FrederikBøgh

086531771

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

KJØBENHAVNS V RÄABHUS \ BIBU O» \ T H E I Í/ E x L N - br is

'<$>¿o * ? -

FREDERIK BOGH.

EN LEVNEDSSK ILDR ING

AF

E l i s a B ø g h .

TRYKT SOM MANUSKRIPT FOR VENNER.

►K-

K J Ø B E N H A V N . BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYFR).

Naar jeg har bestemt mig til -at ledsage min Mands efterladte Arbejder med en Biografi, som jeg selv skriver, saa føler jeg tilfulde, hvor vanskelig Opgaven er; men jeg tror, at Ingen har kjendt ham saa godt som je g , og jeg vil — saavidt muligt — lade ham selv tale, da jeg blandt Breve og efterladte Optegnelser har en Del T ing, som bedre end noget Andet kan give en virkelig Karakteristik af ham. F r e d e r ik B ø g h er udgaaet fra et lykkeligt Hjem. Han er født d. 4 de November 1836 i Skamstrup Præstegaard i Midtsjælland. Faderen, Pastor N i c'o 1aj S ej d e 1i n B 0 g h, og hans Hustru, C h a r l o t t e D o n s , Datter af P a u l D o n s , vare Begge unge, da deres ældste Søn blev født. Ja, Moderen var saa ung — 20 Aar — at hun endnu ikke var udvoxet.Smuk og yndefuld har hun været i den højeste Grad, og hun er det endnu, skjønt Haaret er graat, og Lidelser og Bekymringer have furet hendes Ansigt. Hun

siger i et Brev til min M and paa den sidste F ø d ­ selsd ag, han op leved e: „M in elskede F rederik! H vor er det d o g længe, længe siden d. da D u første G ang saa D agens L y s i Skamstrup, o g da Din Fader i sin H enrykkelse hentede gam le [Skolelærer] R asm ussen i M angel a f A n d re, som han kunde vise D ig frem for. D u var ogsa a et yndigt Barn. H vor tydelig husker je g min Glæde, da je g . første G ang efter et langt S ygeleje bar D ig over Stuegulvet. Jeg var stolt o g lykkelig; je g erindrer, at je g valgte et Øjeblik, da je g var ene i Stuen for rigtig at nyde min F ry d “ . M an ser af disse faa Linjer den unge M o ­ ders Glæde — o g den Kjærlighed, hvorm ed F a­ deren m od tog sin første S ø n ; den vedblev at forene dem hele Livet igjennem . F r e d e r i k har ofte fortalt m ig om sin lyk­ kelige B arndom i den gam le Præstegaard. — Skjønt der i de rent ydre F orh old kunde være M eget, som trykkede Foræ ldrene o g lod dem se Livet alvorlig m ed den snart store B ørneflok for ø j e , saa havde disse to kjæ rlige, forstandige Æ gtefolk en sjælden G ave til at frede om H jem ­ m ets H y g g e o g til at berede B ørnene en lykkelig Barndom . D er var Poesi o g G læ de, M unterhed o g Skjæm t i Hjemmet. Faderen var nok alvorlig i sin O pdragelse,

4 de N ovbr.,

3 ligesom Grundtonen hos ham selv var Alvor og Sandhed, Gudsfrygt og Tro; — men han var tillige fuld af Gemytlighed og Humor, Jævn og ligefrem var han, dertil naturlig, aaben og spøge­ fuld, og hans Karakters Grundighed og Ærlighed tog hans ældste Søn i Arv efter ham, hvorfor de To ogsaa altid forstode hinanden saa saare godt. Med Hensyn til Naturanlæg stod F r e d e r i k dog ganske vist sin Moder nærmest. Han havde hendes livfulde, poetiske Naturs Aand og Opfat­ telse af Alt. Hvor ofte har jeg ikke i hendes Breve til ham fundet Udtrykket „min Ungdoms Kjærlighed“. Ja, saaledes var Forholdet imellem dem; hun fandt hos sin Dreng sin egen Natur, sine egne Evner, om end naturligvis i noget for- skjellig Form — o g man sig e , saa meget man vil, at Kontrasterne m ødes, saa har jeg dog set og erfaret i Livet, at Lige søger Lige; de be­ slægtede Aander finde hverandre og elske hver­ andre paa en langt' inderligere og mere forstaa- ende Maade end de heterogene Naturer. Et lille rørende Træk fra F r e d e r i k s første Barndom har hans Moder fortalt mig. Hun gik en Dag med ham paa Marken udenfor Præstegaarden; han var da 4 Aar. De fandt et lille Lam , som laa syg t, næsten døende, forladt af sin Moder. F r e d e r i k var meget bedrøvet over det lille stak

4 kels D y r; de tog e det op o g bar det hjem for at pleje det. Efter n ogen T ids T avsh ed sagde saa F r eder i k: „M oder, nu véd je g , at Lam m et vil leve; je g har bedt G ud d erom “ . H un plejede da D y ­ ret m ed dobbelt Om hu, for at hans barnlige T ro ikke skulde rokkes — o g det levede virkelig. E nhver D reng har jo som oftest sine Passi­ oner ; blandt dem, nævne hans Sværm eri for sm ukke o g sjældne Stene. I en næ rliggende G rusgrav kunde han tilbringe m ange T im er daglig, ofte i Selskab m ed sin et A ar yn gre S øster, L egekam m erat; de gjem te da enhver S ten , de fandt, som var lidt aparte i F orm eller Farve. F r e d e r i k beholdt gjennem hele sin U n gd om denne Interesse o g K jæ rlighed, o g han sam lede senere m ed en saadan G ru n d ig h ed , at han i m ange A ar ejede en sjælden Sam ling a f sm ukke Stene. — H vad der o g sa a , da han var D reng, fyldte hans Sind m ed m ange T an k er, var de gam le S agn , som levede i hans H jem stavn —- Skam strupegnen er en sagnrig E gn — - o g for F r e d e r i k s Fantasi var der rigt Spillerum i S a g ­ nene om K on g Skammel. M an viste Stederne, hvor denne havde fæ rdedes, Bønderne havde bevaret disse Sagn i Folkem unde, o g som undertiden var G jæst i Skam strup Præste-

F r e d e r i k særlig havde, kan je g

K a r e n , hans trofaste

S v e n G r u n d t v i g ,

gaard, behandlede dem i sine danske Folkesagn, som F r e d e r i k med Begjærlighed læste. For alt Sligt havde han fra de tidligste Drengeaar et aabent Øre og en lyttende Sans. Blandt de bedste af Barndomsminderne bør jeg dog maaske nævne dem fra de Somre, da Ma­ lerne L u n d b y e og S k o v g a a r d besøgte disse Egne. I Aarene fra 1842 til 48 vare disse to Kunstnere hyppig i lange Perioder Gjæster paa Herregaarden Vognserup eller i Skamstrup Præ- stegaard. Deres Elskværdighed og deres Kjær- lighed mod Børnene bevares endnu i friskt Minde. F r e d e r i k fulgte L u n d b y e i Mark og Skov og var hans lille fortrolige Ven. Han ejede flere Tegninger fra den Tid; en af disse findes aftrykt i „Ude og hjemme“, iste Aargang Nr. 9 . Situa­ tionen er denne, at F r e d e r i k havde forvredet sin A rm ; han gaar ved Vognserup med Husets Datter, S i g n e N e e r g a a r d , — han kjører til Byen til Lægen, og han plukker Blomster. Det lille Land­ skab fremstiller den bekj endte Krogdam ved V ognse­ rup, som S k o v g a a r d malede et smukt Billede af til den neergaardske Familie. L u n d b y e var ikke karrig med sine Tegninger, og vist er det, at F r e d e r i k senere vilde have givet uendelig Meget forat eje d e m , han som lille Dreng har ødelagt og revet itu.

