DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

LOVEN AF 8. MARTS 1856. 23 og Fag, der skal være Genstand for Undervisningen. Lokalerne og Undervisningsapparatet, Lærerkræfterne og Assistentpersonalet, i hvilken Forbindelse Spørgsmaalet om Privatdocenter berøres. Endelig stilles der Forslag angaaende Højskolens Administration og Drift: Direktøren, Undervisningsraadet, Stipendier, Undervisnings­ afgifter og Eksamen. Ved denne sidste lægges for Landboernes Vedkommende Hovedvægten paa den egentlige Fageksamen, me­ dens en »Mellemeksamen« i nogle af Naturvidenskaberne kun skal være bestaaet, før man indstiller sig til »Hovedeksamen«. Det fraraades at lade den forenede Læreanstalt forblive paa Veterinærskolens gamle Grund, og efter mange Overvejelser kom­ mer man til del Resultat, at Højskolen bør anlægges tæt uden for Hovedstaden, enten paa Lammefælleden, i Kongens Enghave eller bag Frederiksberg Bakke, hvor der er passende Jord al faa til rimelig Pris. »Paa de to sidste Steder vil desuden Anstalten kunne faa en saadan Beliggenhed, al den støder lige op til Hovedlande­ vejen, hvad vi med Hensyn til Veterinærskolens Praksis maa anse for en særdeles væsentlig Fordel.«1) Endelig fremsætter Kommissionen Overslag, saavel vedrørende Opførelse af Bygninger m. v. som angaaende den aarlige Drift, og slutter med et færdigt udarbejdet Lovforslag. En Række Bilag er trykte med Betænkningen. Forslaget blev forelagt i Folketinget 10. December 1855 af P. G. B a n g , der da kun var Indenrigsminister ad interim, men lige­ som Departementschef D a h l havde vist Sagen megen Interesse. Fra tiere Sider meldte der sig Modstandere mod Grundtankerne i det fremsatte Lovforslag, som kun ubetydeligt afveg fra Kommis­ sionens Udkast. H a s l e talte for at lægge Højskolen ude paa Lan­ det, G r u n d t v i g mod Forsømmelsen af de historiske Fag og mod at man vil have »Eksamen baade for og bag«. T s c h e r n i n g øn­ skede, al Privatmænd skulde indrette Skolen, og Staten bidrage til den; Undervisningen i Grundvidenskaber for Veterinærer ønsker han lagt ind under Universitetet, som derved kan blive mindre »latinsk« (»jeg vil ruinere denne falske Latinitet; . . . det vil da være noget af det bedste jeg har gjort.«); han »har den fuldeste Overbevisning om, at inden 20 Aar vil Landbohøj skolemoden være forbi«. T s c h e r n i n g opfattede Forslaget som et Forsøg paa at skabe ') Paa dette Punkt fraveg man som bekendt Kommissionens Forslag, idet man købte Ejendommen Rolighed, henved 60 Tdr. Ld., for 65000 Rdl. Kam­ meradvokat B l e c h i n g b e r g fremhæver »den særdeles høje Pris«, der skyldes »det Offentliges Trang til Ejendommen, som desværre er kommen til Vedkom­ mendes Kundskab«. Mariendal, 82 Tdr. Ld., var tilbudt for 70000 Rdl. (L. J. 1857 Nr. 1222).