DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

2

FORHISTORIE.

han, bli ve et gavnligt Middel mod Ungdommens Rejsesyge, og det kan bryde Universitetets skadelige Monopol, da del er blevet »el independente Akademi«, sideordnet med denne Institution; »jo liere Akademier udi el Land, jo bedre: thi derved opvækkes Æmu- lation, saavel mellem Lærere som Studeniere«. Endelig mener han, at den landlige Ro vil fremme Studierne. Det Brudstykke at’ Fundatsens Studieplan, der er anført oven­ for, passer godt til H o l b e r g s praktiske Sans, og en Undervisning i Landbrug maatte forekomme ham særdeles ønskelig. »Hvis Ager­ dyrknings Kundskab blev lil et akademisk Studium, vilde i mine Tanker de 9 Musæ ingen Fortrydelse bære derover.« Han fandt stort Behag i Landlivet og fremhæver dets Fortrin ved mange Lej­ ligheder, ja betegnes endog som Forløber for Fysiokratiet'); i hvert Fald mener han, at »et Lands Velfærd fornemmeligen bestaar udi Jor­ dens Drift«. I den underjordiske Rangforordning staar Bonden, hvilket her vil sige den, der ejer og besidder Landgods, øverst, næst efter dem som i vanskelige Tider har hjulpet Staten med de­ res Formue og dem som tjener Staten uden Løn; men selv Fæste­ bondens Liv synes ham at staa over Haandværkerens. Allerede i Erasmus Montanus (II, 2) siger Jakob: »jeg . . . fortjener dog med mine Hænder lil mine Forældre de Penge, som du sætter lil«. Naar H o l b e r g udvikler sine Grundsætninger for Godsbesty­ relse, viser han sig lige saa overlegen og klar som paa andre Om- raader. Han er ikke Landmand, men han »tager Hovedposterne i Agt«, og hertil hører først og fremmest en forstandig Behandling af Bønderne, der ikke skal udsuges, men hjælpes paa retle Maade; han har ladet de forfaldne Bøndergaarde forbedre eller opbygge fra Grunden, har forsynet dem med Besætning og lettet Hoveriet, men viser større Godhed mod duelige end mod uduelige Bønder og vogter sig nøje for at lægge større Byrde paa en rig Bonde end paa en fattig, idet han gaar ud fra, at Bønder i Almindelighed in­ tet arver, saaledes at den, der er velhavende, maa være en arbejd­ som og flittig Husholder, men den fattige tillige doven og forsøm­ melig. Hvo der elsker sig selv, handler vel mod sin Bonde. En vis Betydning har H o l b e r g vel ogsaa tillagt det, at Akade­ miet kom til at ligge omgivet af sil Jordegods. Dets Professorer !) W. R o s c h e r : Geschiehte der National-Oekonomik in Deutschland, 1874, S. 439, Anm. 1. Til Yderligheder gik H o l b e r g dog ikke: »man kan ikke nægte, al ved vore Fabrikkers Stiftelser jo store Pengesummer forbliver udi Landet, som til­ forn udførtes«, men man maa i det enkelte Tilfælde overveje Fordele og Ulem­ per ved Fabriksanlæget (Epistel 447, 529). I den underjordiske Rangforordning følger Fabrikanter og Haandværkere lige efter Bønder og Agerdyrkere; dernæst kommer Filosofier, Doktorer, Kunstnere, Købmænd og til sidst Hofbetjente.