DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

24

FORHISTORIE.

flere Embeder, mere Statsdrift, mere Godsejervælde; han talte se­ nere om »at begunstige Jordsammenlægning lil Forøgelse af store Jordbrug (Landhusholdningsselskabs- og Landbohøj skolepolitik)«'). Ministeren hævdede derimod, at Skolens Landbrugsundervis- ning især vilde faa Betydning for de middelstore Brug: 0—16 Tdr. Hartkorn, og L. O p p e r m a n n , der tog levende Del i Debatten, ud­ talte, at Skolen »vil inden 20 Aar . . . være søgt og have stiftet Nytte netop i den egentlige Klasse af mindre Jordbrugere«; naar Skolen lægges i Byens Udkant, vil man jo endog kunne bo hos Bønder og besøge den; det har sin Betydning, at dygtige Mænd af Almuen faar Adgang lil at studere sammen med Andre. M o n r a d gjorde gældende, at Hovedstadens Moral næppe stod under den landlige, særlig de store Gaardes. Interessant er et Replikskifte mellem T s c h e r n i n g , der opstiller Fordringsløshed, Arbejdsomhed og Stræbsomhed som Næringslivets Grundpiller, og Kaptajn, Brygger J a c o r s e n , der fremhæver grundig videnskabelig Indsigt som Betingelse for Fremskridt og ser Land- brugsafdelingens vigtigste Opgave i Uddannelsen af Foregangsmænd. Udvalget delle sig i et Flertal med V allentin som Ordfører og et Mindretal, hvortil hørte T scherning og H asle . Medens Mindretallet ønskede Forslaget fuldstændig kuldkastet, og J. A. H ansen søgte at standse Sagen ved en Dagsorden, foreslog Fler­ tallet kun en Række lidet vigtige Ændringer: Tilskud fra Sorø Aka­ demi; fri Adgang [for Landmænd] til Eksamen; Navnet Professorer ændret til Lærere; Skolens Henlæggelse under Kultusministeriet; Oplagelse af Forstmænd og Gartnere; Fribolig for Direktøren. Den første Halvdel af disse Forslag blev vedtagne, den anden ikke; man overlod til Administrationen at bestemme, under hvilket Ministe­ rium Skolen skulde høre, og vedtog at der skulde udgives en Aars- beretning. Endelig vedtoges det at indføre en Undervisningsafgift og at formindske Stipendiefonden; ved en Fejltagelse formindskede man samtidig Lærernes Gager. Gennem Landstinget gik Lovforslaget uden Forhandling eller Nedsættelse af Udvalg; 16. Februar, kun 2 Maaneder efter at For­ slaget var fremsat, forelaa det færdigt fra Rigsdagen. Ved 3dje Be­ handling udtalte Justitsraad T a n g , der allerede i Stænderne havde omfattet Landbrugsundervisningen med Interesse, sin Glæde og Tak over Regeringens Ihærdighed i denne Sag; ellers forholdt man sig tavs. »Aldrig h a r2) i dansk Politik en politisk Forsamling i den

*) A. F. T s c h e r n in g : Til Bedømmelse af Forfatningsstriden, 1865, S. 78. Jfr. Bigsraadets Forhandlinger 1859, 3dje ord. Samling, Sp. 1066. 2) Danmarks Riges Historie VI, 2, S. 153 (N. N eergaard).