DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

102

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER. stalt for Gartnere, ikke svigtede denne sin Opfattelse, R o s e n b o rg D riv e rih av e blev, i alt Fald af Navn, gjort til en G a r tn e r læ r e ­ a n s t a lt under Civillisten og Staten og benævnes i Overenskomsten første Gang officielt saaledes. Som det unægtelig noget løse Grundlag for en Læreanstalt, hvortil den ene Parts Tilskud var fast, medens den anden Part, som for sin egen Skyld ikke havde nogen Interesse i denne, skulde bære alle øvrige Udgifter og Udgiftsforøgelser, bestemte Overdragelsesvil- kaarene bl. a., at Haven skulde have Forpligtelse til, foruden at tjene Civillistens Formaal, at være Undervisningsanstalt for et vist Antal Elever uden Udgift for disse. Saaledes stod der paa Papiret, men Ordningen af Undervis­ ningen synes at være udebleven, i alt Fald synes det at være Mangel paa Plan og en højst mangelfuld teoretisk Undervisning, der i de efterfølgende Aar rejste en sand Storm af Kritik fra Gart­ nernes Side mod Læreanstalten og dens Ledelse. Rosenborg Gartnerlæreanstalt bestaar den Dag i Dag, fra 1864 uden Statens Tilskud, i Henhold til Lov angaaende Bidrag til Kong Christian den Niendes Civilliste af 17. Decbr. 1863, altsaa alene under Civillisten. Lad være at den har haft sin langt overvejende Betyd­ ning som Lærested for praktisk Gartneri, og al den Eleverne med­ delte teoretiske Undervisning, navnlig i en Aarrække indtil midt i Treserne har været uden fast Plan og mindre god, og selv om den maa siges senere at være bleven efter Forholdene god, af forholdsvis underordnet Betydning har den altid og uundgaaeligt maattet være, som et Biformaal med Haven og indskrænket til Aftentimer i Vin- terhalvaaret. Den har fra det nævnte Tidspunkt omfattet af Gart­ neriets Hovedfag, Blomsterdyrkning og Plantedrivning foruden Hjælpefagene Botanik og Tegning, og fra 1889 har den tillige om­ fattet Gartneriets øvrige Hovedfag, Køkkenhavedyrkning og Frugt­ havedyrkning, og det er utvivlsomt, at den har giort og gør sin store Nytte ved i Aarenes Løb at have givet nogen teoretisk Under­ visning til et meget stort Antal unge Gartnere, som ellers aldrig vilde have faaet Lejlighed lil at nyde godt af en saadan. Man maa i alle Tilfælde være Civillisten taknemmelig for, at den i de mange Aar, indtil den Dag i Dag, med betydelig Bekostning har opret­ holdt en Institution, som dog maa siges at ligge ganske uden for dens Interesseomraade, og hvis Opretholdelse nærmest maatte have tilkommet Staten. Den ovennævnte stærke Kritik af Læreanstalten i dennes første Aar gav sig blandt andet Udslag i et Andragende lil Indenrigsmini­ steriet fra et Antal Gartnere om en Forbedring af Forholdene med dertil sigtende Forslag, og omtrent samtidig begyndte der i Gart