DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

20

FORHISTORIE.

fremadskuende som A. F. T s c h e r n i n g , der stillede Medicinere og Veterinærer ganske lige, ønskede at de skulde studere sammen og siden vælge »om de vil være Menneske- eller Dyrlæger, eller begge Dele; thi hvorfor skulde det være forbudt?«1). Hans Navne, H. C. T s c h e r n i n g , der i en Skrivelse af 25. September 18552) udtaler sig imod Sammenslutningen, fremhæver, at »naar Landvæsensskolen forstaar at løse sin Opgave, vil her tilstrømme den formuende Ung­ dom, der i Vilkaar og Fordringer lige saa lidt som i Formaalet for deres Ophold ved Læreanstalten vil harmonere med de i Re­ gelen uformuende Veterinærelever«. En halv Snes Aar tidligere havde han oplyst, at »den danske Veterinærlæge . . . om ikke for største Delen, saa dog for en stor Del, maa søge sil Udkomme ved andet Bierhverv, som Smed, Hestehandler, Værtshusholder, Ager­ bruger, Brygger, Farver o. s. v.«8). Endnu 1855 siger den jydske Dyrlægeforening2), at »Dyrlægens private Stilling . . . er . . . saa­ ledes næsten over hele Landet, at han maa søge et eller andet Bi­ erhverv for at kunne leve og ernære sig;«. Ogsaa Sundhedsraadets ovenfor citerede Udtalelser om Veterinærernes Dannelsestrin er meget betegnende. Lignende nedsættende Domme havde man omkring 1830 fæl­ det over Skovbrugerne, da deres Undervisning blev reformeret4). Om (de større) Landbrugere siger endnu Betænkningen af 1854, at »den gamle Skik begynder at tabe sig, al kun de unge Mennesker bestemmes til Landvæsenet, som ikke anses begavede nok til Stu­ deringer«, Udtryk der kan sammenlignes med E s t r u p s ovenfor (S. 10) anførte Ord. Om Bondestanden og Tyendet udtaler man sig undertiden, som om disse Befolkningslag var ganske utilgængelige for Oplysning. Trykkefrihedsselskabets Skriftkomitee erklærer 1835, al »Folkebladets« Publikum skal være den mindre dannede Del af Borgerstanden; paa Bondestanden tænkes ikke synderligt. Dette viser sig meget karakteristisk i en Artikel »Vinteraftenens Anven­ delse paa Landet«, der anbefaler Bønderne nyttige Haandarbejder, men ikke har el eneste Ord tilovers for Læsning. Selskabet ud­ satte dog samme Aar en Præmie for »en god historisk Læsebog ') Rigsdagstidende 1855, Folketingets Forhandlinger om Højskolens Op­ rettelse, Sp. 327. 2) L. J. 1857, 1222 nævnt S. 18. s) Beretning om den første danske Landmandsforsamling, S. 230. 4) A. O ppe rm an n : Bidrag t. d. danske Skovbrugs Historie 178(5—188G, S. 208. G. S arauw glæder sig 1831 til, at Skovbruget »ikke herefter skal vedblive at være et Skjul for Maadeligheden, et Tilflugtssted for Ulyst eller Uduelighed Lil andre Videnskaber, hvorved en hæderlig Stand, der rundt omkring os er gaaet frem med Tiden, var nær ved al synke meget dybt i den offentlige Mening«.