DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

LANDMÆND. 73 række efter 1800 skete saa lidt til Supplering af det paabegvndte, linder sin naturlige Forklaring i de almindelige Ulykker for Lan­ det efter 1807 og senere i den store Landbrugskrise 1818—1828, da man maatte fæste sin Opmærksomhed paa de mest nærliggende Redningsmidler. Karakteristisk for Bestræbelserne ved Landbru­ gets Fagundervisning i denne Periode er, al man for en stor Del ad indirekte Vej søgte at udbrede faglig Kundskab gennem Em- bedsmænd paa Landet, særlig Landsbypræsterne. Omtrent en Menneskealder ind i det 19de Aarhundrede kom der imidlertid gunstigere Forhold for Indretning af en faglig Skole­ undervisning for Landboungdommen. Med Skoleanordningerne af 1814 var der lagt en solidere Grund for Almueundervisningen, og det højere Skolevæsen var ogsaa blevet forbedret; en ny Slægt, der var opvokset under friere Forhold, sad nu ved Gaardene. Land­ brugskrisens værste Slag var overstaaet, og Landbruget som Helhed var gaaet sejrrigt ud af disse vanskelige Aar; en opadgaaende Kon­ junktur var begyndt. Samtidig var der i Udlandet gjort ikke saa lidt for Landbrugsundervisningen, saa at der var samlet en Del Erfaringer, som man herhjemme kunde nyde godt af. Smaat og langsomt begynder da en anden Art faglig Undervisning for Land­ boungdommen i Skoler omkring paa Landet. Samtidig fortsættes Undervisningen i København paa forskellig Maade. Fra 1830 til Oprettelsen a f Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (1858). S k o le r m ed o v e rv e je n d e t e o r e tis k U n d e rv isn ing . Mø- ru p g a a rd s k o le n . Efter at den berømte Landøkonom A. T h a er 180(3 havde oprettet Landbrugsskolen paa Moglin i Mark-Branden- burg, havde Skoler efter dette Mønster, Landbrugsakademierne, fundet ret betydelig Udbredelse i Europa, især i Tyskland, og den Skole, som Staten i 1830 aabnede paa Mørupgaard ved Sorø, var i Hovedsagen af denne Type. Man opnaaede ved Tilknytningen til Sorø Akademi, at Undervisningen kunde støttes dels ved Sorø Akademis Lærerkræfter, dels ved de Akademiet tilhørende Land­ ejendomme, Skove, Haver m. m. Ved de nye Statutter for Sorø Akademi 1827 var ogsaa bestemt, at der skulde oprettes et Agerdyrknings- og Forstinstitut paa en at Akademiets Hovedgaarde. Man havde først tænkt paa hertil at vælge Sorø Store Ladegaard, men dette blev opgivet som tor kost­ bart, og det blev bestemt, at Instituttet skulde anlægges paa Mørup Hovedgaard som et Interims-Institut, ved hvilket man vilde ind­ samle Erfaringer til Forberedelse af et større Institut. 10