6

L u n d b y e var netop en a f de Kunstnere, han senere som Y ngling o g M and satte højest, ja, han elskede hvert P enselstrøg a f ham. H vor ofte i hans sidste tunge L eveaar kunde det ikke adsprede ham at faa L u n d b y es T egn in ger hen paa S en gen , o g han kunde da læ n ge, længe betragte dem o g sam tidig ford ybe sig i M inderne fra disse Barndom saar. N oget lignende var F orholdet til S k o v g a a r d , o g fra dennes H aand

ejede

F r e d e r i k ogsaa udm æ rkede T in g , fra

Børneaarene saaledes et Portræt a f sin Fader, et a f sin M oders S øster, H e n r i e t t e ,

o g et af

sin egen Søster

V i c t o r i n e

som lille P ig e; de u d­

mærke sig ved en ægte kunstnerisk G jennem - førelse o g have tillige m egen Lighed. Blandt andre værdifulde Bekjendtskaber som efterlode etvarigtMinde, m a a je g her nævne P rofessor H ø y e n s . F r e d e r i k s F

ader havde været Kapellan

h os Provst

W e s t e n g a a r d

iK u n d b y i Nærheden

a f S kam strup; var gift m ed

W e s t e n g a a r d s

D atter, Gi t t e ,

H ø y e n ,

hvilket g a v A nledning

til, at denne stadig kom dér paa E gnen o g da ogsa a ofte gjæ stede o g dette V enskab bevaredes gjennem hele Livet. O m gangen o g Sam talerne m ed for Alt i de kom m ende A ar hans Forelæ sninger havde en stor Indflydelse paa

B ø g h s ; de vare Venner,

H ø y e n o g frem ­

F r e d e r i k baade

/

som Barn o g senere i hans U n g d om , da han oftere kom i

H ø y e n s H us i K jøben h avn ; rime­ H ø y e n s Forelæ sninger den første Im­

ligvis gave

puls til det Studium af Kunsthistorie, som

F r e d e r i k

ofrede flere A ar a f sit Liv paa, ja, som for ham var o g bestandig blev et Kjærlighedsstudium . At det i F r e d e r i k s havde Indflydelse paa h am , at han i sit H jem saå Personligheder som N. F. S.

B arndom saar ogsaa

G r u n d t v i g

og I n g e m a n n ,

kan der ikke være T vivl om.

Blandt

F r e d e r i k s

B arndom svenner m aa

je g nævne F orpagter paa V ogn seru p

N e e r g a a r d

o g dennes udm æ rkede K one,

A n e , født B o s t r u p ;

hos dem tilbragte han ofte m ange D a ge a f G an­ gen, han havde ganske et H jem dér, o g Datteren, den før omtalte

S i g n e , som senere blev Fru m indes ham endnu m ed trofast

W a p p e n h a n s ,

Kjærlighed.

Det var i det H ele en stor Vennekreds, som ofte sam ledes i P ræ stegaarden; H jemm et var ualmindelig gjæ stfrit, o g faa Familier have været saa afholdte som B ø g h s . F r e d e r i k s P a u l D o n s, o g dennes H ustru levede først nogle Aar i B jæ rgby Præstegaards Enke­ sæ de; m en senere flyttede de til Skam strup o g boede dér i Præ stegaarden til deres D ød. rik havde kjære o g g od e M inder, især om sin forældre,

Bedste­

F r e d e ­

6

L u n d b y e var netop en a f de Kunstnere, han senere som Y ngling o g M and satte højest, ja, han elskede hvert Penselstrøg a f ham. H vor ofte i hans sidste tunge L eveaar kunde det ikke adsprede ham at faa L u n d b y es T egn in ger hen paa S en gen , o g han kunde da læ n ge, længe betragte dem o g sam tidig ford ybe sig i M inderne fra disse Barndom saar. N oget lignende var F orholdet til S k o v g a a r d , o g fra dennes H aand

ejede

F r e d e r i k ogsa a udm æ rkede T in g , fra

B ørneaarene saaledes et Portræt a f sin Fader, et a f sin M oders S øster, H e n r i e t t e ,

o g et af

sin egen Søster

V i c t o r i n e

som lille P ig e; de u d ­

mærke sig ved en ægte kunstnerisk G jennem - førelse o g have tillige m egen Lighed. Blandt andre værdifulde Bekjendtskaber som efterlode etvarigtM inde, m aa je g her nævne Professor H ø y e n s . F r e d e r i k s F

ader havde været Kapellan

h os Provst

W e s t e n g a a r d i

K undby i Nærheden

a f Skam strup; var gift m ed

W e s t e n g a a r d s

D atter, Gi t t e ,

H ø y e n ,

hvilket g a v A nledning

til, at denne stadig kom dér paa E gnen o g da o gsa a ofte gjæ stede o g dette V enskab bevaredes gjennem hele Livet. O m gangen o g Sam talerne m ed for Alt i de kom m ende Aar hans Forelæ sninger havde en stor Indflydelse paa

B ø g h s ; de vare Venner,

H ø y e n o g frem ­

F r e d e r i k baade

som Barn o g senere i hans U n g d om , da han oftere kom i

H ø y e n s H us i K jøben h avn ; rime­ H ø y e n s F orelæ sninger den første Im­

ligvis gave

puls til det Studium a fKunsthistorie, som

F r e d e r i k

ofrede flere A ar a f sit Liv paa, ja, som for ham var o g bestandig blev et Kjærlighedsstudium . At det i F r e d e r i k s havde Indflydelse paa h am , at han i sit H jem saå Personligheder som N. F. S.

Barndom saar ogsaa

G r u n d t v i g

og I n g e m a n n ,

kan der ikke væ re T vivl om .

Blandt

F r e d e r i k s

Barndom svenner m aa

je g nævne F orpagter paa V ogn seru p

N e e r g a a r d

og dennes udm æ rkede K one,

A n e , født B o s t r u p ;

hos dem tilbragte han ofte m ange D age a f G an­ gen, han havde ganske et H jem dér, o g Datteren, den før omtalte

S i g n e , som senere blev Fru m indes ham endnu m ed trofast

W a p p e n h a n s ,

Kjærlighed.

