DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

12

FORHISTORIE.

Stændernes Forhandlinger gik Haand i Haand med Kongens Arbejde for Højskolen i Sorø: Befolkningen havde nu faaet et Sted, hvor dens Ønsker kunde komme til Orde og fremsættes med Vægt. Tillige fik Landboerne deres særlige Repræsentation i de danske Landmandsforsamlinger, af hvilke de tre første blev afholdt 1845 —47. Blandt de mange Spørgsmaal, man her fremdrog lil Drøf­ telse, var Landbrugsundervisningen det, der havde størst Betydning, og det der vakte mest almindelig Interesse. Allerede ved den første Forsamling blev Sagen forelagt af den forberedende Komitee, til­ skyndet af C. M. P oulsen . Oprindelig uddannet som Farmaceut virkede P oulsen i 1845 som naturvidenskabelig Lærer ved den første danske Folkehøjskole, der var oprettet af F lor i Rød­ ding, og siden som Fabrikkontrollør m. m. Han ønskede en højere Læreanstalt, der ligger paa Landet; Maalet bør være at »for­ skaffe vore større Gods- og Landejendomsbesiddere en videnskabe­ lig Uddannelse i deres Fag, og at danne Direktører for de lavere Læreanstalter«; nu er Forholdet det, at »et stort Antal af vore unge Landmænd besøger Udlandets Institutter«. Blandt disse unge Landmænd var N. E. H ofman (B ang ), der med Iver og Dygtighed deltog i Forhandlingerne og selv paa Hofmansgave søgte at føre sine Ideer ud i Livet. Der var almindelig Stemning for Planen om at henlægge Læreanstalten lil Sorø og at forbinde den med el større Mønster-Landbrug; dog ønsker man gennemgaaende den teoretiske Undervisning adskilt, i hvert Fald hvad Tiden angaar, fra den praktiske. Forstundervisningen ønsker P oulsen henlagt til Skolen, da »Hovedstaden næppe er et passende Sted for et Forst- akademi«. F. M. K nuth var Præsident for den anden Landmands­ forsamling og paatog sig at fremstille Sagen for Kongen. Det manglede dog ikke paa Talsmænd for den Anskuelse, at en højere Læreanstalt burde ligge i Hovedstaden. Lektor H. C. T scherning meddelte 1845 at Veterinærskolens ældste Docent i henved to Decennier havde haft en meget paaskønnet privat Un­ dervisning for Landmænd, der i det sidste Tiaar var saa stærkt benyttet, al Antallet af Elever var lige saa højt, om ikke højere end de dimitterede Dyrlægers, og han anser det for ønskeligt, al Veterinærskolen »med Tiden kunde optage Agerdyrkerens Uddan­ nelse i Veterinærfaget som en integrerende Del af den offentlige Undervisning«, helst saaledes at Arbejdet blev fordelt mellem Læ­ rerne, og der blev ansat en Docent til. Næsle Aar udtalte Forst- docenten J. F. H ansen , der besad grundigt Kendskab til mange af

tidende 1837,28. Oktbr. N e e r g a a r d s Udtalelse findes i Roskilde Stændertidende for 3. Sept. 1846 (Sp. 2178).