DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

i TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.

106

At Eksamen, som Afslutning paa denne rent teoretiske Under­ visning, maatte blive væsentlig forskellig fra Gartnereksamen og især faa sit Præg af Grundvidenskaberne, var uundgaaeligt. Et synes Gartnerne at have været mærkværdig blinde for, da de saa ihærdigt kæmpede for en Plads for deres Fag ved den nye Landbohøjskole, at Undervisningen her kun vilde komme Faa til Gode; saa meget mærkeligere var denne Blindhed som en af An­ kerne mod Undervisningen ved Rosenborg netop var den, at selv i heldigste Tilfælde saa faa kunde nyde godt deraf. Det uundgaae- lige viste sig hurtigt, Kostbarheden af et 13A Aars Studieophold i København maatte føre med sig, at Antallet af Elever blev ringe. Af denne og af flere Grunde, som det dog ikke her er Stedet at udvikle, har Undervisning og Eksamen ved Landbohøjskolen derfor heller aldrig faaet den Plads i den almindelige Gart­ neruddannelse som den gamle Gartnereksamen havde, og derfor har der egentlig lige siden dennes Ophævelse været Følelsen af, at der endnu var et IIul at udfylde, Undervisningen saa vidt muligt for alle. Hvorledes Gartnerforeningen ved egen Kraft efter Evne har søgt at løse denne Opgave ved fra 1895 at oprette en Aften­ undervisning for Gartnerelever og hvad der i saa Henseende er denne Forenings videre Maal, skal heller ikke omtales her. A l f r . B r u u n . FORSTMÆND I det 17de Aarhundrede blev de Mænd, der under Navn al Overførstere, Skovridere og Skovfogder skulde føre Tilsyn med Skovene, kun uddannede praktisk som Lærlinge og Medhjælpere hos ældre Fagfæller; en systematisk og teoretisk Undervisning blev hos os som i Udlandet først indrettet efter Midten af det 18de Aar­ hundrede. Allerede 1696 var dog J ohan O tto A ngelrerg blevet antaget som en Slags V a n d r e læ r e r eller Konsulent for Skovejere, hvem han efter Anmodning skulde vejlede ved Plantning af ung Skov. Selv havde han stilet højere, idet han androg om en »Charge og Karakter, saasom af Skovrider Direktør saa vidt alene vilde Træers Plantning angaar« og bebudede en Traktat om dette Emne »som kan blive Skovriderne og enhver god Økonomo eller Husholder tjenlig til Skovenes Opkomst«. Det vides ikke, at A ng elberg s Virksomhed har faaet Betydning for det praktiske Skovbrug, men hans Udnævnelse til omrejsende Lærer er et Vidnesbyrd om, at