Det var i det H ele en stor Vennekreds, som ofte sam ledes i P ræ stegaarden; H jemm et var ualmindelig gjæ stfrit, o g faa Familier have været saa afholdte som B ø g h s. F r e d e r i k s P a u l D o n s, o g dennes H ustru levede først n ogle Aar i B jæ rgby Præstegaards Enke­ sæ de; m en senere flyttede de til Skam strup o g boede dér i Præ stegaarden til deres D ød. rik havde kjære o g g od e M inder, især om sin forældre,

B edste­

F r e d e ­

8

Bedstefader; han har sit Liv igjennem fredet om disse Minder, og jeg maa her nævne, at det var ham en Skuffelse og Sorg , da Pastor K o s t e r i Aaret 1869 skrev og udgav sin Bog om P a u l D o n s , navnlig som G r u n d t v i g s og I n g e ­ m a n n s Ven; thi F r e d e r i k havde selv syslet med den Tanke engang at samle og udgive Alt om Bedstefaderen og paa den Maade sætte ham et Minde. Han fandt K o s t e r s Bog utilfreds* stillende og for P a u l D o n s ’s Vedkommende lidet karakteriserende. — Begge Døtrene H e n r i e t t e og M a r i e D o n s , boede ogsaa i Præstegaarden, indtil de bleve gifte; deres Bryllupper fejredes dér. Hjemmet i Skamstrup Præstegaard var et Ideal for Børnene; det var deres Længslers Maal, da de kom ud i Livet — alle deres varmeste Tanker ofrede de til det. T)ér var der ingen Mislyd, Alt stod dér for dem i Kjærlighedens straalende Lys. Den ualmindelig smukke og store Have med de vide og skjønne Udsigter har set en munter og lykkelig Børneflok voxe op. Hvor elskede ikke baade Gamle og Unge denne Have, ja , hele den skjønne, bakkede, skovrige Egn , F r y d e n d a l s Skove , S k a r r i t s 0 med dens romantiske Omgivelser og alle de andre

9 smukke Punkter, som findes dels i Skamstrups umiddelbare Nærhed, dels nogle Mile derfra. Jeg har ikke kjendt noget Menneske, som i højere Grad var bunden til sin Fødeegn og sit Barndomshjem, end F r e d e r i k ; for ham var hver Plet dér dyrebar, ligesom Mindet om det Barn­ doms- og Ungdoms-Liv, han havde ført dér. Kjærligheden tilsted et stod i nøje Forbindelse med hele hans dybe Sans for Naturen; det var en af Grundtonerne i hans Sjæl, han forstod den, han elskede den, han læste i den som i en aaben Bog. For ham fik det derved en vækkende og dyb Betydning, at hans Hjem laa i en saa rig og naturskjøn Egn. Frederik skrev til sin Morbroder B e r n h a r d D o n s ’ s Bryllup 1859 et Digt om den gamle Egn: I Holbæks Amt ligger en gammeldags Gaard; dens Mure er røde, dens Sale er høje; dens Have er stor, fuld af Træer den staar, hvis Skjønhed saa ofte har glædet vort Øje. Vi Krogdammen finder, ja, tusende Minder fra Fortidens Dage saa mægtig os binder :|: til Vognserup. :|:

1 0

Naar derfra vi drager en Mil kun afsted, da viser sig B jæ rgby saa sm ukt for vort ø j e ; den B y m aa vi tage blandt M inderne m ed ; se „F riheden“ knejser m ed Træ toppe h ø je ! M ed V e m o d o g Glæde vi da ville træde nu hen til det falm ede Enkesæ de, :|: o g „A v le h ø j“ ! :|: O g drager D u herfra en Mil kun paany ad krumm ede Bugter o g bakkede V eje, da kom m er D u hurtig til Skam strup By, hvor alle de rigeste M inder vi e je ; dens Kirke, dens Grave, dens dejlige H ave, o g Bankerne h øje o g Dalene lave :|: o g G irrebjæ rg! :j: H vordan skal vi sam le til M indernes Krans vel alle de gam le o g kjæreste Steder? H vert enkelt jo straaler i F ylde o g Glans, hvert enkelt har set vore S orger o g Glæder. - Jo, alle vil findes, o g alle forbindes, idet ved et Glas vi m ed T a k ville mindes :|: „v or gam le E g n “ ! :|:

11

Der var i F r e d e r i k B ø g h s Hjem alle Be­ tingelser for en lykkelig Barndom, og alle hans aandelige Evner kunde udvikles under harmoniske Forhold; — men én Lykke var nægtet ham : Sundhedens. Han var svag fra Fødselen, og under Trykket af legemlig Svaghed og Lidelse levede han sit hele Liv. Maaske han som Barn mindst kuedes deraf; han havde i Virkeligheden aldrig kjendt til Sundhedens uendelige L ykk e; men over hans Ungdom kastede denne hans Mangel paa Livskraft en mørk Skygge og lagde bestandig Hindringer i Vejen for hans Studium. Han klagede ikke derover, det laa i det Hele ikke i hans Natur; men fysisk Lidelse maa medføre Alvor, og da han fra Barn af havde i sin Natur en forunderlig Dybde, en Lyst til Grandskning, saa udvikledes denne endnu mere i de Forhold, hvorunder han opvoxede. Og dog var han til sine Tider saa glad og livlig, ja , fuld af Spøg og Narrestreger. Livsglæden kunde hos ham have det fyldigste Udtryk. To saa modsatte Naturer forenes vist ikke saa sjældent i et poetisk Gemyt. Indtil sit 9 de Aar var F r e d e r i k i sit Hjem og blev dér undervist af sin Fader og Ma r i e D o n s , der var ham en kjærlig Tante og stod ham nær som en trofast, moderlig Veninde, ogsaa

1 2

senere, da hun blev gift med sin Fætter, R u ­ d o l p h B i æ d e l . Deres Hus var da ganske som et andet Hjem for F r e d e r i k , og disse to kjære Slægtninge elskede ham , som havde han været deres eget Barn. Ogsaa den ældste Søster, H e n r i e t t e D o n s , var imidlertid bleven gift med sin Fætter, N i ­ c o l a j G o t t l i e b B i æ d e l , (senere Præst ved Abel Cathrines Boder og Garnisonskirken). De boede i Kjøbenhavn. B i æ d e l levede dengang af at undervise i Skoler og manuducere Studenter; tillige havde de Pensionærer i Huset, mest Drenge. Til deres Hjem kom Frederik, 83Ai Aar gammel, for at bruge en Kur med Bade for sit Helbred. I Avg. 1845 skriver da H e n r i e t t e B i æ d e l om ham til sin Søster: „Jeg maa i Dag tale et Par Ord med D ig , kjæreste Charlotte, og med Dig, Bøgh, om Eders D reng , som dog er os Alle saa kjær. Det er jo , Gud ske L ov, en stor Glæde at kunne fortælle Eder, at F r e d e r i k befinder sig saa kjendelig bedre ved Badene; hans hele Ydre er saa langt sundere, stærkere og livligere, og vi have Alle den T ro, at han i høj Grad samler Kræfter. Da nu Sagerne staa saaledes, vil min kjære N i c o l a j og jeg proponere Eder at lade F r e d e r i k blive hos os og begynde en ordentlig Undervisning, som han jo, naar Helbredet tillader

13 det, kan have godt af. I vilde i Sandhed for­ undre Eder, saå I, med hvilken Livlighed og Lyst han nu læser 6 å 7 Gange saa lange Lektier i sin Fædrelandshistorie til N i c o l a j , som han, efter M a r i e s Sigende, før har kunnet overkomme. Han er selv meget glad ved at kunne lære saa hurtig, og i det Hele taget er Drengen levende for Alt, som vi ikke før have kjendt ham. Hvor han er, hører og ser han efter Alt og fortæller os da herhjemme derom. Et lille Bevis maa jeg fortælle Eder: Forleden hos G r u n d t v i g s var H. C. A n d e r s e n bleven omtalt; hvad han om ham havde hørt skrev han sig bag ø r e t, og næste Dag, da A n d e r s e n just atter blev omtalt her, kom han med sin Dom over dennes Arbej­ der. O r l a L e h m a n s Sag har stor Interesse for ham. Den schlesw igholstenske Sag beskæf­ tiger ham ogsaa, ja, Alt har han Øje og Øre for nu, han er stærkere. Med Guds Hjælp vil han derfor efter denne Sommer blive saa rask, at han kan begynde en stadig Undervisning. Vi ere her enige om , at F r e d e r i k i alle Henseender vil have godt af at blive her i Byen. Han er ikke af de Drenge, som kan blive livlig om Vinteren paa Landet. Han har ingen Interesse for Heste, Køer, Vogne o. s. v., han er jo kun henvist til at lege med sine smaa Søstre; derimod tro v i, at

