DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

VETERINÆRER. 47 særskilt Overbestyrer. Direktionerne havde umiddelbar Forestil- lingsret til Kongen1). Blandt de højtstaaende Mænd, der længe sad i Direktionen, kan nævnes Chefen for Rentekammeret (senere Statsminister) Grev C. D. F. Reventlow og Staldmester (senere Overhofmarskal) A. W. H auch , der var Abildgaards trofaste Ven og som sad i Direktionen i 45 Aar lige til 1833. 1834 indtraadte i Direktionen bl. a. Depu­ teret i Rentekammeret og for Finanserne Jonas Golun , en Mand der under sin lange Embedsgerning i første Halvdel af forrige Aarhundrede spillede en overordentlig stor Rolle paa saa mange Punkter af Statslivet. Vi har før berørt, hvorledes hans kraf­

tige Haand gjorde sig gældende ved Indførelsen af Reformerne paa Veterinærskolen 1837. Fra 1. Jan. 1844 var C o l l i n alene Skolens øver- ste Styrer lige til Septbr. 1849, fra hvilket Tidspunkt den blev henlagt under In d e n r ig sm in is te r ie t2). Den umiddelbare B e s ty re r af Skolen var naturligvis fra først af dens F o r s ta n d e r , altsaa først A b i l d ­ g a a r d , dernæst E r i k V i b o r g fra 1801 til 1822, saa C a r l V i b o r g fra 1822 til 1811. Forstanderen var tillige Over­ bestyrelsens Sekretær, men egentligt Medlem af Direktionen var af For­ standerne kun A b i l d g a a r d og endda først fra 1790. Efter C a r l V i b o r g s Død blev det bestemt, at Skolens nærmeste Bestyrelse indtil videre skulde besørges af de 4 fast an­

J o n a s C o l l i n . Efter Litografi af T e g n e r efter Dagu­ erreotypi.

satte Lærere i Forening, en af dem var skiftevis for et Aar ad Gangen Forretningsleder. 1837 ansattes (paa Grund af C. V i b o r g s daarlige Administration) en med Bestyrelsen sideordnet In sp e k tø r, som skulde føre Regnskabet, have Tilsyn med Bygninger og Inven­ tarium, med Jordernes Drift samt med de paa Skolen boende Ele*) G. N. K r in g e lb a c h : Civile Direktioner og Kommissioner under Ene­ vælden, 1899. 2) Det havde længe været et almindeligt Ønske at faa Skolen henlagt under Kultusministeriet. C o l l i n indgav i 1848 Forslag herom, hvilket støttedes af Pe­ titioner fra Dyrlægerne og fra Lægeselskabet »Philiatrien«. Det var nærved at lykkes, men M o n r a d s Fratræden som Kultusminister bragte Sagen til at strande.