DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

LANDMÆND. 67 Ved Ansættelse af en Lærer i Landøkonomi ved Universitetet skete et Forsøg paa ved en simpel og lidet kostbar Foranstaltning at sprede faglig Kundskab ad indirekte Vej blandt Bondestanden hele Landet over. Særlig ventede man sig sandsynligvis meget i denne Sag af Landsbypræsterne, som kunde bringe den erhvervede Indsigt i Landbruget til Anvendelse paa deres Embedsjord, der da kunde være en Slags Mønstergaard for Sognet; tillige havde Præ­ sterne Lejlighed til at komme i nær Forbindelse med deres Sognefolk og kunde vejlede disse. Noget lignende — omend i mindre Om­ fang — kunde ventes af mange juridiske Embedsmænd paa Lan­ det, som desuden i deres administrative Virksomhed havde Brug for landøkonomisk Indsigt. Sandsynligvis har man ogsaa haabet, at egentlige Landmænd eller vordende Godsbesiddere skulde drage Nytte af Forelæsningerne i Landøkonomi. Hvor meget der gennem enkelte særlig interesserede Tilhørere ad denne Vej kan være udrettet ved B e g t r u p s Forelæsninger, lader sig ikke oplyse ved bestemte Udtalelser fra den Tid. Men gen- nemgaaende tillagde Samtiden ikke hans Virksomhed nogen stor Betydning, og hans Forelæsninger synes i det hele at have været svagt besøgte, i den sidste Del af hans mere end fyrretyveaarige Embedstid endog meget svagt; ligeledes synes hans Virksomhed som Lærer at have været lidet bemærket og paaskønnet i Land- mandskredse. Betragter man B e g t r u p s Uddannelse, hans Skrifter og de fore­ liggende Planer for hans Forelæsninger, finder man heri ikke til­ strækkelig Aarsag til det mindre betydelige Resultat. Men der er andre Grunde til at forklare, at der ikke naaedes saa meget som ventet ved Ansættelse af en Landbrugslærer ved Universitetet. Der maatte mangle de teologiske og juridiske Studerende saa­ vel Forkundskaber til at følge de landøkonomiske Foredrag, som Kendskab til Landbrugets Praksis og til Naturvidenskaberne, og betydelige Landbrugssamlinger fandtes ikke. Selve Landbrugslæren var den Gang paa et Overgangstrin fra den ældre Form, der hoved­ sagelig omfattede Erfaringsregler og Beskrivelser af »nyttige Indret­ ninger« til den nyere Skikkelse, der bygger paa Naturvidenskaberne og Nationaløkonomien og søger at ordne Erfaringerne ud fra almin­ delige Synspunkter. Men Broen fra Naturvidenskab til Landbruget kom først senere rigtig i Stand, og Faget kan være faldet de teologiske Studerende bredt og trættende; tilmed maatte det tage megen Tid, naar der skulde naas nogen virkelig Forstaaelse. Imidlertid var der ved det 19de Aarhundredes Begyndelse aabenbart en ikke ringe Tilgang fra de teologiske Studerende til landøkonomiske Foredrag. Der var da i Præstestanden en betydelig Interesse for Landbruget,