DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

LOVEN AF 8. MARTS 1856. 25 Grad været personliggjort i en enkelt Mand, som Landstinget i denne Periode var det i L e h m a n n « . Han var »Flertallets Ordfører saa godt som i alle betydeligere Sager og var i Udvalgene den, der som Formand eller Ordfører — ikke sjældent begge Dele i For­ ening — bar det væsentligste af Arbejdsbyrden.« Men her kunde han rolig tie og spare Udvalgsbehandling: Loven blev i Hoved­ sagen gennemført saadan, som de Nationalliberale havde ønsket den; en af hans Venner, den fremragende Politiker og Læge F e n ­ g e r , vilde komme til at lede den nye Læreanstalt, og en anden Ven: B e n d z , flyttede fra den gamle Veterinærskole, hvor han næppe befandt sig ganske vel, til den nye Veterinær- og Landbohøjskole, for hvis Oprettelse han havde virket med Iver og tilregnede sig en væsentlig Del af Æren. Samme Dag, som Landstinget vedtog Forslaget ved 3dje Be­ handling, trak P. G. B a n g sig af Helbredshensyn tilbage som Inden­ rigsminister. Hans Efterfølger, C. F . S im o n y , fremkom 6. Marts med en udførlig Forestilling til Kongen, i hvilken han gjorde Rede for de Ændringer, Lovforslaget var undergaaet, og anbefalede at henlægge Skolen under Indenrigsministeriet. 8. Marts stadfæstede Kongen den vedtagne Lov; 2. April udnævntes F e n g e r lil Direktør for Højskolen, og tillige blev det paalagt ham at overtage Ledelsen af Veterinærskolen, indtil denne kunde indlemmes i den nye Lære­ anstalt, der nu var oprettet og skulde føres ud i Livet.

A . O p p e r m a n n .

4