H han blandt andre Drenge og i Omgivelser, som passe for hans Interesser, vil lettere udvikles og faa Lyst til at lære Noget. Tro nu ikke, kjæreste Venner, at vi vil danne en forskruet, stiv Person af Eders Dreng. Nej — vil I betro ham til o s , saa skal han faa Lov til at udvikle sig jævnt og naturlig og ikke blive ansporet til at aabne øjnene for Andet end hvad der hører til hans Alder. D isse Smaatræk, som jeg har an­ ført, er kun, for at lade Eder s e , hvorledes han u d e n O p f o r d r i n g hører efter Alt. Dersom I nu bestemme Eder til at lade ham blive herinde, saa vil N i c o l a j foreslaa B ø g h at lade ham i Vinter gaa i Melchiors Skole. N i c o l a j har selv været Lærer i den Skole, han kjender den altsaa og vil anbefale den som god; — men saa maa B ø g h imidlertid gjøre Alt for til Foraaret at faa hos M o 11k e en Plads til F r e d e r i k i Efterslægtens Skole, da han jo saa vistnok kunde begynde dér. Kjære Venner, gid I nu vilde modtage vort Tilbud! Som vort Hus nu er indrettet, saa har det jo aldeles ikke Noget at sige for os at have den lille Dreng. — I behøve aldrig at tænke paa den pekuniære Side af denne S a g , og Sandhed er det, at det vil være N i c o l a j og mig en stor Glæde at modtage Eders Barn, hvis Ve og Vel ligger os saa inderlig paa Hjærte.

15 O vervej nu A lt, o g bestem selv! Se i vort F orslag kun det kjærlige Sind, vi have til Eder o g Eders D re n g , o g ingen store M eninger om vore egne Kræfter, kun det inderligste ø n s k e om Guds Hjælp til ethvert F oretagen de, o g derfor ogsaa hans Hjælp til at m odtage Eders Barn o g være for det, hvad vi efter bedste Evne form aa.“ Det Tilbud, som her saa opofrende o g kjær- lig blev g jo rt, m od toges da m ed stor T aknem ­ lighed o g Glæde af navnlig M oderen , m egen Overvindelse o g S org at sende sin elskede D ren g saa tidlig fra H jem m et; havde hun ikke kunnet sende ham til den Søster, der vilde m odtage ham som en S ø n , var det næppe sket. F or F r e d e r i k selv var Adskillelsen fra H jem ­ met o g alle de sm aa S øskende m eget svær. Et lille T ræ k, som viser hans dybe Følelse for M o ­ deren, husker hun endnu. Paa V ejen ind til K jøbenhavn overnattede hos n ogle V enner. D a han om Aftenen skulde i Seng, gik K onen i H uset ind for at se til ham, o g han stod da tavs o g tankefuld m ed sit T ø j paa, o g det var, som om han ikke kunde klæde sig af. H un bad ham b egyn d e o g hurtig kom m e i S en g ; han saa da paa sine Klæder o g sagde langsom t: „D e Baand har min M oder bundet.“

B ø g h s , skjønt det kostede,

F r e d e r i k m ed sin Fader

16

Frederik fandt sig snart tilrette i det k ø b e n ­ havnske L iv , o g hans S k olegan g blev ham en Glæde, Han kom ind i „E fterslæ gten“ o g naaede dér snart op til de første Pladser i Klassen. Han gik om trent hele Skolen igjennem som D u x o g m od tog efter enhver a f Skolens Exam iner B øger som Præmie. Han læste m ed overordentlig Lethed o g vandt i ualm indelig G rad baade sine Læ reres o g Skolekamm eraters Kjærlighed. Skolens Rektor, G eografen P rofessor F r i e d e n r e i c h , Kjærlighed til o g Interesse for F r e d e r ik ; je g véd, at han udtalte disse F ølelser i de varm este U dtryk til min Onkel, N i c o l a j B i æ d F r e d e r i k . F r i e d e n r e i c h yndede at have ham om sig i sit Inspektørværelse i M ellem bygningens S tu eetage, hvor ofte gik ham tilhaande m ed Ordningen af K arak­ terbøger o g D eslige. Blandt hans Læ rere vil je g her kun nævne L u d v i g M y n s t e r , der gjennem flere K lasser underviste ham i D an sk ; hans fin e, ædle Natur tiltalte F r e d e r i k i høj Grad, o g de bleve senere Venner. H ans kjæreste V en fra Skoleaarene var C h r i s t i a n Øs t , S øn a f Urtekræmm er A. G. Ø s t i K b h v n .; det V en sk a b , som forbandt d em , fort­ sattes lige trofast gjennem Aarene. F r e d e r i k var el, o g de gjengjæ ldtes i rigeligt Maal af B iskop M y n s t e r ,

havde stor

F r e d e r i k

S øn af

en stadig Gjæst i de gamle ø s t ’ s Hus, og han nød dér en Kjærlighed, som han altid var tak­ nemmelig over. Det E n e ste , som forstyrrede hans Skoleliv, var en bestandig tilbagevendende Sygelighed og Feber, som ofte holdt ham hjemme og bandt ham til Sengen mange Dage ad Gangen. Han kunde da ligge og sove uafbrudt næsten uden at tage Føde til sig. Da O e h l e n s c h æ g e r døde d. 20 de Jan. 1850 , vare Disciple fra de fleste af Kjøbenhavns Skoler tilstede ved Sørgehøjtideligheden i Frue Kirke, og Eleverne fra „Efterslægten“ havde da den nær­ meste Plads ved Kisten, paa hvilken de havde lagt en Sølvkrans — O e h l e n s c h l æ g e r var jo nemlig selv udgaaet fra denne Skole -— F r e d e r i k var blandt de Udvalgte, og han fulgte den store Digter til Graven. For ham blev dette en Begi­ venhed, som prægede sig dybt i hans Sind. Da H. P. H o l s t paa „Efterslægtens“ Fødselsdag den 4 de Marts 1850 holdt sin Mindetale over O e h l e n - s c h l æ g e r , v a r . F r e d e r i k meget begejstret over hans Ord og fik ved denne Lejlighed ligefrem Kjærlighed til H o l s t . Han fandt endogsaa i sine seneste Aar Nydelse ved at tilbagekalde denne Tale i sin Erindring. Han var allerede tidlig fortrolig med O e h l e n s c hl æ g e r s Værker og nærede en overordentlig Kjærlighed til ham som

18 Digter, en Følelse, der steg til den højeste Be­ gejstring. O e h l e n s c h l æ g e r var for ham ikke alene Digterkongen, men Aabenbaringen af Poesi, Skjønhed og Renhed. I hans Øjne stod Ingen ved Siden af „Skjaldenes Adam“ , og denne Fø­ lelse undergik ingen Forandringer i hans senere Liv. F r e d e r i k havde ikke saa lidet Talent for Tegning — han gik altid med Tegneredskaber hos sig og udførte mange fine smaa Billeder, saaledes Omrids af Egnen ved Skamstrup og gamle Bygninger, som interesserede ham , f. Ex. Raadhuse i Provinsbyer — han kunde da timevis sidde stille ude i Naturen og beskæftige sig med Sligt. Da jeg var henved 14 Aar, kom jeg i Som ­ meren 1850 til Kjøbenhavn i Besøg hos B i æd el s, og da saas F r e d e r i k og jeg for første Gang. ( B l æ d e l s boede da i Gothersgade, gi. Nr. 23 , nu 1 4 , paa højre Haand ikke langt fra Kongens Nytorv.) Min Fader, Sognepræst N i e l s M u n k P l u m , Søn af Biskop F r e d e r i k P 1u m , var gift med I C h a r l o t t e E l i s a b e t h B l æ d e l , Datter af Pastor L u d v i g V e r n e r B l æ d e l i Assens. Min Mormoder var en Søster til P a u l D o n s , saa m i n Moder og F r e d e r i k-s Moder vare Søskende­ børn. Jeg er født den 17 de Septbr. 1836 og er den

