DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

190

HØJSKOLEN I ALMINDELIGHED. Anledning til, at de to andre Medlemmer af Bibliotekskomiteen — Bibliotekarerne ved Det store kgl. Bibliotek og Universitetsbiblio­ teket — foreslog dets Forening med Universitetsbiblioteket. Efter en Del Forhandlinger enedes de Delegerede fra Fideikommissets Direktion og Konsistorium 1866 om, »at det C l a s s e n s k e Bibliothek med Undtagelse af sammes landøkonomiske Afdeling, forenes med Universitetsbibliotheket« paa forskellige nærmere fastsatte Vilkaar. Forslaget approberedes af Justitsministeriet (og ved kgl. Resolution af 2. Marts 1867) under Forudsætning af, at den landøkonomiske Afdeling overtoges af Landbohøjskolen. Dette fandt da endelig Sted i Sommeren 1869. Den bestod efter den smukke haandskrevne Katalog af 1795 Værker i 3575 Bind. Meget beklageligt og næppe i Overensstemmelse med det gamle C l a s s e n s k e Biblioteks Karakter eller Testators Hensigt tilstod det C l a s s e n s k e Fideikommis kun Landbohøjskolen et yderst beskedent Bidrag til Anskaffelser, slet intet til Bibliotekaren, hvorimod Universitetsbiblioteket paa begge Konti opnaaede ikke ubetydelige Tilskud. I 1871 modtog Landbo­ højskolens Bibliotek yderligere fra det C l a s s e n s k e Fideikommis et Par Tusinde Bind af navnlig naturvidenskabelige Dubletter, som var fremkommet ved Foreningen med Universitetsbiblioteket. Af denne tredelte Grundstamme har den nuværende betydelige O Bogsamling udviklet sig langsomt og sikkert ved Køb og Gaver. Den eneste store og betydelige samlede Erhvervelse, den siden 1869 har modtaget, er Hovedmassen af afdøde Professor S e g e l c k e s værdifulde Samling af Landbrugslitteratur, navnlig vedrørende Meje­ ribruget. Herom og om Bibliotekets forskellige Velgørere vil blive talt noget nærmere nedenfor. I Bibliotekets 50aarige Virksomhed lader sig tydelig skelne mellem to ret skarpt afgrænsede Perioder, der kendetegnes ved Ledelsens Overgang fra en enkelt af Højskolens Lærere, der tillige var Bibliotekar, med en Assistent til Hjælp ved den egentlige Eks­ pedition, til en af Undervisningsraadet valgt Komitee, Udnævnelsen af en virkelig Bibliotekar og Udvidelsen af Udlaanstiden fra 3 Ti­ mer om Ugen til 2 (senere 3, nu 5) Timer daglig. (At Lønnings- forholdene samtidig blev forandrede er en Selvfølge). Disse virke­ lig særdeles radikale Forandringer fandt Sted i Aarene 1890—91. Vi skal nu dvæle lidt nærmere ved den gamle og den ny Tid, som disse to Perioder vist passende kan benævnes, den første paa om­ trent en Menneskealder, den anden halvt saa lang. Den gam le T id (1858—1890). De 5500 Bind, hvormed Bib­ lioteket i 1858 aabnede sin Virksomhed, bestod, som vi har set, af den gamle Veterinærskoles Bogsamling, der samme Aar forøgedes ved Køb af en Del matematiske og fysiske Værker efter Professor