DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

50

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.

kun sparsomt forøgedes gradvis efter mange Aars Tjenestetid. I)e begyndte i Regelen med 200, 300, højst 400 Rdl. og efter en Tje­ nestetid af over 20 Aar var Gagen i 1843 for anden Lærer (W ith ) 700 Rdl. B endz tik derimod som Docent straks 800 Rdl. samt fra sin »Ansættelse« 300 Rdl. i Huslejegodtgørelse. I 1848 var hans egenlige Løn 1200 Rdl. I 1852 angiver det veterinære Sundheds- raad i sin Betænkning om Skolens Reorganisation W iths Indtas­ ter til 1950 Rdl., T s C hernings til 1050 Rdl., B endz ’ s lil 1530 Rdl. og B agges til 1300 Rdl. (af dette Beløb var 200 Rdl. Sportler, nemlig en Fjerdedel af Klinikkens Overskud). U n d e r v isn in g en s F o rd e lin g . I Begyndelsen foredrog Abild­ gaard alle Fag, men fra 1790 kun Læren om Lægemidlerne og Sygdomslæren. Som anden Lærer foredrog E. Viborg Anatomi, Plantelære, Beslaglære, Ydrelære, Sundhedspleje og gav praktisk Undervisning i Operationer. Som Forstander foredrog han stadig Husdyravl, Ydrelære og Sygdomslære, men læste ogsaa afvekslende over andre Fag. Neergaard underviste i Anatomi og Fysiologi. Carl Viborg docerede som anden Lærer fornemmelig Anatomi, Fysiologi, Kirurgi og Farmakologi, som første Lærer især Sygdoms­ lære og Ydrelære. Om W it h siger Tscherning, at han Tid efter anden docerede i alle de saakaldte Hovedvidenskaber med Und­ tagelse af Beslaglæren. Som første Lærer foredrog han Ydrelære, Husdyrbrug og Statsveterinærvidenskab samt fra 1844—46 hele Sygdomslæren. Tscherning havde først Naturfagene (undtagen Zoologi), Farmakologi, Anatomi og Fysiologi og forestod i Begyn­ delsen Apoteket. Efter 1837 varetog han især Farmakologi og Farmaci, den botaniske Have, Beslaglære og til Dels Statsveterinær­ videnskab. Bendz havde Anatomi, Fysiologi og fra 1844 tillige Propædeutik, Bagge overtog 1846 hele Sygdomslæren og forestod den stationære Klinik samt fra 1847—1850 tillige den ambulatoriske. Barfoed underviste i Fysik og Kemi og P rosch i Husdyrbrug. Den Plads, der har kunnet indrømmes til Skildringen af Ve­ te r inæ r sk o len som Forløber for den kgl. Veterinær- og Landbo­ højskole, er for begrænset til at der her kan gives nogen udførlig biografisk Skildring af de Mænd, der som Forstandere og Lærere har baaret den gennem de skiftende Tider. De, der søger nøjere Oplysning i saa Henseende, maa henvises til de Levnedsskildringer af disse Personligheder, som jeg har meddelt i »Dansk biografisk Lexikon« og til min Afhandling om Abildgaard i Maanedsskrift for Dyrlæger Bind XII (Hundredaaret efter hans Død) samt til L. Bahrs At handling om » E r ik Viborg og Veterinærskolen under