19 Næstældste af en stor Børneflok. Da jeg kom til Kjøbenhavn, var det Sommerferie, og F r e d e r i k var altsaa rejst bort til sit Hjem. Jeg gik lidt ene om , da Ingen havde Tid til at tage sig ret af mig. Tante J e t t e (Fru B i æ d e l ) sagde ofte til mig: „Var dog F r e d e r i k hjemme, saa skulde Du nok more D ig; han kunde gaa med Dig paa alle Museerne.“ Endelig kom han da — jeg saå med Forbavselse en lille, spinkel, bleg Dreng med rødligt Haar, en ly s, zart Hudfarve, blaa, klare Øjne, fine, bløde Ansigtstræk og navnlig en smuk, udtryksfuld Mund. Han var omtrent et Hoved mindre end jeg selv. Var det h a m , som skulde vise mig Museerne? Jeg troede, Tante havde villet narre mig. Vi stode Begge som to for­ legne Børn overfor hinanden — vi begyndte med at sige „De“ til hinanden; men det fortrolige „Du“ kom allerede Dagen efter frem, — og vi bleve snart gode Venner og Kammerater. Aldrig har jeg set Kjøbenhavns Museer og Malerisam­ linger grundigere end i de U g e r , F r e d e r i k of­ rede paa at gaa rundt og vise mig dem. Jeg var forbavset over hans Kjendskab til Alt og maatte snart erkjende hans Overlegenhed baade i Kundskaber og Forstand. Jeg blev i B 1æ d e 1s Hus et Aar igjennem og fik Undervisning dér. Det' var et sjældent lykkeligt og udviklende Aar for m ig;

2 0

B i æ d e l s vare kjærlige mod mig, og F r e d e r i k og jeg betragtede hinanden snarere som Søskende end som Fætter og Kusine, vi læste meget sammen og vare aldeles hinandens Fortrolige. Jeg husker saaledes, at vi studerede forskjellige Digterværker; han fandt det nemlig en stor Mangel hos mig, at jeg foretrak Prosa for Poesi. Jeg havde, for­ underlig nok, slet ingen Opfattelse af C h r i s t i a n W i n t h e r og A n d e r s e n , hverken den Førstes Lyrik eller den Sidstes Æventyr gjorde stort Ind­ tryk paa m ig; F r e d e r i k aabnede mit ø je og ø r e for dem. Med Flensyn til O e h 1e n s c h 1æ g e r vare vi derimod fuldt enige — jeg havde fra Barn læst hans Værker sammen med min Fader, der elskede ham som Digter. Flvem vi ikke kunde blive enige om , var I n g e m a n n ; F r e d e r i k foretrak hans Digte, og jeg havde et barnligt Sværmeri for hans historiske Romaner, som F r e d e r i k til min store Ærgrelse og Sorg gjorde Nar ad og kritiserede skarpt. F r e d e r i k var flere Gange den paafølgende Vinter meget sy g ; naar jeg kom hjem fra min Undervisning, sad jeg da inde ved hans Seng og læste for ham eller søgte at adsprede ham paa enhver Maade. Plans Sind var tilbøjeligt til Me­ lankoli, naar han saaledes U ge efter U ge laa sy g og lidende hen; — jeg erindrer, hvorofte vi to

2 1

Børn da fordybede os i de alvorligste Grandsk- ninger, f. Ex. om Døden og Livet efter dette. Blev han rask, da rystede han alt Tungsind af s i g , og hans muntre Sang lød gjennem hele Huset — Kupletterne af H e i b e r g s Vaudeviller vare den Vinter hans Yndlingssange. Han begyndte i dette Tidsrum selv at skrive smaa Digte og prøvede paa at lave Komedier; jeg tror nok, jeg beundrede disse Frembringelser. — F r e d e r i k havde foruden B 1æ d e 1s Hus et andet Hjem i Kjøbenhavn hos sin Farmoder, Fru B ø g h , født F o g , Enke efter Amtsprovst B ø g h i Herfølge. Hun levede sammen med sin ugifte Datter, S o p h i e , og de boede først ved Nørrevold, senere i Det harboeske Frue-Kloster i Stormgaden. Bedstemoderens Hjem var over­ ordentlig hyggeligt og hun selv en udmærket rar Karakter, samvittighedsfuld og forstandig. Hendes Hus blev for F r e d e r i k Forbindelses­ leddet med hele hans Faders Familie. Han til­ bragte, naar han var i Kjøbenhavn, to Aftener om Ugen hos sin Bedstemoder, og de spillede da som oftest Whist. F r e d e r i k og senere N i c o l a j B ø g h , da han kom ind til Byen, bidroge meget til at oplive hende og Datteren med deres friske, ungdommelige Livlighed. Et Brev fra H e n r i e t t e B i æ d e l til C h a r ­

2 2

l o t t e B ø g h fra Marts 185 1 giver et tro Billede af F r e d e r i k s Liv i B 1æ d e 1s Hus i de Aar. Hun skriver: — — „Til Svar paa al Din Taknemlighed i Anledning af vor kjære F r e d e ­ r i k , da kan jeg kun sige Dig hvad der er. saa sandt, saa ærligt, at have vi bevist F r e d e r i k et Gode ved at have ham hos o s, saa gjengjæl- der han det ogsaa ved sin Flid, sin Opførsel og al sin Elskværdighed — vi have jo kun Glæde af ham, aldrig nogensinde en Sorgens Time, kun, naar han er svag. S e , min lille Søster, maa dette ikke være en usigelig Glæde for os at have et saadant Barn, hvem vi saa ganske be­ tragte som vort eget, og dertil: dette Barns For­ ældre ere vore elskede Venner. Jeg vil ganske hemmelig hviske Dig i Øret: vi ere egentlig for­ fængelige, stolte af vor kjære F r e d e r i k — han er jo et Lys ved Siden af alle andre Jævnaldrende og dertil et elskeligt Barn. Ja, Charlotte, I maa i Sandhed være taknemlige over, at Gud har givet Eder denne store, ubeskrivelige Lykke, at Eders ældste Barn er udrustet med saa store og gode Sjælsevner. Hvad hjalp ham dog alle Verdens Herligheder imod den Skat, som Gud i sin store Naade har beriget ham med. N i c o l a j og jeg have rigtignok i denne Tid haft et nyt Bevis paa F r e d e r i k s Dygtighed, som jeg nu

