DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

6

FORHISTORIE.

I 1826 blev disse sidste Tal vel midlertidig fordoblede; men det var kun et Udtryk for Misvæksten, som skyldtes vedholdende Tørke og stærk Varme; 1827—1829 gik de atler ned, omend ikke fuldt saa langt som i Begyndelsen af Tyverne, hvor det femaarige Mid­ deltal for Rug og Byg endog var kendelig lavere end i noget Tiaar efter 16001). Landets Status gik i de 19 første Fredsaar 38 Mil­ lioner Rigsbankdaler tilbage; Landejendommene blev i stor Mængde solgte for en Tredjedel eller en Fjerdedel af den Taksationssum, de var ansatte til, endog før de store Forbedringer var foretagne; i Løbet af 10 Aar maatte Staten overtage omtrent 50 Godser, med 12000 Tdr. Hartkorn, for Skatte- og Rente-Restancer. De fleste Ejendomme havde i denne Periode været under Hammeren, og det er rimeligvis Tusinder af Familier, der blev drevne fra Hus og Hjem. Regeringen havde under saadanne Forhold næppe Mod til at anvende de fornødne Pengemidler paa et nyt Omraade, og de større Landmænd, der maatte kæmpe for at bevare deres Ejendom, havde intet at ofre paa Uddannelsen af den yngre Slægt; at være Landmand var det usleste af alt; en Godsejersøn maatte søge Plads som Skriver paa et offentligt Kontor2). 1 Løbet af Trediverne bedredes Forholdene gradvis, og fra flere Sider blev der arbejdet paa Virkeliggørelsen af H o l b e r g s Ønske om en selvstændig Højskole i Sorø. G r u n d t v i g , der i 1838 ved Kronprinsens Indgriben var bleven fritaget for livsvarig Censur, knyttedes i de følgende Aar stedse stærkere til Kong C h r i s t i a n VIII og hans Dronning C a r o l i n e A m a l i e 8). 1843 blev Skole og Opdra­ gelsesanstalt skilt ud fra Akademiet, og Kongen forlangte at mod­ tage Forslag til dettes Omordning. Universitetsdirektionen fraraa- dede imidlertid at vedligeholde eller reorganisere Akademiet, men Kongens Svar herpaa var et Reskript af 26. Juli 1845, i hvilket han paalagde Universitetsdirektionen at udarbejde Forslag til en højere Læreanstalt for Realvidenskaber. Dette mærkelige Aktstykke, der udtrykker Kongens egen Tanke om den nye Anstalts Formaal, bestemmer, at fremfor alt det danske Sprog, den danske skønne Litteratur og Poesi skal tjene til at uddanne Eleverne for Brugen af Modersmaalet i Skrift og Tale; men ved Siden heraf Tysk — til Fuldkommenhed —, Fransk og Engelsk. Fremdeles vil [de bio­ logiske] Naturvidenskaber være. af største Vigtighed. Endvidere *) Statistiske Meddelelser 4de Række, 15de Rd.: Kapitelstakster i ældre og nyere Tid, 1904. 2) M a rc u s Rubin: Frederik Vis Tid, 1895, S. 200—223. L. J ø r g e n s e n : Mine Erindringer, 1891, S. 43—57. 8) Jfr. L u d v ig S c h r ø d e r : Den nordiske Folkehøjskole, 1905, og A. D. J ø r ­ g e n s e n i Danmarks Riges Historie Rd. VI, S. 253, 336, 359, 368.