DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

42

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.

dom er endnu ikke ganske hævet. Dog maa vi med Fornøjelse tilstaa, at de Lærlinge, som sendes os fra Stifterne i Danmark og Norge, er for den største Del ret gode Subjekter«. T s c h e r n i n g siger, at førend 1837 blev Eleverne i Regelen ved deres Ankomst prøvet noget i de almindelige Skolevidenskaber og 1 Smedning, men under de bestaaende Forhold maatte mangen Elev med meget tarvelige Skolekundskaber antages. 1837 blev der indrettet en Præliminæreksamen, som ordnedes nærmest i Over­ ensstemmelse med hvad der fordredes som Forberedelse ved Forsl- eksamen, dog uden Prøve i Fransk. Denne Eksamen kunde dog tages under Opholdet ved Skolen. Den 7. Septbr. 1838 indrettedes ved U n iv e r s ite t e t en a lm in d e lig F o r b e r e d e ls e s e k s am e n for alle dem, der uden at være Studenter agtede at indstille sig til visse Eksamina, derunder Veterinæreksamen. De, der vilde studere ved Veterinærskolen, vare fritagne for Fransk og Latin (som Farma­ ceuterne). De tik Specialkarakterer for 1) Udarbejdelse i Moders- maalet, 2) Geografi, 3) Fædrelandshistorie, 4) Aritmetik, 5) Geo­ metri og 6) Tysk (for tysktalende Dansk). Det tilr a a d e d e s Eleven at underkaste sig denne Prøve før han begyndte Undervisningen ved Veterinærskolen, og »han maa i det mindste være sikker paa at kunne bestaa samme xh Aar efter Ankomsten lil Skolen«. Denne forøgede Fordring til Fordannelse hævede i den føl­ gende Tid Elevernes gennemsnitlige Dannelsesniveau og skaffede Skolen noget mere Tilgang af unge Mennesker fra Købstæderne. 1841 klager W i t h 1), der ansaa Kendskab til Landbruget og Fær­ dighed i Smedning som saare vigtige Betingelser for den vordende Dyrlæge, over, at der studerede 14 unge Københavnere men kun 2 Jyder ved Skolen. Blandt disse 14 var dog uden Tvivl flere, der senere bidrog til at hæve Standen, som H. V. S t o c k f l e t h og C. L. F r i i s (Stabsdyrlægen). 1837 b e g y n d te m an a t r e fo rm e r e U n d e rv isn in g e n ; dett skete paa J. C o l l i n s Initiativ, der i 1834 var indtraadt i Skolens Direktion. Man ansatte Dr. med. H e n r i k B e n d z som Docent i Anatomi og tilførte derved Skolen en ny udmærket Arbejdskraft, der efterhaanden fik den allerstørste Betydning for Undervisningen, som han paa sit Omraade hævede til et Niveau, der laa langt over det, hvorpaa den hidtil i Regelen havde bevæget sig. Undervis­ ningen i H jæ lp e v id e n s k a b e rn e forbedredes, idet man antog flere Docenter uden for Skolen til Lærere i disse Fag. Saaledes fik Ele­ verne fra 1837—45 Forelæsninger over Fysik og Kemi af den se­ nere Universitetsprofessor E. A. S c h a r l i n g , over Botanik (1837—40)

*) Prolcgomena til Veterinærpropædeutiken S. 63.