DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

HØJSKOLEN I ALMINDELIGHED.

1 3 4

ningen, idet Direktøren altid liar været særdeles lydhør og velvillig over for de i denne Henseende fremsatte Ønsker. Det til Bibliote­ ket og Samlingerne anvendte aarlige Beløl) er da ogsaa i Perioden 1895—1907 steget fra 27350 Kroner til 39 790 Kroner. — I 1902—03 er der oprettet saavel Kvægklinik som Hønseklinik ved Højskolen og til den sidste er opført en særlig Bygning. Med Hensyn til Lærernes Stilling er der siden 1894 sket den Forandring, at samtlige Højskolens faste Lærere ved Lov af 13. Februar 1903 blev Professorer, medens hidtil siden 1892 kun Halvdelen af dem havde været Professorer, Halvdelen Lektorer. Flere af Højskolens Docenter har siden 1894 faaet Lønningsfor- bedringer, og det samme gælder Bibliotekaren og nogle af Assi­ stenterne, ligesom der ogsaa ved Lov af 13. Februar 1903 er sikret Højskolens Betjente Pensionsret. Endelig skal det nævnes, at der i 1906 er givet den fornødne Bevilling til Oprettelsen af et Serumlaboratorium ved Højskolen, som skal tages i Brug i 1908. H ø jsko len s U n d e rv isn in g s r a a d bestaar i Henhold til Lov af 8. Marts 1856 af samtlige Lærere og Docenter. Højskolens Direktør er Raadets Formand. Dets Virksomhedsomraade, saaledes som dette var planlagt i Kommissionen og fastsat ved den nævnte Lov, er omtalt tidligere (S. 125). Raadet holdt sit første Møde 1. Juli 1858, den Dag paa hvilken de udnævnte Lærere og Docenter tiltraadte deres Embeder; der var dog allerede i den foregaaende Maaned holdt to Møder af Raa­ dets Medlemmer om vigtige Sager vedrørende Undervisningens Ord­ ning. Raadets Myndighedsomraade var nogenlunde nøjagtigt fasl- slaaet ved Lovens Bestemmelser, men det ligger i Sagens Natur, at der i Begyndelsen let kunde opstaa Tvivl i denne Henseende med Hensyn til Afgørelsen af visse Spørgsmaal, og da navnlig angaaende Raadets Indflydelse paa forskellige Regulativer vedrørende Højsko­ lens indre Anliggender og ganske særlig vedrørende Undervisnin­ gen samt paa den Del af Budgettet, som angaar Undervisningsap- paratet. — Der opstod da ogsaa i November 1858 en lille Konflikt mellem Direktøren ( F e n g e r ) og Raadet om disse Spørgsmaal, da sidstnævnte havde sanktioneret forskellige Regulativer uden først at forelægge dem for Undervisningsraadet. Direktøren kunde imid­ lertid ikke gaa ind paa, at Loven af 8. Marts 1856 hjemlede Raa­ det Indflydelse paa Budgettet, men han nærede den Anskuelse, at Raadet burde have nogen Indflydelse, og at Vejen hertil var banet derved, at det havde den aarlige Revision af Eforiregnskaberne i sin Haand. Han stillede sig altsaa delvis velvillig over for Spørgs-