FrederikBøgh

43 spillede hen over Skovens friske Græs, og Vejen derned bugtede sig langs med burre- klædte Grøfter. Jeg besaå hele Skolebyg­ ningen, og dette storartede Etablissement syntes mig saa hyggeligt og god t, at jeg ønskede selv at have været Skoledreng her. Klokken 9 forlod jeg Herlufsholm; Stjærnerne glimtede smukt, Skyggerne vexlede rigt, og Vandet spillede klart i Susaaen, der ved Siden af Skovvejen fulgte mig tilbage lige til Næstved. Jeg blev nu enig med mig selv om , at denne Nat var altfor smuk til, at jeg kunde unde mig Søvnen; og da jeg havde sagt Pastor B a c h e s Farvel og havde bragt i Erfaring, at en Returvogn hen ad Natten kjørte til Vordingborg, be­ sluttede jeg at tagé med den. Jeg gik da ud paa Næstved Torv og glædede mig over de blinkende Stjærner, medens Tankerne fore saa vide. Klokken 12 kom jeg hjem, og Kusken fortalte mig da, at han havde faaet Retur, saa jeg kunde kun komme med i al Hemmelighed. „Der staar en ung Pige henne ved Porten“, sagde han, „hun skal med paa samme Maade; nu kan De gaa med hende udenfor Byen til Brinken ved Engen; dér skal jeg kjøre saa smaat, saa at De kan komme op.“ Jeg gik da hen til min ubekjendte Ledsagerinde, ganske ung med et