FrederikBøgh

171 en overordentlig T ro o g A lvor. „M an kunde jo syn es, det var haardt“ ; — han sagde ikke, at det var haardt — „m en det var d o g saa pænt af V orh erre, at han lod dem Alle kom m e iland, at de kunde faa en ordentlig B egravelse, o g det var saa dejligt at se , som de kom efter Alder i Jorden. M an m aa jo sige: Herren gav o g tog, o g hans N avn være lo v e t!“ “ U denfor rullede det store H av, o g Vinden peb gjennem Sprækkerne. D agen efter var der stort Kildemarked i T idsvilde: Bal paa fire Steder, Karrussel o g — horribile dictu! — Theater français m ed en stærk M a n d , K anonskud o g en um aadelig Mængde Mekanik. B eboerne vare jo henrykte. H os S ogn efogd en blev der denne Aften arrangeret stort Sold for os tre Studenter; hele nordre Birks Politi, D ok toren , Landmænd etc. toge Del deri, o g navnlig F r e d e r i k U s s i n g gem ytlige V iser, o g det Hele var i høj Grad livligt. Næste M iddag bleve vi indbudne til Hr. L o w z o w , en Søn af Gehejm eraaden o g Ejer af Slettegaarden ; han kjørte os saa de ni Mil lige til Byen. D u kan nok begribe, at det val­ en dejlig Tur. Nu sidder je g atter her i Byen o g er gal i skabet ved sine ypperlige T a ler;

forbavsede Sel­

B e r g s ø e sang