DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

VETERINÆRER. 57 var agtet og afholdt af sine Elever, og selv N e e r g a a r d udtaler sig i et af sine Skrifter forholdsvis venligt om ham. Han nød ogsaa Anseelse i Udlandet. I 1845 berejste han saaledes efter den rus­ siske Regerings Indbydelse sammen med to ansete tyske og en østerrigsk Veterinær en stor Del af det europæiske Rusland for at gøre Studier over Kvægpesten, og af denne Rejse har han udgivet en interessant Beskrivelse. 1848 kaldtes han til Skaane i Anled­ ning af den ondartede Lungesyges Optræden der. Hans Hoved­ interesse synes i øvrigt at have været knyttet til Hesteavlen, og som Leder af denne arbejdede han med stor Iver og Nidkærhed dels for al redde Resterne af Frederiksborg Stutteri, dels for at forbedre

Landhesten ved Hjælp af engelske Halvblodshingste (Yorkshirehing- stene). Af hans veterinære Skrifter bør fremhæves hans Haandbog i Veterinærkirurgien, hvoraf dog kun 1 Bind udkom (1837—39), samt hans »Almeenfattelig Anviisning lil Huus- dyravlen og Huusdyrenes Behandling i sund og syg Tilstand«, et godt po­ pulært Arbejde, der udkom i 3 Op­ lag (sidst 1857) og vandt en efter den Tids Forhold meget stor Ud­ bredelse. W i t h gjorde i del hele meget for at udbrede Kundskab til Husdyravl og Husdyrsygdomme blandt Landmændene; han holdt saaledes i en lang Aarrække hver Vinter private Forelæsninger over Veterinærfag for Landbrugere. For den militære Højskoles Elever holdt

H. C. T s c h e r n in g . Efter Litografi af T e g n e r efter Maleri af S c h i ø t t 18(51.

han ligeledes i tiere Aar Forelæsninger over Hestens Anatomi, Ydrelære, Sundhedspleje og lidt om dens Sygdomme, og et Par Aar holdt han offentlige Forelæsninger for Læger. H a n s Christian Tscherning (f. 29. April 1804 i Middelfart, død 19. Jan. 1886) var Søn af en Apoteker og tog 1822 farmaceutisk Eksamen. Efter at han i 1829 havde taget kirurgisk Eksamen, tik hans Morbroder C. Viborg ham knyttet til Veterinærskolen, hvor han 1830 blev ansat som tredie Lærer. 1836 tog han Dyrlægeeks- amen, og han blev saaledes den første og i lang Tid den eneste Lærer, der officielt kunde bære Navn af Dyrlæge. Som saadan følte han sig ogsaa, og del var ret naturligt, at han — der sammen med W ith repræsenterede Traditionen fra Skolens gamle Dage — 8