23 id ag, da han er paa B an e, m aa fortælle. D er skal af ham o g n ogle a f hans K amm erater om kort T id spilles K om edie. D er blev raadslaaet i det U endelige o m , hvad de skulde spille; m en de m ange D renge kunde ikke blive en ige; dette blev F r e d e r i k kjed a f, o g pludselig faar han den Ide, som han siger: „D et kunde væ re K om ­ m ers at skrive en K om edie selv.“ H an skriver i en utrolig Hast en , uden at vi ane det — o g da den er fæ rdig, fortæller han o s , at nu vare de bievne enige, da en af hans Kamm erater havde skrevet en K om edie for dem. Han læser den for os, o g vi bleve forbavsede over, at en D reng havde skrevet d en , o g tilføjede: „Ja, har en D reng skrevet d en , saa erklærer je g ham for et G en i, et udmærket H o ­ v e d ; vel ser je g store Fejl deri, M angler i den o g den R etning, m en uagtet alt Dette er der stort Talent o g m egen D ygtigh ed .“ — Til al denne Virak forholdt m en næste D a g , da je g var alene m ed ham o g s a g d e : „V il D u heller ikke betro m ig Forfatterens N avn ?“ , da brast H em m eligheden, o g han præ­ senterede sin egen Person. N u kan D u da b e ­ gribe, at N i c o l a j o g je g fik en Forskræ kkelse sig e : „D et er um uligt“ ; ved F r e d e r i k s tagne Forsikring troede

N i c o l a j blev ved at

gjen -

N i c o l a j det d o g , m en

F r e d e r i k sig tappert;

24 over alle de Lovtaler, han m ed egne ø r e n havde hørt. N i c o l a j blev virkelig betuttet i det, o g je g fik m ig paa Kanten a f F r e d e r i k s Aftenen en lille fortrolig Samtale om H ovm od , F orfæ n geligh ed, om den N aade at væ re g od e G aver b e tro e t, m en da og sa a at væ re H erre over dem o g ikke glem m e Giveren. forsikrede m ig , at je g kunde væ re rolig, o g han bad o m , at det maatte vedblive at væ re en H em m elighed, hvilket N i c o l a j o g je g da strax gik ind p a a ; thi det er jo den eneste M aade, hvorpaa det kan undgaas, at han bestandig hører R os. Det blev altsaa bestem t, at kun i hans H jem o g paa Næsset skulde H em m eligheden betros. S ynes I ikke o g s a a , kjæreste Venner, at denne H em m elighed b ø r bevares saaledes for hans S k y ld ; vi ere saa angest for h am , da han baade i Skolen o g nu ogsa a her i det daglige Liv bestandig m aa føle, hvor han i alle aandelige H enseender staar over S. o g B. — han er altid, her o g dér, den Belærende, den V æ kkende iblandt dem — o g dette g jø r jo d o g , at han ofte m aa blive opm æ rksom paa sig selv , — (o g hvor kjær F r e d e r i k end er os, saa kunne vi jo ikke næ gte, at han d o g er lidt „V igtigh an s“ — at han er det, er jo alligevel rim eligt, fordi han er forud for sin A ld e r ); m en derfor synes je g o g -

S en g om

F r e d e r i k

25 saa, det m aa blive en Sam vittighedssag for alle Os, som elske ham, at vaage over hans Y d m y g ­ hed o g B eskedenhed.“ — — — Efter denne lille B egyndelse m ed Skolekom edien var det, som om Isen var brudt, o g F r e d e r i k skrev nu a f H jærtens L yst Digte og Fortællinger. Det var hans M orskab o g F o r­ nøjelse i Fritiden; m en Skolen blev derfor ikke forsøm t — han var bestandig den sam m e flittige E lev, o g hvad der f. Ex. interesserede ham i høj G rad, var M atem atik; han havde et afgjort Talent for denne V idenskab, o g det kunde næsten lige saa m eget m ore ham at løse en vanskelig matematisk O pgave som at studere D igterværker eller selv skrive Digte. Skoleaarene gik saaledes, naar undtages de S ygdom sperioder, som indtraf, lykkelig o g let for F r e d e r i k . H an fik , foruden til sine Studier, ogsaa T id til at pleje O m gan g m ed flere Familier o g sluttede V enskab m ed disse, et V enskab, som for de flestes V edk om m en de bevaredes gjennem Aarene. Fra B i æ d el s Hus fik F r e d e r i k

tro­

faste V enner i P rofessor Dr. m ed. der var m egen Sym pati m ellem Dr.

L e h m a n n s ;

L e h m a n n

og F r e d e r i k ,

o g trods den store F orskjel i L e h m a n n ham d o g allerede

Alder behandlede

fra hans U n gdom næsten som en V e n , ja , han

26 var overordentlig elskværdig imod ham og har baade som Læge og som Ven staaet ham hjær- telig nær fra hans første Drengeaar i Kjøbenhavn og lige til hans Død. F r e d e r i k følte sig fuld­ komment hjemme i L e h m a n n s Hus, og al den udmærkede Musik, han nød dér, var ham en Glæde. L e h m a n n har en god Samling af Kunstsager: Malerier og Tegninger, og er Kunst- kjender. F r e d e r i k havde allerede fra sin tid­ ligste Ungdom en levende Interesse for alle de skjønne T ing, der bedækkede Væggene i L e h ­ m a n n s Hjem, og de mødtes ogsaa paa dette Omraade i fælles Interesser. Fru L e h m a n n med sin indtagende Elskværdighed og Sønnerne og Døtrene tiltalte ham meget; han skrev i 1875 en Bryllupssang til Datteren N a n n a , som blev gift med Musikeren A x e l Li eb m an n. I dette D igt, som findes senere i denne Bog mellem F r e d e r i k s D igte, omtaler han det musikalske og skjønne Hjem, hun udgik fra. I ø s t ’s Hus lærte F r e d e r i k E m i l og Ca r l B l o c h at kjende, og dér lagdes Grunden til det varme V en sk ab , som gjennem Aarene forbandt ham med dem. F r e d e r i k har i Illu­ streret Tidende Nr. 301 og i „Fremtidens“ Ny- aarsgave for 1873 skrevet C a r l B l o c h s Bio­ grafi og deri omtalt sit Venskab for ham fra

27 Drengeaarene; faa Mænd har han følt sig bunden til som ham. Fra mange af hans Breve vil man s e , hvorledes Samlivet med C a r l B 1o c h i hele F r e d e r i k s Ungdom, ja, gjennem en stor Række af Aar, var en Rigdom for ham. Ogsaa Em i l B l o c h stod ham meget nær, og de sympati­ serede næsten altid i Bedømmelsen af Kunst. Fra B i æ d e l s Hus fik F r e d e r i k Venner i J e r i c h a u s . Dette geniale Kunstnerpar tiltalte ham i høj Grad, han kom fra Drengeaarene over­ ordentlig meget i deres Hu s, følte sig hjemme dér, delte alle deres Interesser og tillige deres Glæder og Sorger — han har i fuldeste Maal nydt al den Friskhed, hele det ejendommelige Liv og den Aand, som udstraalede fra deres Hjem. Nogle enkelte af de mange Breve, som ere vexlede mellem Fru J e r i c h a u o g F r e d e r i k , ville fortælle om , hvor nær han stod hende og dem Alle. I deres Hu s, ligesom ogsaa i L e h - m a n n s og senere i M a r t i n H e n r i q u e s ’ s , kom han sammen med mange Kunstnere og andre begavede Mænd og Kvinder. Bekjendt- skabet med H. C. A n d e r s e n , V i l h e l m Ma r - s t r a n d , Co nr a d s e n , T h o r a l d L æ s s ø e , L. N. A b r a h a m s , A n t o n M e l b y e , G a d e og mange Andre stammer saaledes fra J e r i c h a u s

