DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

54

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.

om alt muligt, bl. a. ogsaa 0111 Almuens Sprog, 0111 Historie og Antikviteter. Han interesserede sig meget for det danske Sprog, arbejdede for Anvendelsen af danske Navne ikke blot for Planter men for »Hestens Anatomi, Bygning og Behandling«, og det er hans Fortjeneste, at Arbejdet paa Videnskabernes Selskabs danske Ordbog atter kom i Gang. Paa mange Omraader af det videnska­ belige og praktiske Liv herhjemme spillede han en ikke ringe Rolle. Væsentlig Fortjeneste indlagde han sig ved Bekæmpelsen af Snive og af Kvægpesten under dens Udbrud i Hertugdømmerne 1814. Vigtigt var ogsaa hans Arbejde for Benyttelsen af Hestekød som Føde, for Afskaffelsen af Natmandsinstitutionen (Rakkere), for Formindskelsen af Hundehold m. 111 . Dyrlægernes Stilling søgte han at støtte og forbedre, og for deres faglige Fremskridt virkede han dels ved i nogle Aar at uddele til dem »Veterinæriagttagelser« o: Samlinger af Skolens og af danske eller fremmede Dyrlægers Erfaringer, dels ved at stifte et videnskabeligt »Veterinærselskab«, der udgav 3 Bind »Skrifter«, som indeholder mange værdifulde Af­ handlinger. Som Leder af Veterinærskolen var V iborg vistnok i det væ­ sentlige heldig. Dens Lokaler og Hjælpemidler udvidedes og for­ bedredes, og han synes paa Undervisningens Omraade at have fortsat den gode Tradition fra A bildgaards Dage, der navnlig gik ud paa at danne dygtige praktiske Dyrlæger. Han nærede utvivl­ somt varm Interesse for sine Elever og synes ogsaa at have været skattet af dem. Under sine to første Forstandere nød den danske Veterinærskole stor Anseelse ikke blot hjemme men ogsaa i Ud­ landet, og ikke faa Udlændinge studerede i kortere eller længere Tid ved den. Som A bildgaards hengivne Elev fortjener at nævnes den udmærkede svenske Læge A. H. F lorman , der som Professor i Anatomi i Lund tillige i eil Aarrække gav Undervisning i Veteri­ nærfagene. — Af V iborgs Elever bør nævnes den fremragende svenske Veterinær N orling og Hippologen E hrengranat samt fra hans sidste Dage den siden saa højt ansete tyske Veterinær E. II e - ring . Adskillige danske Naturforskere og Læger stod i livlig For­ bindelse med Veterinærskolen især i A bildgaards men dog ogsaa O o i V i b o r g s Tid. A f Karakter var V i b o r g meget forskellig fra A b i l d g a a r d . Han besad den samme utrættelige Iver for at virke og gavne, men han synes at have været meget forfængelig og herskesyg. Det maa i høj Grad beklages, at han snart efter A b i l d g a a r d s Død kom i et yderst spændt Forhold til sin unge Medlærer J. V. N e e r g a a r d , hvad der førte til, at denne saare talentfulde Mand blev forjaget fra Skolen efter 2 Aars Forløb. Den Skildring af deres indbyrdes