DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

58

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER. nærede Uvillie imod den af B endz forfægtede Plan om at knytte Veterinærskolen sammen med en Undervisningsanstalt for Land­ brugere, Forstmænd m. m., idel han frygtede for, at den vilde blive til Skade for den egentlige Veterinærundervisning og for Ve­ terinærvæsenets naturlige Udvikling. T scherning fik imidlertid ingen Indflydelse paa Sagernes Gang, hvad der var meget natur­ ligt, da han i Begavelse stod saare langt under den nye Tids Mænd, F enger , B endz og P rosch . Uagtet T scherning var en meget flittig Mand, en interesseret og samvittighedsfuld Lærer, nod han dog kun ringe Anseelse som saadan. Hans Undervisning skal have været vidtløftig og kedelig og han havde ikke Evne til at sætte sig i Respekt hos Eleverne, ligesom han oftest stod i et daarligt For­ hold lil sine Medlærere. Dette stod i Forbindelse med, at hans Evner var forholdsvis smaa men hans Selvfølelse stor, og at der i del hele synes at have været noget smaatskaarent ved hans Karak­ ter og Væsen. Ved Oprettelsen af den nye Skole fik han sin Af­ sked som Lærer (med Ventepenge) og fulgte kun som Docent i Retslære (Statsveterinærvidenskab) og Politidyrlæge med til den nye Skole, hvor han fungerede til 1869. Samtidig blev han ud­ nævnt til Veterinærfysikus, dog uden fast Lønning, og i denne Stilling forblev han til 1880. Etatsraadstitelen fik han 1869. Havde han ikke slor Betydning som Lærer, maa det paa den anden Side fremhæves, at han som Veterinærfysikus har indlagt sig ikke ringe Fortjeneste ved sin energiske Bekæmpelse af forskellige vigtige smitsomme Sygdomme, saaledes Snive, Oksens ondartede Lunge­ syge og Faareskab (saavel herhjemme som paa Island). Roses maa ogsaa den Flid og Interesse, hvormed han har skildret Vete­ rinærskolens Historie (Efterretning om den kgl. danske Veterinair- skole, 1851), Da B e n d z , B a g g e , B a r f o e d og P r o s c h fulgte med over til Ve­ te r in æ r - og L a n d b o h ø js k o le n som Lektorer (faste Lærere) og virkede i en lang Aarrække ved denne, vil Skildringen af deres samt af S t o c k f l e ih s Liv og Virksomhed finde sin naturlige Plads ved Fremstillingen af den nye Højskoles Historie i dens første Tidsrum. Der er endnu enkelte Sider af Veterinærskolens Virksomhed, som fortjener en kort Omtale. Foruden de egentlige Dyrlægeelever, militære og civile, der uddannedes ved Skolen, blev denne i mange Aar besøgt af Office­ rer og navnlig Underofficerer, der samtidig med at uddannes i Ridning ved den militære Rideskole fik Undervisning i Smedning, Beslaglære, Hestens Anatomi, Ydrelære og Diætetik samt delvis i Sygebehandling. I Begyndelsen var der ikke faa Officerer mellem