28 Hus. L æ s s ø e blev ham lige til sin Død i 1878 en kjær, tro Ven. Allerede fra Skoleaarene havde Teatret en overordentlig Tiltrækning for F r e d e r i k , han kom der ofte og fulgte med Liv og Begejstring Fremstillingerne paa vor nationale Scene. Det er mærkeligt nok , men jeg kan med Sandhed s ig e , at han holdt omtrent ligemeget af alle Kunstarter: Skuespil, Opera og Ballet. F r e d e ­ ri k saå Mere i Balletten end de fleste Mennesker ellers gjøre, og han var en varm Beundrer af B o u r n o n v i l l e . Al den plastiske Skjønhed, der udfoldede sig i dennes Kunst sammen med Musikkens bedaarende Magt, tryllede ham ligesom ind i en poetisk Feverden, som han elskede. Han dansede selv med en sjælden Færdighed og Skjønhed, ja , med et Liv og en E legance, som kun en lidenskabelig Elsker af Dansen er i Stand til at udfolde. Det var ikke alene Dans i Almin­ delighed, der havde dette Trylleri for ham , nej, han lærte og udførte store So lod an se, f. Ex. spanske Danse med Kastagnetter, og han be­ nyttede disse med kunstnerisk Færdighed. Senere i Aarenes Løb bragte H. C. A n d e r s e n , da han havde været i Spanien, spanske Kastagnetter hjem med til ham , og disse benyttede han da, naar han ret vilde more sig.

29 H ans store Kjærlighed til M usik faldt sam ­ men m ed den til D a n s , han havde en over­ ordentlig s m u k , blød o g sym patetisk Stemm e, og hans m usikalske ø r e var fint o g skarpt. At synge o g danse var Natur for h am , o g flere G ange har je g hørt ham sige halvt i A lvor o g halvt i S p ø g : „D er er d o g gaaet en Balletdanser tabt i m ig “ .

F r e d e r i k dansede som D reng

nogle Vintre h os Fru

R o s a P r i c e

o g gjorde

derved nærm ere Bekjendtskab m ed hende o g hendes B ørn , ligesom og sa a m ed Fru

F l o r a

Pr i c e s .

H an k om i flere A ar som Student

m eget i R o s a P r i c e s

H u s ; især var det d o g

Datteren, senere gift m ed D ok tor H a ­ g e n , som fæ ngslede ham ved sin fine, sjælfulde Ynde o g den D ybd e o g A lvor, han fandt i hendes Natur. O gsaa K usinen, J u l i e t t e P r i c e , meren boed e i V ed bæ k , b esøgte han dem ofte, o g han elskede Naturen d ér, det stille, idylliske L an d liv, den aabne Strand o g de henrivende Skove om T rø rø d o g F olehave. Sin Kjærlighed for E gnen ved V edbæ k delte Tante J e t t e ; je g har fundet varm e Udtalelser derom i Breve fra hende til h a m ; i det Hele vare de T o næsten altid enige i deres Opfattelse af Naturskjønhed. — A m a l i e , han sig m eget tiltalt af. Naar

følte

P r i c e s om S om ­

F r e d e r i k m ed

30 Jeg besøgte i 1854 Kjøbenhavn og B l æ d e l s Hus og tilbragte nogle Efteraarsmaaneder dér. F r e d e r i k og jeg mødtes paa den samme for­ trolige Maade, som da vi vare Børn, og havde megen gjensidig Glæde ved at udvexle Tanker og Ideer. Jeg var ofte i Det kgl. Teater, og jeg delte i fuldeste Maal F r e d e r i k s Sværmeri for M i c h a e l W i e h e . F r e d e r i k var ret rask det Efteraar, vi spaserede lange Ture sammen og nøde Livet, som man gjør det, naar man med attenaars ø jn e ser paa Tilværelsen. I B l æ d e l s Hus var en ikke saa lille Børne­ flok voxet o p ; F r e d e r i k holdt meget af dem, og han havde store Gaver til at vinde Børns Kjærlighed. B l æ d e l s Børn stode ham altid nær, og han betragtede dem i mange Henseender som sine Søskende; især var den ældste Datter, A n ­ n a , som var et saa livligt Barn, hans Yndling og senere hans lille Veninde; men dem alle holdt han af Hjærtet a f, og senere i Livet var det ham en stor Glæde, naar det gik dem godt. B l æ d e l s Hus var dengang ogsaa blevet for­ øget med F r e d e r i k s 7 Aar yngre Broder, N i c o l a j . — I de første Aar, N i c o l a j B ø g h var i Kjøbenhavn, var Forskjellen i Alder mellem F r e d e r i k og ham for stor til, at man kunde kalde dem Venner; men senere bleve de dette,

31 og da de faldt sammen i de fleste aandelige Interesser og i det Hele vare meget beslægtede Naturer, saa havde de gjensidig Glæde af Sam­ livet, og den broderlige Kjærlighed, som forbandt dem, har for dem Begge beriget deres Liv. Naar F r e d e r i k i Ferierne var hjemme i Skamstrup, hørte det med til hans Fornøjelser at besøge Bønderne; han havde megen Sans for deres Levemaade og Natur, han holdt af den sjællandske Bonde og forstod ganske udmærket at tale med ham og gaa ind paa hans Interesser. I de efterfølgende Breve, hvori han omtaler Bøn­ dernes Liv, ser man nærmest hans Fornøjelse ved at gjengive det Komiske, han fandt hos dem; men han havde i Virkeligheden ligesaa megen Sans for den brave, jævne Naturlighed og Elsk­ værdighed, som den danske Bonde er i Besiddelse af; dennes rolige, lidenskabsløse Livsopfattelse og den simple Resignation og T ro, som saa ofte findes hos ham , vakte al F r e d e r i k s Sym ­ pati. F r e d e r i k s V en , C h r i s t i a n ø s t , havde forladt Skolen og var kommen til Falster forat lære Landvæsenet; til ham skrev han i Juli 1855 fra Skamstrup: „Jeg rejste i Fredags ud til mit kjære Hjem. Alt i Torsdags tog jeg til Roeskilde,

3 2

h vor je g ganske uventet traf F ader, der var til Landem odet. Jeg maatte derfor opholde m ig hele T orsd a g en i R oeskilde, besaå da Om egnen, var paa „B jæ rget“ o g b esøgte endelig Kirkegaar- d en , hvortil m an kom m er ind gjennem K lokke­ rens K øk k en , o g je g plukkede M os a f Grav. T idlig F redag M orgen kom je g til mit H jem , h vor je g fandt Alt godt. -H erude lever je g ret i idyllisk Ro. H veranden D ag er je g til B øndergilder, h v ora f her er en ualmindelig M æ ngde i denne Tid. I S øn d ags o g M andags var je g til et um aadeligt B arselgilde, h vor je g i en saadan Grad dansede m ed sam tlige B ønder­ p iger, at der ikke var Hélt a f mine S ko til om M andagen, o g je g maatte derfor laane et Par af min M od ers, der, mellem o s sa g t, klædte m ig „bandsatisk g o d t“ . M ed en P olka, ' saa hun nær havde tabt Næse o g M u n d; ja, det er sandt, nu véd D u jo ikke, hvem Ma r i e er; — det er H a n s O v e s e n s o g forresten har hun brune ø jn e o g L om m etør­ klæde, hvilket er n oget ganske Ualmindeligt. Paa Fredag, L øverdag, o. s. v., en U ges T id igjennem , skal je g „til G ilder“ h os J o h a n O v e s e n s S i d s e ; hun skal giftes m ed en S k ræ d d er, o g derfor skal hun have „D an sebal“ . Hvilke Sko je g skal faa, véd je g ikke; thi min M oders led saaledes i

