FrederikBøgh

140

gaar det: denne Alsidighed forandredes til En­ sidighed, eller rettere: dens aandelige Jeg blev halveret i to ensidige Dele, og denne Proces kunde den ikke taale; den blev gnaven, treven, dens Blod blev tykt, og den maatte aarelades. — Operationen blev foretagen, dens Øjne lukkede sig, besvimet laa den, som om alt Liv havde for­ ladt den. Men af Død kom Liv, mine Herrer! Skærsilden er overstaaet, Blodet ruller atter friskt i dens Aarer. Jeg ser det tydelig: den ejer Ungdom, Sundhed og Kraft. Saa vil jeg da ønske, at den fra dette øjeblik maa udgjøre en samlet, hel Individualitet, som maa eje Klarhed i Tanken og Varme i Brystet. Mine Herrer, Livet leve! Aanden leve! Klubben af 8de Maj længe leve! Fra samme Aften skriver sig følgende Tale til V i l h e l m B e r g s ø e : Mine Herrer! Vi have i vor Midte et forelsket Medlem, jeg mener Dig, gjæve B. Du elsker! „Hvem?“ spørger Du forundret. Insekter! Du har røbet os Din Kjærlighed; thi Du véd, man har tit den Vane at lade Munden løbe over med Det, hvoraf Hjærtet er fuldt. Ofte talte Du til