DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

64

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER. spørger, hvad den har ydet, tør vi sige, at den fra en ringe Begyn­ delse under A bildgaards omsorgsfulde, utrættelige og overlegent dygtige Ledelse hævedes op til at blive en efter den lid s Forhold meget god Læreanstalt, der uddannede dygtige praktiske Dyrlæger og hvor der tillige var Plads for videnskabeligt Arbejde saavel i almindelig naturvidenskabelig som i veterinær-patologisk Retning. Denne blomstrende Tilstand holdt sig i det væsentlige under hans energiske og talentfulde Efterfølger E rik V irorg , men efter hans Død kom Skolen ind i en Forfaldsperiode, der dog atter under C ollins kloge Overledelse paafulgtes af en Opgangsperiode, som navnlig blev fremkaldt ved B endz ’ s dygtige og ivrige reformato­ riske Virksomhed. Senere fik ogsaa B arfoed og P rosch væsentlig Betydning for Skolens Opgang. Alt i alt dannede saaledes Veteri­ nærskolen en god Stamme for den nye Veterinær- og Landbo­ højskole. B. B ang . LANDMÆND Landbrugsundervisningens Historie1) før Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Oprettelse lader sig behandle i lo Afsnit, af hvilke det første omhandler: Tiden fra de store Landboreformer efter 1750 lil 1830. Begyndelsen til et videnskabeligt Studium af Landbruget her i Landet antyder F r . T haarup i »Det danske Monarkis Statistik« saaledes: »Førend Kong F redr ik 5 t e s Periode, da det oekonomiske Ma- gazin begyndte at vække Interesse for Sagen og at udbrede Ideer i Faget, da et Natural Kabinet blev for Kongl. Regning anlagt, da en offentlig Lærer G eorg T ycho H olm blev ansat for Huushold- nings Videnskaberne etc. etc., førend den Tid vare disse Viden­ skaber hartad ubekendte i Danmark. Da opgik et Lys, som efter­ haanden er bleven klarere, og i de seenere Tider har udbredt sig i Staten. Landhuusholdnings Selskabet har ved Præmie biedraget ') I efterfølgende Oversigt er ikke indbefattet den Undervisning, der hoved­ sagelig meddeles ved Deltagelse i et Landbrugs daglige Arbejde, som ved Land- huslioldningsselskabets Lærlingeinstitution, eller naar en ung Mand lærer prak­ tisk Landvæsen. Heller ikke ér medtaget saadanne Anstalter, hvor Hovedvægten er lagt paa en egentlig Opdragelse, som ved Bøggildgaard, Holsteinsminde o. a.