W e y s e s

Ma r i e svingede je g i

Datter,

33 Mandags, at de næste Morgen maatte til Sko­ mageren. Du ser saaledes, at jeg har det strængt nok herude, eftersom jeg dog skulde pleje mit Korpus, som led meget ved den slemme Artium, der slog 9 Mennesker ihjel og kun gav Laud til l af 26 . Nu faa vi at s e , hvorledes det gaar mig næste Aar.“ -------- — I et Brev 8 Dage efter, skriver han til Samme: — — „Jeg var da saa til „Dansebal“ i Fredags og Loverdags hos J o h a n O v e s e n s S i d s e , hvor jeg atter traf den brunøjede Ma r i e , dansede atter med hende og kom saa vidt i hendes Gunst, at der vist ingen Tvivl er om, at jeg faar Gaarden og maaske enD el af Besætningen med. Og det er nu en god Gaard; „Knøsen“ *) ligger paa Lodden, og Udsigten er mageløs. At udmale denne Idyl skal jeg imidlertid overlade til Din egen rige Fantasi. Paa Søndag er jeg bedt til Barselgilde nede i Bennebo; men dér tror jeg ikke, jeg kommer; thi M a r i e indfinder sig ikke. Forresten trave Fader og jeg omkring hos Bønderne og gjøre Aftenbesøg, hvilket interesserer mig meget; det er morsomt saaledes at komme midt ind i deres Liv og Sy ssel, at se deres Marker og høre deres særegne AJaade at frem-

') Et af Sjællands højeste Punkter.

3

34 vise Alt paa. Ved et saadant Besøg faar man næsten altid Smørrebrød, surt 01, gammel Vin og Te. Igaar Aftes besøgte vi en meget vakker Bonde, som har en aparte smuk Mark, der gaar lige op i Skoven. Her var Anretningen, der jo unægtelig er det komiske Moment i Besøget, meget fin, ja, man var i den Grad flot, at man opvartede med varme Vafler; dog var denne Anretning kun lidet bevendt mod en , som Fader fortalte mig, han havde modtaget, og som morede mig saa meget, at jeg ikke kan lade være at meddele Dig den. Først Smørrebrød, surt 01, gammel Vin etc., derpaa Kaffe, saa T e , og en­ delig Klokken 1 1 V 2 om Aftenen Chokolade, som Fader naturligvis maatte nyde, da et Afslag vilde have været i høj Grad fornærmeligt. Du ser saaledes, at mit Liv er fuldkomment idyllisk; jeg er sluppet for Teselskaber indtil iaften, da jeg skal til en Proprietær her i Nærheden. I Torsdags gjorde vi en Skovtur til Løvenborg, hvilket jeg ikke fandt saa smukt, som Rygtet melder.“ -------------- Jeg har i F r e d e r i k s Skitsebog for Somren 56 fundet følgende Digt:

35 H a n s O v e s e n s Mar i e . Jeg mægter knap at sige, hvor yn dig hun ser ud, den el’veaars Marie, min favre lille B ru d ; hun er saa fin o g prud, o g saa er hun tillige en aandrig lille Pige o g rank som Poplens Skud. Paa T on ers lette V inger hun flyver elsk ovsvarm ; i D ansen hun sig svinger, let klynget til min Arm . I D ansens vilde Larm , m ens V iolinen klinger, et Suk hun næ ppe tvinger fra hviden Jom frubarm . Jeg tror bestemt, hun sukker for m ig saa tit i L ø n ; i H jæ rtedybet v u g g er sig m angen E lskovsbøn. I Lunden, frisk o g grøn, til m ig hun B lom ster plukker, m ens T aaren huldt bed u gger den runde Kind, saa skjøn.

3 *

36

V ed S koven s svale Kilde hun sætter sig saa tyst, hvor F u glesan ge milde in dgyde Hjærtet T rø s t; da aander hendes Bryst saa let, im ens den lille G ud A m or sidder stille o g syn ger Elskovstyst. Jeg kan ej læ nger bie end otte lange Aar, da fører je g Marie til Faders Præstegaard. O g om de brune Haar den sød e lille Pige har slynget M yrter rige, før hun til Kirken gaar.

Naar da min lille Kvinde har givet m ig sin T ro,

fra Brudehuset inde M usikken tyder fro.

O g da véd je g nok T o , som er saa glad i Sinde ved W ienervalsens Minde i Svigerfaders Lo.

37 „Efterslægten“ var dengang kun en Realskole; F r e d e r i k læste da Latin og Græsk hos Uni­ versitetsbibliotekar G u n d o r p h , der dimitterede ham som Student. G u n d o r p h var en ældre, gemytlig Mand, som F r e d e r i k havde megen Godhed for. De læste paa Biblioteket ovenover Rundekirke. Her kom F r e d e r i k paa Parti med F r e d e r i k A l g r e e n - U s s i n g , Søn af Kon- ferensraad T a g e A l g r e e n - U s s i n g . Der ud­ viklede sig et varmt Venskab mellem de To, og U s s i n g s sjældne Begavelse og glimrende Vid udøvede en overordentlig Tiltrækning paa F r e ­ de r i k . F r e d e r i k skulde have været Student i Sommeren 18 56 ; men Sygdom forhindrede ham i at gaa op til Examen, saa han først dimitteredes til Nyaar 18 5 7 ; han fik 2 den Karakter, og samme Aar tog han den filosofiske Examen. — Han skriver i Marts 1856 til sin Tante, Ma r i e B l æ d e l paa Næsgaarden: „Min kjære, elskværdige Tante Ma r i e ! Længe har jeg ønsket at tale lidt med Dig; men Du har været s y g , og j e g har været syg : derfor har det varet saa længe. Nu, da jeg glæder mig saa inderlig over Din Bedring, og nu, da jeg sidder her i min lille Stue og befinder

38 m ig saa fortræffelig, fordi den kjære, venlige Sol g jø r mit Sind saa godt, naar den saaledes skinner ind gjennem de røde Gardiner — nu m aa je g skrive til D ig , o g saa vidt je g kan m æ rke, m aa det blive et rigtig fortroligt B rev, saaledes som je g ene kan skrive det til min egen , trofaste Tante Mar i e . Jeg har da, som je g sagd e D ig, i læ ngere T id været s y g : mit L egem e g jø r altid Indvendinger, naar Sjælen ikke sm ukt forholder sig rolig, o g da mit Indre nu i den sidste T id har fundet for god t at væ re alt Andet end roligt, følger deraf, at L egem et har gjort sin Ret gjæ l- dende m ed alle m ulige S m aaonder, der alle ind­ befattes under Dr. L e h m a n n s Jeg kom m er m er o g m er til den Erkjendelse, at M ennesket er en B olig for m ange forskjellige A ander, der stadig føre K rig m od hverandre, o g K am pens M aal er da at overvinde den ene m æ g- tige altstyrende Aand. D erfor rejser Stoltheden sig m od Y d m ygh eden s A an d , E goism en sætter sig op m od U nderkastelsens Aand, o g over dem alle knejser F orstanden, o g m ed T vivlen som Fanemæ rke styrter den frem til sit nedbrydende Værk. M en denne sidste, m æ gtige H ersker m aa kues o g knuses, o g det er netop O pgaven at bringe Forstanden til at tage B olig i Hjærtet. M en dette sker kun ved en form elig Revolution,

„n ervøse M athed“ .

*

*