DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

VETERINÆRER. 41 Varme og Lys, men han havde tillige Indtægt af Klinikkerne, først 1 Mk. for hvert behandlet Dyr, efter 1814 Halvdelen af Overskuddet ved Klinikkerne samt Godtgørelse for Eftersyn med Hestene paa Torvene. Fra 1834—41 anslaar T s c h e r n i n g hans aarlige Pengeind­ tægt til omtrent 1400 Rdl., en stor Sum efter Datidens Forhold. B e s lagm e s te ren lønnedes ogsaa til Delsved Part i Smediens Over­ skud; T s c h e r n i n g mener, at han 1850 havde i alt 1007 Rdl. foruden fri Bolig og 3 Favne Brænde. Fordringerne til E le v e rn e s F o rd a n n e ls e var oprindelig yderst smaa. De skulde kunne læse og skrive og maatte helst have lært at smede. I de første Aartier gaves der da ogsaa ved selve Skolen Undervisning i Regning og Skrivning, det første ophørte 1806, det sidste gik efterhaanden over til skriftlige Øvelser over opgivne Syg­ domme. At A bildgaard følte Trykket af Elevernes tarvelige For­ dannelse ses af hans Udtalelser 1788: »Et temmelig trættende og kedeligt Arbejde er det at indgive jævne Mennesker, hvis Tænkning er uøvet, nogenlunde klare Begreber om naturvidenskabelige Ting«, men i Fortalen til »Indledning til almindelig Naturkyndighed« 1800 udtaler han og V iborg sig paa følgende, ret fornøjelige Maade om E lev e rn e s aan d e lig e S ta n d p u n k t. »Et andet Spørgsmaal har man giort os, som vi ikke skulde have kunnet besvare, førend Er­ faringen havde lært os det. Dette nemlig: om det er muligt at bringe sammenhængende videnskabelige Begreber ind i de udyr- kede og uøvede Hoveder, som man i Almindelighed vælger til at oplæres og at dannes til Dyrlæger. Vi tvivlede i Begyndelsen selv om denne Mulighed, og vi lod os derfor nøje med at meddele me­ get faa og ikkun de mest enfoldige og almindeligste teoretiske Be­ greber; men efterhaanden som vi erfarede at det lykkedes, med­ delte vi mere og mere, indtil vi endelig lærte, at mange af disse Mennesker, som ofte næppe ret kunde læse i en Bog, naar de kom til Skolen, og som i Begyndelsen intet kunde begribe, omsider fik den graadigste Videlyst, anstrængte sig for at lære at læse og skrive, paa det de kunde optegne hvad de lærte, og erhvervede ret gode teoretiske Kundskaber. Vi tør herom beraabe os paa det Vidnes­ byrd, som de oplyste Mænd kunne give, der har beæret vore Eksaminer med deres Nærværelse. At det ikke lykkes os med alle, og at det kun lykkes fuldkommen med faa af vore Elever, vil enhver, som har Erfaring i Opdragelses- og Undervisningsvæ- sen, let selv kunne slutte. Gamle Fordomme og ringe Agt for Dyrlægekunsten giorde os desuden megen Vanskelighed i Valget af de Mennesker, man sendte til Skolen for at oplæres, og man fandt det næsten latterligt, naar vi erklærede en Lærling for at være uduelig til Dyrlæge af Mangel paa naturligt Nemme. Denne For- 6