DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

72

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER. en lang Aarrække især ved et omfattende Præmiesystem. Selskabet udsatte aarlig en Mængde Præmier for Afhandlinger om Landbrugs- og Landboforhold samt for efterlignelsesværdig Virksomhed paa Landbrugets Omraade, bl. a. for Oprettelse af Laanebogsamlinger paa Landet, for forbedret Undervisning i Skrivning for Landsby- ungdommen og for »den Degn eller Skoleholder paa Landet, som efterat den sædvanlige Skole- eller By-Læsning er tilende, for Ste­ dets Almue og især dens Ungdom oplæser og gennemgaar et eller tiere Kapitler i de Bøger, som Selskabet har ladet trykke og ud­ dele til Landalmuens Nytte, saasom H øeghs Anvisning til et vel­ indrettet Landbrug o. s. v.«. Det var dog først efter 1830, at Land- husholdningsselskabet udfoldede en betydelig Virksomhed til Støtte af egentlige Fagskoler for Landbruget. Del vil ses, at hvad der skete i den første Fjerdedel af det 19de Aarhundrede til Fremme af en egentlig faglig teoretisk Un­ dervisning i Landbrug, ikke var betydeligt, og at der intet Sted var etableret noget regelmæssigt og almindeligt Landbrugskursus i Nu­ tidens Forstand, men kun givet Adgang til at høre enkelte Fore­ læsningsrækker over landøkonomiske Forhold. Hvad der i det hele skete, havde hovedsagelig sin Rod i Tiden ved 1800 eller noget forud. At man paa den Tid maatte have Opmærksomheden henvendt paa Udbredelsen af faglig Viden i Landbostanden, var meget natur­ ligt. I den sidste Del af det 18de Aarhundrede var gennemgri­ bende Reformer paabegyndte og godt fremmede, Reformer der helt skulde omskabe Landbruget. Dertil var nye Kulturplanter af stor Betydning indførte, forbedrede Fremgangsmaader ved at udbrede sig, Høstudbyttet og Besætningerne i stærk Tiltagen og Konjunkturerne ualmindelig høje. Bonden var for en Del allerede udløst af det gamle Fællesskab og for saa vidt henvist til selv al vælge sine Veje. Naar der alligevel under disse Forhold skete forholdsvis lidt til Fremme af faglig Undervisning for Landboungdommen, havde delte ikke sin Grund i manglende Interesse for Oplysningens Sag hos Reformvennerne eller i Mangel hos disse paa Tro paa Undervisningens Betydning. Men Tiden var endnu ikke mo­ den; det yderlig lave Trin, paa hvilket den almindelige Skoleun­ dervisning endnu i det hele stod, lod Ungdommen mangle de nød­ vendige Forudsætninger; heller ikke kunde den ældre Generation i Landbostanden have Forstaaelsen af Landboskolens Betydning, man var ikke vant til at tænke sig,, at Landbruget kunde læres Ungdommen anderledes end gennem Praksis. At der i en Aar-