DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

VETERINÆRER. 53 Opfordring han lagde sig efter Veterinærvidenskaben. 1783 blev han Hjælpelærer (Leklor) ved Skolen og samtidig Lektor ved den botaniske Have. Med Botanikken, navnlig den økonomiske, ved­ blev han at beskæftige sig hele sit Liv, og han har offentliggjort mange Afhandlinger om forskellige Planters Betydning som Foder­ midler, Lægemidler og som Gifte. Fra 1797 til 1801 beklædte han Posten som Professor i Botanik ved Universitetet. Ogsaa over Forstbotanik holdt han Forelæsninger, og særlig Fortjeneste har han indlagt sig ved sin Virksomhed som Inspektør over Sandflug­ ten, som han med stort Held dæmpede ved Klitternes Beplantning med de forskellige Sandvækster. For Husdyrbrugets Forbedring arbejdede han ivrigt. Sammen med A b i l d g a a r d udgav han 1800 et værdifuldt Skrift om »forbedret Faareavl og de spanske Faars Behandling« og stor Fortjeneste indlagde han sig ved sine Studier over Sv ineav l og Sv ine ts Sygdomm e , hvorom han 1804 udgav et grundlæggende Arbejde. Ogsaa med H e s teav len beskæftigede han sig meget, men paa dette Omraade var hans Virksomhed næppe heldig, idet han foranledigede en for vidt dreven Krydsning med fremmede Racer i Frederiksborg Stutteri1). Paa det egentlige Dyrlæge-Omraade udfoldede V iborg en meget stor Virksomhed. Han gjorde talrige Studier og Forsøg vedrørende saavel Farmakologi, Kirurgi som indre Sygdomslære og udgav en stor Mængde dels smaa, dels store Afhandlinger om disse Emner. Da mange af disse Arbejder lillige udkom paa tysk (5 Bind »Ab- handlungen fiir Thierårzte und Oekonomen 1795—1807) vandt han herved et berømt Navn ikke blot herhjemme men ogsaa i Ud­ landet. Særlig betydningsfulde var hans grundige Studier over Snive. E . V iborg var en rastløs Arbejder, og hans Interesser og Ini­ tiativ spændte over vide Felter. Paa sine overordentlig talrige Rejser i botanisk eller veterinært Øjemed samlede han Oplysninger J) Den store Vægt V ib o r g lagde paa S tu d ie t a f H u sd y r b ru g et finder et stærkt Udtryk i følgende Udtalelser om Krav, der maa stilles til en Lærer ved Skolen (Efterretning om Veterinærskolens Indretning 1792, S. 59): »Det er vigligt at kunne helbrede syge Husdyr men det er endnu langt vigtigere at kende dem i deres Sundheds-Tilstand for at udbrede Kundskab om deres be­ hørige Røgt, Pleje og rigtige Anvendelse; da man derved vil forebygge utallige Sygdomme, som man ej kan læge, og tillige forædle deres Race, hvilket og forhindrer Sygdomme og desforuden forhøjer Kreaturets Værdi. En Veteri- narius skal derfor kende Husdyrenes Fuldkommenheder og Fejl, vide deres Behandling for at holde dem sunde og duelige til deres Bestemmelse, have Kundskab om Stutterier, Kvægavl og Skæferier og endnu desuden forstaa Ind­ retningen af Hestens Beslag, Sadler og Seletøjer, hvorved Hestene saa ofte for­ dærves og blive aldeles ubrugbare«.