DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

VETERINÆRER. 27 hundrede besad saaledes i Franskmanden S o l l e y s e l , og det 18de i L a f o s s e fremragende praktiske Dyrlæger. Om et mere indgaaende Studium af Dyrenes Sygdomme og af Midler lil deres Bekæmpelse kunde der dog vanskeligt blive Tale, før man skabte særlige Arnesteder for den Slags Forskning, og dette skete først, da C l a u d e B o u r g e l a t i 1762 aabnede en Veteri­ nærskole i Ly o n. Det var især de uhyre nationaløkonomiske Tab, som Kvæg- p es ten s Hærgninger fremkaldte i de fleste europæiske Lande i det

18de Aarhundrede, der henle­ dede Statsmændenes Opmærk­ somhed paa Ønskeligheden af at uddanne Dyrlæger, og det var ogsaa Kvægpesten, der for­ anledigede den danske Rege­ ring til i 1763 at sende den unge, dygtige, medicinske Stu­ dent P e te r Christian Abild- gaard sammen med 2 Kamme­ rater til Lyon. Bourgela t in­ teresserede sig mest for Hesten, og hans Skole sigtede nærmest paa at lægge den videnskabe­ lige Grundvold for Uddannelse af Kursm ede, en Sag der un­ der Datidens talrige Krige var af stor Betydning; Kvægsyg­ domme synes derimod ikke at være blevne studerede i de første Tider. De unge danske kunde da ikke opnaa Formaa- let med deres Rejse: at lære

Midler mod Kvægpesten at kende, og de følte sig ikke synderlig tilfredse med Opholdet ved den i mange Henseender højst ufuld­ komne Lyoner Skole, men Abildgaard blev der dog i 2Vs Aar og »lærte alt, hvad der kunde læres«. Da han i 1766 vendte hjem, var imidlertid Interessen for Veterinærvæsenet kølnet, og han maatte vende tilbage til Medicinen, log Lægeeksamen og bosatte sig som Læge i København. Helt lagde han dog ikke Veterinærvæsenet paa Hylden, syslede i alt Fald teoretisk en Tid lang dermed, og i 1770 udgav han sin senere saa berømte Bog: »En dansk Heste- og Qvæg-Læge i et lidet Udtog . . .«. »Efter kongelig allernaadigst Be­ faling l'orfærdiget lil Bøndernes Brug og Nytte«. 4*