disse Planer om Reorganisation af Veterinærskolen paa dens egen Grund ikke førte til noget, fremsatte B endz i det føl­ gende Aar i »Fædrelandet« (1853 Nr. 268) den Tanke at forene med Veterinærskolen en højere Undervisningsanstalt for Landbru­ gere, Havebrugere, Forstmænd og Landmaalere. Et noget lignende Forslag indgav han 1854 til det veterinære Sundhedsraad, der ind­ sendte det til Indenrigsministeriet, som i Oktober 1854 nedsatte den S. 19 omtalte Kommission, hvis Betænkning blev Grundlaget for Forslaget om Oprettelsen af Den kgl. Veterinær- og Landbohøj­ skole. Med Hensyn til Veterinærelevernes Undervisning finder man i Kommissionens Betænkning ingen væsentlig Afvigelse fra det, der blev udtalt af det veterinære Sundhedsraad i 1852, hvad der jo er ganske naturligt, da det var de samme Mænd, F enger og B endz , der med Hensyn til disse Spørgsmaal havde Ledelsen ved begge Lejligheder. Da Veterinæreleverne tilmed ved den nye Højskole i det væsentlige beholdt de gamle Lærere, vil det ses, at Overflytningen til de nye Lokaler ikke for denne Elevklasses Ved­ kommende kunde medføre noget væsentligt Brud med det gamle, omend Forholdene udvortes set kunde synes nok saa ændrede. Men som s e lv s tæ n d ig I n s t i t u t i o n v a r d en gam le Vete­ r in æ r s k o le s Dage til Ende . Kaster vi da Blikket tilbage og ’) I en meget beskeden Form er den sidste Plan søgt realiseret mange Aar senere (1873) ved Stiftelsen af den danske Veterinærskoles Jubilæumsfond, hvortil den norske Stat har ydet sin Medvirkning, idet Stortinget »i Erkendelse af det Forbindtlighedsforhold, hvori Norge staar til den kgl. danske Veterinær­ skole«, skænkede 10000 Kr. til det nævnte Fond, der i øvrigt kun har faaet Bi­ drag fra Private og enkelte Landboforeninger.