DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

HAVERNE. 1 8 3 den svære Jord har gjort den mindre gunstig som Voksested for de Stenfrugtede, særlig Kirsebær, men det er dog betydelige Sam­ linger af Frugttræer, Højskolens Frugthave under sin Bestaaen har rummet, især af Æbler og Pærer og ganske særlig den sidstnævnte Frugtart, som er den, der her finder de bedste Betingelser for sin Udvikling. Ogsaa af Frugtbusk- og Jordbær-Sorter har Haven i Aarenes Løb indeholdt et stort Antal, der har tjent som Undervisningsma­ teriale, saavel som til Studiemateriale for Havens Bestyrere. Dyb- d ah l fremskaffede betydelige Samlinger fra nogle af Udlandets mest bekendte Specialist-Handelsgartnere, og Hovedresultatet af sine Stu­ dier over disse har han nedlagt i sin Bog »Jordbær og vore vig­ tigste Frugtbuskarter«, 1879. For Tiden rummer Højskolens Frugthave følgende Antal Frugt­ sorter: Pæresorter 130, Æblesorter 101, Blommesorter 40, Kirse­ bærsorter 18 og af Frugtbuske c. 137 forskellige Sorter. Ogsaa for Frugthavens Vedkommende kan det siges, at den har udfyldt og fremdeles udfylder sin Bestemmelse som Undervis- ningsapparat for Læreren i Havebrug paa en i Forhold til dens Areal og dens Beliggenhed god Maade, og at den har været og er ganske uundværlig i dette Øjemed. Et nødvendigt Tilbehør til Frugthaven som Undervisningsmid­ del er et godt Opbevaringsrum for Frugten; dette besad man ikke, hverken i det første saadanne, alt for fugtige, der var indrettet i en Kælder under et senere nedrevet Hus, som tjente til Lokale for Højskolens Samling af Landbrugsredskaber, ej heller i det dertil indrettede Kælderlokale under den ny Hovedbygning, som senere afgaves dertil og som endnu benyttes til Opbevaring af den Frugt, som skal sælges. Fra 1905 har Haven faaet et fortrinligt Opbeva­ ringsrum for Frugt og Urtesager i et dertil bygget, halvt underjor­ disk, frostfrit Hus paa Køkkenhavens Grund, hvor den Del af Frugten og Køkkenurterne, som skal anvendes i Undervisningens Tjeneste i Løbet af Vinteren, opbevares. I en Henseende har Haven siden dens Anlæg gennemgaaet en meget stor Forandring og Forbedring, nemlig som Blomsterhave. Medens der fra første Færd kun ofredes meget lidt paa Havens Pynteligholdelse og Udsmykning med Blomster, er dette nu i me­ get høj Grad Tilfældet, især efter Blomsterdyrkningens Optagelse blandt Undervisningsfagene i 1896. For at fyldestgøre nogle af denne Undervisnings vigtigste Krav blev der i 1895—1896 bygget liere Væksthuse, nemlig et Forme- ringshus, et stort Saddeltags-Koldhus og en Kulturbakke, alle til­ ligemed det gamle Væksthus opvarmede ved Varmtvandsledninger

Made with