DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

c

VETERINÆRER. 37 kort Repetition af samme, især betragtet fysiologisk. Saa foredra­ ges det almindelig patologiske, derpaa Læren om Lægemidlerne, deres Natur og Kræfter og Maaden at tillave og anvende dem; forud derfor gaar dog de simplere Begyndelsesgrunde til Naturhi­ storien, Fysikken og den medicinske Kemi. Derefter følger Vete­ rinærøkonomien om Arbejdsdyrenes Valg, Opdræt og Fodring, og endelig gives der Undervisning om Sygdommene og Maaden, hvor- paa de helbredes« ( A b i l d g a a r d 1788). Ifølge E. V i b o r g s Fremstilling i hans Efterretning om Veteri­ nærskolens Indretning 1792 blev alle Dele af Veterinærvidenskaben gennemgaaede i 3 Aar. »Man begynder med at give Lærlingene de allerførste Begreb af Naturlæren og gaar derfra over til Læren om Lægemidlerne. Til samme Tid afhandles Benlæren og den økonomiske Del af Videnskaben (o: Husdyravl og -brug) og herpaa følger Forelæsninger over Anatomien, Sygdommene, Operationerne og Beslaget. Om Sommeren dyrkes fornemmelig Plantelæren, og Lærlingene udføres nu og da paa Marken for at lære at kende de vigtigste Foderurter, de almindeligste Lægeplanter og de Vækster, som er Husdyrene skadelige. Lærlingene maa ogsaa selv indsamle de indenlandske Planter, som bruges ved Skolen til syge Dyrs Be­ handling, at de derved desto nøjere kan faa Kundskab om disse Vækster og deres Behandling for at gemmes. Anatomien drives bestandig om Vinteren. Enhver Lærling, som er i Anatomiroden, har sin Andel af de døde Kreaturer at anatomere, hvilken han siden offentlig maa forklare for sine Medlærlinge. Alle Kreaturer, som dør i Skolens Sygestalde, bliver aabnede i Overværelse 'af alle Lærlinge, hvoraf de ældste maa gøre Forretningen og forfatte der­ over en Beskrivelse, som siden prøves og forklares offentligen af Læreren. — At Lærlingene skulde daglig besøge Sygestaldene med desto større Agtpaagivenhed og Nytte, holdes en Gang om Ugen Forelæsninger over Sygdommene af de derværende syge Kreaturer. Der findes ogsaa bestandig Forsøgsheste ved Skolen, paa hvilke Lærlingene tilholdes at gøre Iagttagelser«. Denne U n d e rv isn in g sp la n blev vistnok i det væsentlige fulgt lige til 1837. Mærkeligt nok foretog E. V ib o r g dog 1803 den Æn­ dring, at et Forelæsningskursus skulde tilendebringes i 1 Aar. Der skulde derfor ugentlig gives 16 Timers Forelæsning og »særskilt praktisk Øvelse«, deriblandt en Søndagstime om Vinteren og paa Sommersøndage foretoges botaniske Ekskursioner. Ferier kendtes (ifølge T s c h e r n in g ) ikke1), men der maatte ofte gøres Standsning i

') Først Regulativet af 1843 fastsætter F e r ie tid e r , Sommerferie 16. Juli til 15, August, Juleferie 24. Decbr. til 6. Januar, Paaskeferie den stille Uge og